Mælk og kræft
Mælk kan på nuværende tidspunkt hverken frarådes eller anbefales. Store befolkningsundersøgelser har vist, at der ikke er nogen overbevisende sammenhæng mellem mælk og udvikling af kræft.
Om mælk og kræft - kort fortalt
Overordnet set udvikler mennesker, der drikker meget mælk, hverken oftere eller sjældnere kræft, end mennesker, som drikker lidt eller ingen mælk.
- Mælk og andre mejeriprodukter beskytter sandsynligvis mod udvikling af tyk- og endetarmskræft, formentligt pga. mælkens indhold af calcium
- Der er en mulig sammenhæng mellem en høj indtagelse af mælk og en øget risiko for udvikling af prostatakræft. Også her er det muligvis calcium, som er årsagen
- Der er ikke nogen sammenhæng mellem indtag af mælk og risiko for brystkræft
- Der er ikke nogen sammenhæng mellem mælk og risiko for kræft i æggestokkene
- Der er ikke nogen sammenhæng mellem mælk og risiko for blærekræft
Forskning i sammenhængen mellem mælk og kræft
Spørgsmålet om mælks rolle i forhold til kræft optræder jævnligt i medierne. Nogle af debattørerne fraråder indtagelse af mælkeprodukter og tilskriver mælkeprodukterne at være årsagen til en række livsstilssygdomme, herunder flere kræftsygdomme.
Netop på grund af den debat, der har været om mulige kræftfremkaldende effekter af mælk, har dette emne også været blandt de områder, Kræftens Bekæmpelse har valgt at forske i.
Derudover har nogle debattører anklaget meget af den tilgængelige forskning for at være påvirket af instanser, der har økonomiske og/eller politiske interesser i produktion af mælk. Vi ved med sikkerhed, at de forskningsprojekter, vi selv har været aktivt medvirkende til, er gennemført for uafhængige forskningsmidler og alene med det formål at afdække de reelle sammenhænge.
EPIC – stor europæisk undersøgelse
Et af de bedste studier, der findes, er det fælleseuropæiske EPIC-studie. I EPIC-studiet følges 500.000 europæere, heriblandt også 57.000 danskere fra den såkaldte 'Kost, kræft og helbred'-undersøgelse. I undersøgelsen ser forskere på, om mennesker, der drikker meget mælk, oftere udvikler forskellige kræftsygdomme.
I EPIC-studiet sammenlignes befolkningsgrupper med meget forskellige kostvaner. Der indgår både personer, som drikker meget lidt eller slet ingen mælk, og personer, som drikker langt mere (½ liter om dagen eller mere). Den store variation i mælkeindtagelsen gør, at eventuelle effekter af f.eks. mælk bliver svære at overse.
Specifikke kræftformer i relation til mælk
Herunder kan du læse, hvad vi ved om de kræftformer, som hyppigst nævnes i forbindelse med mælk:
I et stort studie baseret på 319.826 kvinder i EPIC-studiet blev sammenhængen mellem indtagelse af forskellige typer af mælk og risikoen for at udvikle brystkræft undersøgt. Kvinderne blev fulgt igennem 8,8 år, og i den periode udviklede 7.119 brystkræft.
Undersøgelsen sammenlignede kvinder, der næsten ikke drak mælk, med kvinder, der drak over ½ liter om dagen. Der blev ikke fundet nogen sikker sammenhæng mellem indtagelsen af mælk og udvikling af brystkræft.
Tallene i EPIC-undersøgelsen støtter en samlet analyse af otte tidligere studier, som heller ikke fandt, at kvinderne havde større eller mindre risiko for at udvikle brystkræft, selvom de drak meget mælk
Befolkningsundersøgelser har ikke fundet nogen øget risiko eller sammenhæng i øvrigt for brystkræft ved indtagelse af mælkeprodukter.
I en samlet analyse af 60 studier baseret på 26.335 tilfælde af tyk- og endetarmskræft var resultatet, at en høj indtagelse af mælkeprodukter var forbundet med en lavere risiko for udvikling af tyktarmskræft, mens der ingen sammenhæng var for endetarmskræft.
I en anden stor, samlet undersøgelse med resultater fra 10 studier fra Nordamerika og Europa sammenlignede man indtag af mælk og risikoen for at udvikle tyktarmskræft. Studiet fandt frem til, at der var en 15 pct. lavere risiko for de personer, som drak mere end 250 ml mælk om dagen, sammenlignet med de personer, som drak mindre end 70 ml om dagen.
Den beskyttende effekt af mælk skyldes formentligt især indholdet af calcium i mælken, som kan binde blandt andet galdesyrer i tarmen. En anden mulig forklaring kan være en direkte hæmning af tarmcellernes deling.
Konklusion: Mælk beskytter sandsynligvis mod udvikling af tyk- og endetarmskræft.
En række befolkningsundersøgelser har vist en mulig sammenhæng mellem en høj indtagelse af mælk og risikoen for at udvikle prostatakræft.
I en samlet analyse af 10 befolkningsundersøgelser fandt man en sammenhæng mellem indtagelse af mejeriprodukter og risikoen for at udvikle prostatakræft. Forskerne vurderede, at de mænd, der indtog tre portioner af mejeriprodukter pr. dag (en portion er 244 ml mælk svarende til 1 glas) havde en 9 pct. højere risiko for at udvikle prostatakræft sammenlignet med de mænd, der gennemsnitligt indtog mellem en og to portioner dagligt (1,8 portion).
Samlet er der en mulig sammenhæng mellem en høj indtagelse af mælk og udviklingen af prostatakræft. Det kan hænge sammen med, at en kost med et højt indhold af calcium muligvis øger risikoen for at udvikle prostatakræft.
Flere befolkningsundersøgelser fandt for 15-20 år siden, at kvinder, der drak meget mælk, havde en øget risiko for kræft i æggestokkene. Dette blev særligt tilskrevet mælkesukkeret (laktose).
Forskningen er ikke helt entydig, men nyere og bedre studier har, generelt set, ikke fundet en øget risiko for kræft i æggestokkene hos kvinder, der drikker mælk. En samlet analyse af 19 studier fra 2015 konkluderede dog, at der var en let øget risiko for at udvikle æggestokkræft blandt kvinder, som drak meget fed mælk (svarende til sødmælk), mens der ikke var nogen risiko ved andre typer mælk.
Konklusion: Den samlede forskning er på nuværende tidspunkt ikke entydig, når det handler om fed mælk. Men der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem mager mælk (svarende til skummet-, mini- og letmælk) og risiko for at udvikle kræft i æggestokkene.
Der er lavet nogle få undersøgelser vedrørende mælk og blærekræft i befolkningsundersøgelser. Teorien er, at mælk skulle beskytte mod udvikling af blærekræft. De få eksisterende undersøgelser peger i retning af en nedsat risiko, men vores viden er endnu for spinkel til, at der kan drages konklusioner.
Opsamling: Det ved vi om mælk og kræft
Når man kigger på den samlede viden fra befolkningsundersøgelserne og vurderer mælk i forhold til udvikling af kræftsygdomme, så er der ikke nogen overbevisende sammenhæng for nogen kræftformer.
Hvis man stiller knap så strenge krav til, hvor sikker man skal være for at drage en konklusion, er det mest klare billede i forhold til udvikling af kræft i tyk- og endetarmen, hvor mælk ser ud til at beskytte. Den kræftform, hvor vi er næstmest sikre, er prostatakræft, hvor mælk muligvis øger risikoen.
Den samlede viden om mælk og kræft støtter ikke påstandene om, at mælk øger risikoen for at udvikle brystkræft og æggestokkræft eller andre kræftformer.
I medierne har dyreforsøg med blandt andet mælkeproteinet kasein være trukket frem som argumentation for mælks kræftfremkaldende effekter. Men så længe vi ikke overordnet kan se en forskel mellem udvikling af kræft og et højt eller lavt dagligt indtag af mælk, så kan vi ikke konkludere, at mælk har en større betydning for antallet af kræfttilfælde i Danmark.
Mælk er en 'neutral' fødevare
Det betyder, at når det handler om kræftsygdomme, må mælkeprodukter betegnes som en neutral fødevaregruppe, og vi har derfor ikke anbefalinger i forhold til hverken at øge eller mindske indtaget af mælkeprodukter.