Hvad er kræft?
Kræft er en sygdom i kroppens celler. Kræft opstår, hvis cellerne et sted i kroppen begynder at vokse uden kontrol og uden formål. Kræft kaldes også cancer.
Kroppens celler
Kroppen består af milliarder af celler. Når en celle dør, skiftes den ud med en ny celle. Nye celler dannes ved, at de eksisterende celler deler sig. På den måde kan sår heles, blod, hud og slimhinder gendannes og hele organismen fungere. Hele processen bliver nøje styret af cellernes arveanlæg (generne).
Når der sker en fejl i en celle, vil den først prøve at reparere sig selv ved hjælp af specielle reparationsenzymer. Hvis cellen ikke kan reparere sig selv, er den programmeret til at ødelægge sig selv. Man siger, at den begår selvmord.
Godartede knuder (benign tumor)
Normale celler deler sig som regel uden problemer. Men der kan ske fejl, som gør, at de deler sig for meget. Det er relativt almindeligt og viser sig som en lille godartet knude et sted på kroppen. På latin kaldes det en benign tumor. Tager man en vævsprøve af knuden og kigger på cellerne i et mikroskop, vil de stadig se normale ud, der er bare for mange af dem.
Godartede knuder spreder sig ikke og må ikke forveksles med kræft. De kan forsvinde af sig selv eller blive siddende, der hvor de er opstået. Men de kan også blive så store, at de giver gener i hverdagen. I tarmen kan de f.eks. give forstoppelse eller diarré, og på huden er de synlige. I de tilfælde kan man vælge at få dem fjernet.
Ondartede knuder (malign tumor)
Kræftceller lytter ikke til kroppens signaler og begår ikke selvmord, selvom der opstår fejl. I stedet deler kræftceller sig så mange gange, at der bliver flere og flere af dem. Til sidst kan der dannes så mange kræftceller, at de bliver til en kræftknude.
Det kaldes hyperplasi. Hvis der sker en mere alvorlig genvariation i cellens gener, som ændrer cellens form og udseende, kaldes det dysplasi.
Hvor normale celler begår selvmord, hvis de er syge, fortsætter de ændrede celler med at skabe nye ændrede celler, der kan udvikle sig til egentlige kræftceller, og der er dermed dannet en kræftknude. Uden behandling kan kræftknuden med tiden vokse ind i de organer og blodkar, der befinder sig i nærheden.
Kræft kan sprede sig (metastaser)
Hvis kræftceller vokser ind i lymfebanerne, bliver de opsamlet i de lymfeknuder, som ligger tæt på den oprindelige kræftknude. Forstørrede lymfeknuder kan derfor være det første tegn på spredning af kræft.
Hvis kræftcellerne når blodbanen, kan kræften bevæge sig videre rundt i kroppen og slå sig ned og vokse i andre organer, end de der lå i nærheden af kræftens oprindelsessted. Men det er stadig den samme oprindelige kræftform, som har spredt sig. De celler, der har spredt sig fra den oprindelige knude, bliver kaldt metastaser. Hvis brystkræft spreder sig til f.eks. lunger eller lever, er det altså spredning af brystkræft.
Navn efter den type celle, kræften opstår i
Kræft kan opstå i alle kroppens celler. Ofte navngiver man en kræftform efter det organ, kræften opstår i, f.eks. brystkræft eller lungekræft. Men fordi vores organer er bygget op af flere forskellige slags celler, som hver især kan blive til kræft, får en kræftform også et latinsk navn efter den type celler, hvori den starter.
- Karcinomer er kræft i kirtler, hud- og slimhindeceller, f.eks. bryst, bronkier, livmoder og fordøjelseskanal
- Sarkomer er kræft i muskelceller, knogleceller og bindevævsceller
- Leukæmi er kræft i blodets hvide celler
- Lymfomer er kræft i lymfesystemets celler
Kræft er mange forskellige sygdomme
Her kan du vælge den kræftsygdom, du vil læse mere om - og få viden om symptomer, undersøgelser og behandling af den specifikke sygdom:
Ofte stillede spørgsmål om kræft
Få svar på forskellige spørgsmål og myter om kræft.
Nej
Problemer og ubalance i hverdagen giver ikke kræft.
En af de sejlivede myter er, at man får kræft af ubalance eller hårde faser i livet som for eksempel uløste konflikter, skilsmisse, dødsfald eller ligefrem særlige personlighedstræk. Men undersøgelser viser, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem psykologiske faktorer og forekomsten af kræft.
En kræftcelle er altså en biologisk hændelse, en såkaldt mutation. Vores tanker, følelser og problemer kan ikke skabe denne mutation. Hvis man udsættes for en negativ livsbegivenhed, så øger det altså ikke risikoen for kræft.
Hvis en kvinde får konstateret celleforandringer, har hun haft HPV et stykke tid, og så har ens mand det måske også. Mænd kan ligesom kvinder få kræft pga. en HPV-infektion, men de HPV-relaterede typer kræft, som mænd får, er imidlertid sjældne. Også selvom han ikke bliver HPV-vaccineret.
Mænd kan vælge at lade sig vaccinere mod HPV. Vaccinen beskytter mod HPV 16 og HPV 18, og selvom man er blevet smittet med det ene af de to typer virus, vil man stadig kunne opnå beskyttelse mod det andet. Det er nemlig kun meget få, der er smittet med både HPV 16 og 18.
Oftest er lægerne enige om, at du ikke udsætter din partner for påvirkning af kemoterapi ved seksuelt samvær, hverken under eller efter behandling.
De fleste former for kemoterapi vil påvirke immunforsvaret, så man lettere pådrager sig infektioner gennem slimhinder, som jo er mere gennemtrængelige end hud. Det kan derfor være en god idé at beskytte jer med kondom – specielt hvis det er hendes immunforsvar, der er påvirket.
Der er stor variation i, hvad e-røgen kan indeholde, fordi den kemiske sammensætning af e-væskerne er så forskellig. I e-røg har man målt partikler og en række skadelige stoffer og kemikalier, men der mangler viden om, hvad e-røg gør ved lungevæv og helbredet generelt.
Nikotin medfører afhængighed, påvirker hjerte-kar-systemet, kan medføre nikotinforgiftning og er meget skadeligt for gravide. Og der er er fundet kræftfremkaldende stoffer som formaldehyd og tungmetaller i e-røgen. Der kan også være skadelige effekter af partikler, smagsstoffer og andre indholdsstoffer i e-røgen.
Undersøgelser tyder på, at e-rygning øger risikoen for f.eks. lunge- og hjertesygdomme.
Det er almindeligt at være trist og modløs under og efter et behandlingsforløb for kræft. De tunge følelser kan svare til symptomer på en depression, men er som udgangspunkt naturlige reaktioner på den situation, du står i. Hvis symptomerne varer ved over længere tid og eventuelt forværres, er det en god idé at tale med din læge.
Det er vigtigt at huske på, at selv om mange i forbindelse med kræft oplever følelser som nedtrykthed og modløshed, vil de færreste udvikle en depression, der kræver behandling.
Ja
Alle produkter, der indeholder tobak og nikotin, er afhængighedsskabende og udgør en risiko for helbredet. Selv om vandpiberøgen passerer gennem vand, så er den fyldt med mange af de skadelige stoffer, som også findes i cigaretrøg.
Nej
Mennesker, der drikker meget mælk, får hverken oftere eller sjældnere kræft, end mennesker der drikker lidt eller ingen mælk.
Der findes en lang række studier, som har undersøgt sammenhænge mellem indtag af mælk og udvikling af kræft. Da der ikke findes såkaldte lodtrækningsforsøg inden for dette emne, er de bedste tilgængelige studier de såkaldte kohortestudier, hvor man følger en stor gruppe raske mennesker og undersøger om personer, der drikker meget mælk, oftere udvikler forskellige kræftsygdomme end personer, som kun drikker lidt eller ingen mælk. Der har særligt været fokus på brystkræft og prostatakræft.
Forskere har ikke fundet sammenhæng mellem indtagelsen af mælk og udvikling af brystkræft, og vores fund understøttes af en samlet analyse af otte tidligere studier, som heller ikke fandt, at kvinder der drak meget mælk, havde større (eller mindre) risiko for at udvikle brystkræft.
I forhold til prostatakræft har en samlet analyse af 10 kohorteundersøgelser fundet en lidt højere risiko for prostatakræft hos mænd med høj mælkeindtagelse, men et af Kræftens Bekæmpelses egne studier viste ikke nogen stærk sammenhæng mellem en vækstfaktor, som mælk kan være med til at øge og risikoen for prostatakræft. Dog kunne en lidt højere risiko for den aggressive form for prostatakræft ikke helt udelukkes.
Derudover skal det nævnes, at mælk sandsynligvis beskytter mod kræft i tyktarmen, men at det er for tidligt at sige noget entydigt om mælks betydning for udvikling af kræft i for eksempel æggestokkene og urinblæren.
Den samlede konklusion er derfor, at den samlede litteratur på nuværende tidspunkt ikke støtter teorien om, at mælk skulle øge risikoen for brystkræft. Der kan dog være en let forøget risiko for kræft i prostata, men der er helt sikkert behov for flere studier på området. Så med den videnskabelige dokumentation, der findes på nuværende tidspunkt, kan Kræftens Bekæmpelse derfor hverken fraråde eller anbefale mælk i forhold til udvikling af kræft.
Nej
Det er påvist, at vores tanker ingen indvirkning har på sygdomsforløbet.
Hvis du grubler over negative tanker i et længere tidsrum, har det til gengæld indvirkning på din livskvalitet, din energi og dit humør. Derfor kan det være en god idé at søge hjælp eller selv arbejde med dine tanker og mentale ressourcer.
Nogle kan være bekymrede for, om massage i området omkring en kræftknude kan øge risikoen for, at kræftceller vandrer til andre dele af kroppen. Indtil der foreligger et klart svar på dette spørgsmål, vil det være fornuftigt at undgå massage i nærheden af knuder, der kan skyldes kræft.
Massage kan øge fysisk og psykisk velbefindende. Det er vigtigt, at massagen udføres af en kvalificeret terapeut, der kender til patientens kræftsygdom. Læs mere:
Ja
Alkohol før sengetid giver mindre af den dybe, gode søvn.
Rødvin og andre former for alkohol gør det nemmere at falde i søvn, men påvirker til gengæld søvnkvaliteten negativt, så du ikke får lige så stort et udbytte af din søvn. Du sover mere overfladisk, når du har drukket alkohol. Det betyder, at du får mindre af den dybe søvn, hvor krop og hjerne restitueres. Derfor kan du føle dig træt selv efter mange timers søvn, hvis du har drukket alkohol inden sengetid.
Der findes gode råd til at sove bedre, også hvis man har kræft, hvor mange kan have problemer med at sove eller lide af den særlige træthed (fatigue), man kan få som følge af sygdommen og behandlingen.
Nej
Alkohol er kræftfremkaldende, uanset om den findes i øl, vin eller spiritus.
Rødvin er tidligere blevet udråbt til at være sundere end andre former for alkohol, da det indeholder stoffet resveratrol, som er en antioxidant af typen polyfenoler, der er plantestoffer med kræfthæmmende egenskaber. Dette opvejer på ingen måde de skadelige virkninger af alkoholen i rødvin, som øger kræftrisikoen ved at danne kræftfremkaldende stoffer, forstærke virkningen af andre kræftfremkaldende stoffer og påvirke kvindelige kønshormoner mm.
WHO's kræftforskningscenter har for længst klassificeret alkohol som et kræftfremkaldende stof og fastslår, at alkohol i alle former øger risikoen for både brystkræft, kræft i mund, svælg, strube og spiserør, lever, tyk- og endetarm.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man højst drikker 10 genstande om ugen.
Ja
Men lyt til kroppens signaler.
Som udgangspunkt kan du træne, så meget du vil og helst mindst 30 min. om dagen. Dog kan det have betydning, om du er i aktiv behandling eller ej. Hvis du er i behandling med kemoterapi, er det vigtigt, at du er opmærksom, på om din behandling påvirker din almentilstand. De dage, hvor du ikke føler dig helt frisk, er det bedre med en gåtur end en løbetur.
Tag gerne en snak med din praktiserende læge eller læge og personale på hospitalet om, hvor meget du må motionere, og om der er noget, du skal være opmærksom på. De kan fortælle dig, om der er noget, du skal tage højde for.
Det er dokumenteret, at motion under kræftbehandling giver øget fysisk styrke, et bedre psykisk velbefindende, mindre udpræget træthed (fatigue) og generelt en bedre livskvalitet.
Nej
Det er en vandrehistorie, at barbering under armene kan give brystkræft.
Der er ingen øget risiko for brystkræft ved barbering under armene. Man ved, at udvikling af brystkræft har at gøre med mængden af kvindeligt kønshormon og forandringer på celleniveau. Barbering kan altså ikke udløse forandringer på celleniveau.
Nej
Det er en myte, at deodoranter eller antiperspiranter øger risikoen for brystkræft. Historien går blandt andet på, at antiperspiranter, som forhindrer, at man sveder, giver anledning til ophobning af giftstoffer, som kan give brystkræft. Aluminiums-forbindelserne, som er en af hovedbestanddelene i antiperspiranter, skulle også øge risikoen for brystkræft. Dertil kommer, at parabener, som har en østrogenlignende aktivitet, skulle udgøre en risiko for brystkræft.
Der er imidlertid ingen videnskabelige undersøgelser, der viser en sammenhæng mellem brugen af deodorant og udviklingen af brystkræft.
Desuden er det sådan, at armhulen ikke er det sted, hvor brystkræft udvikler sig. Brystkræft opstår i brystkirtlerne og ikke i armhulen. Grunden til, at man undersøger armhulen, er, at brystkræft kan sprede sig til lymfekirtlerne i armhulen.
Nej
Kræft er ikke en smitsom sygdom.
Nogle kræftsygdomme skyldes virus, eksempelvis smitsom leverbetændelse. Kræft smitter ikke fra person til person. Heller ikke ved blod til blod kontakt eller via slimhinderne for eksempel ved samleje. Blod mellem to personer indeholder vidt forskellige celler, som ikke kan overleve hos den fremmede og derfor går til grunde. Det er ens eget immunforsvar, der sørger for det.
En indirekte undtagelse fra dette er livmoderhalskræft, som skyldes en seksuelt overført virus (HPV). At være smittet med en HPV-virus er ikke det samme som, at man får livmoderhalskræft, men risikoen er forhøjet. Så det er altså ikke kræftsygdommen (livmoderhalskræft), man kan smittes med, men en virus, der kan føre til livmoderhalskræft.
Man bør derfor som kvinde deltage i screeningsundersøgelser for livmoderhalskræft.
Den internationale kræftforsknings institution IARC vurderede, at flere store og velgennemførte undersøgelser har vist, at:
- Brugere af mobiltelefon har et såkaldt 'normalt kræftmønster'
Men IARC fandt samtidig, at én af undersøgelserne, Interphone-undersøgelsen, peger på en:
- Mulig sammenhæng mellem et stort og langvarigt brug af mobiltelefon og en særlig type af kræft i hjernen
Men Interphone-undersøgelsen er ikke stærk nok til at sige, om der en egentlig årsagsmæssig sammenhæng, eller om det skyldes fejlkilder eller tilfældighed
Der er ingen kræftrisiko ved mobilmaster, tv- og radiosendemaster og trådløse netværk (wi-fi).
Ud fra et forsigtighedsprincip anbefaler Kræftens Bekæmpelse børn og voksne at anvende de håndfri sæt, når man taler i mobiltelefon, fordi det reducerer påvirkningen fra de elektromagnetiske felter omkring mobiltelefonen.
Ja
En del af solens UV-stråler går gennem ubehandlet vinduesglas. Det meste glas (og plastik) absorberer solens UVB-stråler, mens UVA-strålerne går gennem glasset. Almindeligt glas for eksempel i person- og lastbiler filtrerer cirka 97 pct. af UVB- og cirka 37 pct. af UVA-strålingen fra. Laminerede forruder blokerer for alle UVB-stråler og cirka 80 pct. af UVA-strålerne. Så du bliver udsat for UV-stråler gennem et vindue, men i små mængder, så solcreme vil næppe være nødvendigt.
Nej
Det er en myte, at cykelbukser giver testikelkræft.
Teorier om, at slag, betændelse og stramme bukser kan føre til testikelkræft, er aldrig blevet bekræftet videnskabeligt. Man ved ikke, hvorfor testikelkræft opstår, men meget tyder på, at skaden sker allerede i fostertilstanden, mens fosteret er meget lille. Man har også en større risiko for at udvikle testikelkræft, hvis testiklerne ikke falder ned i pungen eller gør det sent i livet.
Nej
Det er en myte, at en stram bh kan give brystkræft.
Man får hverken brystkræft eller knoglekræft, som nogle tror, af at bruge bh, heller ikke bh med bøjle. Vi ved fra billedkunsten, at brystkræft har eksisteret, længe før bh'en blev opfundet, fordi der findes billeder af kvinder med forskellige former for kræftsvulster langt tilbage i tiden.
Årsagerne til, at mennesker udvikler kræft, findes i vores livsstil, i miljøet og i arvelige forhold. Oftest er der tale om et samspil mellem flere faktorer. Hormoner (østrogen) spiller en afgørende rolle for udviklingen af brystkræft. Arvelighed er også en faktor. Derudover har forbruget af alkohol, kost- og motionsvaner, visse sjældne sygdomme, samt hvornår man eventuelt føder, og hvornår man går i overgangsalder også betydning for risikoen for brystkræft.
Nej
Stress giver ikke i sig selv kræft.
Der er ikke bevis for, at der er en sammenhæng mellem stress og kræft. En kræftcelle er en biologisk hændelse, en såkaldt mutation. Vores tanker, følelser og problemer kan ikke skabe denne mutation. Hvis man er stresset på grund af sit arbejde, eller hvis man udsættes for en negativ livsbegivenhed, øger det altså ikke risikoen for kræft.
En usund livsstil kan øge risikoen for kræft. Det kan være i denne sammenhæng, at myten er opstået. Nogle mennesker vil nemlig forsøge at håndtere stress ved at ryge, drikke alkohol, øge indtaget af usunde fødevarer og være mindre fysisk aktive. Der er derfor kun tale om en indirekte øget risiko for kræft, når man er stresset. Stress kan påvirke livsstilen i en uhensigtsmæssig retning. Det er det, der øger risikoen for livsstilsrelaterede kræftsygdomme og ikke stressen i sig selv.