Overvægt og kræft
Overvægt øger risikoen for at udvikle nogle af de hyppigste kræftformer, blandt andet tyktarmskræft og brystkræft.
Den nyeste forskning viser, at der er en overbevisende sammenhæng mellem overvægt og udviklingen af visse kræftformer. I forhold til en række andre kræftformer er omfanget af forskning mindre, og det konkluderes, at der sandsynligvis er en sammenhæng.
Nedsætter man risikoen for at udvikle kræft ved at tabe sig, hvis man har overvægt?
Der findes ikke meget viden på området, men den nyeste forskning tyder på, at et planlagt og blivende vægttab hos mennesker med overvægt lader til at reducere den efterfølgende risiko for at udvikle kræft. Dette ses tydeligst hos kvinder efter overgangsalderen, hvor et vægttab kan reducere risikoen for at udvikle især livmoder- og brystkræft.
For mænds vedkommende er der kun vist mindre klare sammenhænge. Det behøver dog ikke at betyde, at der ikke er en sammenhæng, derimod kan det skyldes, at der kun er få studier om emnet, og at disse har varierende kvalitet.
Der er stadig mange detaljer, som skal undersøges mere i dybden, før forskere kan udtale sig om, hvor meget et vægttab vil sænke kræftrisikoen, og om nogle vægttabsmetoder er bedre end andre for at opnå et blivende vægttab. Den bedste anbefaling er at bevare en sund normalvægt og undgå store vægtstigninger op gennem voksenlivet.
Kræftpatienter med overvægt klarer sig muligvis dårligere ved visse kræftformer
Hvis man får kræft, tyder forskning på, at overvægt kan påvirke sygdomsforløbet negativt. Forskningen er dog begrænset, og indtil nu er det hovedsageligt brystkræft, der er undersøgt.
Kvinder med overvægt, der får konstateret brystkræft, har større risiko for at få tilbagefald og dø af deres brystkræft, end kvinder, som ikke har overvægt. Det gælder både hos ældre og yngre kvinder med brystkræft, og dermed adskiller det sig fra tidligere undersøgelser, der viste, at overvægt kun øger risikoen for at udvikle brystkræft efter overgangsalderen og ikke før.
Forskningen tyder også på, at overvægt giver en større sandsynlighed for at få tilbagefald og dø ved kræft i tyk- og endetarm, æggestokke og prostata.
Derfor kan overvægt medføre kræft
Meget tyder på, at nogle af de mekanismer, som gør kroppen ekstra følsom over for kræft som følge af overvægt, er de samme, der gør sig gældende for hjerte-karsygdomme og type 2-sukkersyge. Det drejer sig om biologiske mekanismer, som f.eks. at kroppen får et øget niveau af nogle hormoner og vækstfaktorer.
Fedtvæv giver forhøjet insulinniveau og insulinresistens
Hvis man har meget fedtvæv – og især hvis det sidder på maven – har man en øget mængde af de såkaldte 'frie fede syrer' i blodet. Når koncentrationen af frie fede syrer er forhøjet, bliver leveren, musklerne og andre organer tvunget til at bruge fedtet som brændstof i stedet for det druesukker (glukose), som organerne foretrækker.
Samtidig bliver kroppen dårligere til at optage det glukose, som er i kroppen. Kroppen producerer mere og mere insulin, hvilket resulterer i, at man har kronisk høje niveauer af insulin. Dette fænomen kaldes 'insulinresistens'.
Forhøjede niveauer af insulin er måske i sig selv en risikofaktor for at udvikle kræft.
Det øgede insulinniveau påvirker også niveauet af andre hormoner og vækstfaktorer, der sættes i forbindelse med øget risiko for celledeling og dermed for at udvikle kræft.
Væksthormonet IGF1 øger formentlig risikoen for at udvikle kræft
Når der er et øget niveau af insulin i kroppen, medfører det blandt andet en tilsvarende stigning i væksthormonet Insuline like Growth Factor (IGF1). Et forhøjet niveau i kroppen af dette hormon er også sat i forbindelse med udvikling af kræft.
Væksthormonet IGF1 øger celledelingen i kroppen. Celleforandringer, som kan føre til kræft, opstår blandt andet ved celledelinger. Derfor vil et øget niveau af IGF1 medføre en højere risiko for at udvikle kræft.
Østrogen øger risikoen for kræft i brystet og livmoderen hos kvinder med overvægt
Overvægt påvirker niveauet og den indbyrdes balance mellem kønshormoner i kroppen. Det er især forhøjede niveauer af det kvindelige kønshormon østrogen, som man mener kan øge risikoen for at udvikle kræft. Østrogen er specielt aktivt i brystet og i livmoderen. Det er derfor også i disse organer, at man mener, at østrogen kan øge risikoen for at udvikle kræft.
Østrogen produceres også i fedtvævet
Østrogen dannes hovedsageligt i æggestokkene, men der produceres også østrogen i fedtvævet. Hormonet spiller en vigtig rolle for kroppen i forbindelse med en graviditet og dannes derfor som en naturlig del af kvindens månedlige cyklus. Desværre påvirker østrogen også kræftrisikoen.
Efter overgangsalderen – højere risiko, hvis man har overvægt
Efter overgangsalderen, hvor kvinden ikke længere kan blive gravid, holder æggestokkene op med at producere østrogen, mens fedtvævet fortsætter produktionen.
Østrogen øger celledelingen i brystet og i livmoderen. Derfor vil et øget niveau af østrogen medføre en højere risiko for at udvikle kræft de steder i kroppen, hvor hormonet virker. Dette er en af de biologiske forklaringer på, at overvægt øger risikoen for at udvikle kræft i brystet og livmoderen blandt kvinder efter overgangsalderen.
Før overgangsalderen er forholdet mellem overvægt og kræft mere uklart
Sammenhængene mellem overvægt og udviklingen af kræft hos kvinder før overgangsalderen er mere kompleks, idet kvinderne naturligt har en langt højere produktion af forskellige kønshormoner.
Overvægt og fedme forstyrrer produktion af og balancen mellem de forskellige kønshormoner, men da disse ubalancer både kan øge og nedsætte risikoen for at udvikle kræft, er det vanskeligt at give et klart billede.
BMI, taljemål, talje-hofte ratio
Hvis man vil vide, om man har en forhøjet kræftrisiko som følge af overvægt, skal man både kende sin vægt i forhold til højden (BMI) og vide, hvordan fedtet er placeret på kroppen (taljemålet, talje-hofte ratio).
BMI: Sådan kan du måle, om du vejer for meget
Overvægt og fedme har man hidtil oftest målt ved hjælp af Body Mass Index (BMI), der er baseret på ens vægt og højde. Men BMI siger ikke noget om, hvordan fedtet er fordelt på kroppen.
Udregn dit BMI (Body Mass Index)
BMI = vægt i kg
(højden i m)2
Det betyder, at en person på 1,78 m, som vejer 75 kg, har et BMI på 23,7.
75
1,78x1,78 = 23,7
BMI:
- Lavere end 18,5: Undervægt
- Mellem 18,5 og 25: Normalvægt
- Mellem 25 og 30: Overvægt
- Højere end 30: Svær overvægt
51 pct. af den danske voksne befolkning har overvægt (BMI over 25).
Omkring 17 pct. af befolkningen har svær overvægt (BMI over 30).
Taljemål
En simpel måde at måle, hvor meget fedt man har på maven, er taljemålet. Taljemålet skal måles det smalleste sted mellem nederste ribben og hoftebenet.
Man har ikke for meget fedt på maven, hvis man har et:
- Taljemål under 80 cm for kvinder
- Taljemål under 94 cm for mænd
Talje-hofte ratio
En anden måde at måle fedtfordelingen på er talje-hofte ratioen, hvor taljemålet deles med hoftemålet.
Taljemålet skal måles det smalleste sted mellem nederste ribben og hoftebenet. Hoftemålet skal måles, hvor hofteomkredsen er størst.
Hvis man måler 84 cm omkring taljen og 103 cm omkring hoften, så bliver det:
84
103 = 0,82
Talje-hofte ratioen er som tommelfingerregel sundest under:
- 0,95 for mænd
- 0,85 for kvinder
Oversigt over kost og drikkevarer, der kan øge risikoen for kræft
Overblikket er lavet af det internationale kræftforskningsinstitut World Cancer Research Fund International.