Hormoner og kræft

Det kan være vanskeligt at forstå, hvordan hormoner der naturligt findes i kroppen også kan have betydning for udvikling af kræftsygdomme. Forskerne kender ikke de præcise årsagssammenhænge.

Man ved dog, at det kvindelige kønshormon østrogen og det mandlige kønshormon testosteron spiller en rolle i forhold til udvikling af f.eks. brystkræft, prostatakræft og kræft i livmoderen.

Der findes også andre hormoner i kroppen, som spiller en rolle for udvikling af kræft, men østrogen og testosteron er de vigtigste i denne sammenhæng.

Om hormoner

Hormoner dannes forskellige steder i kroppen og føres rundt med blodet for at regulere f.eks. vækst, stofskifte og kønsmodning.

Kønshormonerne dannes blandt andet i æggestokkene eller testiklerne og er nødvendige for udviklingen af de karakteristiske egenskaber for vores køn.

Kønshormonet østrogen har blandt andet betydning for udviklingen af bryster og det kvindelige udseende, mens kønshormonet testosteron giver mændene skægvækst, en dybere stemme og udseende som en mand.

Vores kønsorganer producerer ikke hormoner hele livet. På et tidspunkt falder hormonproduktionen. Det er det, vi kender som overgangsalderen hos kvinder, men også mænd får faldende hormonproduktion med alderen. Både mænd og kvinder har dog fortsat en vis hormonproduktion. Således danner både mænd og kvinder østrogen i fedtvævet, og dette forsætter også efter, at kvinden er kommet i overgangsalderen.

Testosteron har betydning for udvikling af prostatakræft

Det mandlige kønshormon testosteron har betydning for udviklingen af prostatakræft (kræft i blærehalskirtlen).

Prostatakræftcellerne er følsomme for testosteron og vokser bedst, når der er testosteron til stede. Derfor får mange mænd med prostatakræft en eller anden form for antihormonbehandling, som kan hæmme kræftvæksten.

Østrogen har betydning for udvikling af flere kræftformer

De kvindelige kønshormoner, først og fremmest østrogen, spiller en rolle for udviklingen af flere kræftformer. Det drejer sig primært om kræft i brystet og livmoderen, og i mindre grad om kræft i livmoderhalsen. 

P-piller beskytter i et vist omfang mod kræft i livmoder og æggestokke

P-piller, som indeholder de kvindelige kønshormoner, mindsker efter længere tids brug i et vist omfang risikoen for kræft i livmoderen og kræft i æggestokkene.

Forskerne kender ikke forklaringen på dette, men måske er det fordi, man tager p-piller i en periode i livet, hvor man ellers naturligt har en høj hormonproduktion.

Hos kvinder, der har en virusinfektion med HPV, som er årsag til livmoderhalskræft, giver brugen af p-piller en let øget risiko for at få livmoderhalskræft.

P-piller giver en let øget risiko for brystkræft

P-piller giver muligvis også en ganske let øget risiko for brystkræft. Risikoen falder imidlertid hurtigt, når man holder op med at tage p-piller. Risikoen for brystkræft er under alle omstændigheder størst efter overgangsalderen, hvor man ikke længere har brug for p-piller.

Fertilitetsbehandling øger ikke risiko for kræft

Fertilitetsbehandling øger ikke risikoen for brystkræft og æggestokkræft hos kvinden.

Børn født efter fertilitetsbehandling har en lille forøget risiko for at udvikle kræft sammenlignet med børn født af par, der ikke har fået fertilitetsbehandling. Det er vigtigt at understrege, at der kun er tale om en mindre forøget risiko for kræft hos disse børn. Det er uafklaret, om det er selve fertilitetsbehandlingen eller andre forhold, der fører til den øgede risiko.

Hormonbehandling i og efter overgangsalderen øger kræftrisiko

Efter overgangsalderen er kroppens naturlige produktion af kønshormoner faldet meget. Dette giver ofte gener som f.eks. hedeture og tørre slimhinder.

Nogle kvinder mindsker generne ved at tage hormoner, der så at sige sætter indholdet af hormoner i blodet op igen på et tidspunkt i livet, hvor kroppens normale hormonproduktion er faldende.

Tager man hormoner efter overgangsalderen, bør man gøre det i en så kort periode som muligt. Når man stopper behandlingen, vil generne ofte være blevet mindsket eller forsvundet helt.

Hormonbehandling i og efter overgangsalderen øger risikoen for at udvikle kræft i:

• Bryst
• Æggestokke
• Livmoder

Brystkræft

Hormonbehandling i overgangsalderen øger risikoen for brystkræft. Risikoen bliver større, jo længere man har taget hormoner. Mange præparater er en kombination af østrogen og det andet kvindelige kønshormon, progesteron. Disse kombinationspræparater giver den højeste risiko.

Præparater, der indeholder rent østrogen, øger også risikoen for brystkræft, men i mindre grad end kombinationen af østrogen og progesteron.

Brystkræftceller er ofte også følsomme over for østrogen. Derfor får de fleste kvinder med brystkræft antihormonbehandling med enten tamoxifen eller aromatasehæmmere. 

Kræft i livmoderen

Nogle former for hormonbehandling efter overgangsalderen øger risikoen for kræft i livmoderen (som ikke er det samme som livmoderhalskræft). Således øges risikoen for kræft i livmoderen ved brug af rene østrogenpræparater. Risikoen bliver større, jo længere tid man har taget østrogen, især hvis det er 10 år eller længere.

Kombinationspræparater med østrogen og progesteron øger derimod ikke risikoen for kræft i livmoderen, da indholdet af progesteron beskytter mod den virkning, østrogen har.

Kræft i æggestokkene

Hormonbehandling efter overgangsalderen øger risikoen for kræft i æggestokkene, især hvis man har taget det i længere tid (mere end fem år). Nogle videnskabelige undersøgelser tyder på, at det især er indholdet af østrogen, som spiller en rolle.

Tarmkræft

Hormonbehandling beskytter i et vist omfang mod kræft i tyk- og endetarm.

Forebyggelse: Undgå at tage ekstra hormoner

Da kroppen jo selv producerer hormoner, er det ikke muligt at undgå hormoner for at forebygge kræft.

Undgå så vidt muligt at tage hormoner efter overgangsalderen, hvis det ikke er nødvendigt. Vælger man at tage hormoner efter overgangsalderen, er det bedst at nøjes med behandling i en så kort periode som muligt. Er man i hormonbehandling, kan man altid prøve at holde op og se, om generne fra overgangsalderen er forsvundet.

Hormonbehandling og risikoen for brystkræft

Hormonbehandling efter brystkræft

Kvinder, der har haft brystkræft, bør som udgangspunkt ikke tage hormontilskud og specielt ikke, hvis de har haft en østrogenfølsom brystkræft - dog kan lokalbehandling i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt. Læs mere om lokalbehandling med østrogen ved antiøstrogenbehandling af brystkræft:

Senfølger efter behandling - Tørhed og irritation af slimhinden 

Planteøstrogener

Soja og mange kosttilskud indeholder planteøstrogener. Planteøstrogener er stoffer med østrogenlignende effekt.

De virker som naturlige østrogener, men er svagere. Nogle kvinder tager disse kosttilskud især mod gener i overgangsalderen.

Tal altid med din læge om fordele og ulemper ved behandling af gener i overgangsalderen.

Planteøstrogener (soja)

P-piller frarådes ikke

Man fraråder ikke brug af p-piller, selv de muligvis medfører en let øget risiko for brystkræft. Fordelene ved p-piller overstiger nemlig langt ulemperne.