Tanker og reaktioner ved livets afslutning
Det kan føles uvirkeligt, og mange bliver chokerede og bange, hvis man får at vide, at man ikke kan blive helbredt. Nogle tænker over meningen med livet, andre fokuserer på at være til stede i nuet og få det bedste ud af den sidste tid.
Forskellige reaktioner
Mennesker reagerer forskelligt på, at døden er nær. Nogle føler sig afklarede og måske endda taknemmelige over det liv, de har haft. Andre bliver kede af det og sorgfyldte over det, de skal tage afsked med.
Der er også nogle, der oplever uro og utryghed ved tanken om livets afslutning, og andre har svært ved at erkende, at døden er nært forestående, og holder fast i håbet om at overleve – måske helt til det sidste.
Man kan også være klar over, at døden er nær uden at have brug for at tænke på og tale om det. Mange oplever, at de forholder sig til døden lidt ad gangen som tanker, der kommer og går. Ofte kan følelserne være så overvældende, at man ikke kan holde ud at være i dem for længe ad gangen.
Man har nogle kolossale nedture, det får man altså. For mig har det hjulpet at snakke om det: Hvad er det for nogle tanker, der kommer igennem hovedet nu?
Skiften mellem livsglæde og sorg
Mange oplever, at følelserne kan svinge og variere i styrke. Man kan være fyldt af taknemmelighed over det, man har nået i livet, og man kan fyldes af håb om, at sygdommen holder sig i ro i en længere periode.
Man kan også fyldes af fortvivlelse og vrede over, at dette er overgået en. Mange oplever bekymring eller angst. Det er almindeligt at opleve sådanne følelsesmæssige rutsjeture – både for patienter og pårørende.
Fokus på livet
Selvom man har fået at vide, at man skal dø af sygdommen, kan man stadig have gode dage og føle lykke. Man kan f.eks. glædes over at lave nogle af de ting, man holder af eller at være sammen med familie og venner.
At døden nærmer sig, kan skærpe opmærksomheden på at være til stede i nuet og på at nyde de store og små begivenheder i hverdagen, som f.eks. morgensolen eller et hyggeligt besøg.
Ikke behov for at tale om døden
Nogle vil helst undgå at tænke på og tale om døden. Det betyder ikke nødvendigvis, at man ikke har forstået, at døden nærmer sig, men det kan være en måde at håndtere den sidste tid på. F.eks. ved at skubbe tankerne om døden til side, så godt man kan, og i stedet koncentrere sig om tanker forbundet med livet - det kan være hverdagens oplevelser og sysler eller arrangementer, man glæder sig til at deltage i.
Gør angsten konkret
Det er almindeligt at opleve angst, når man har fået at vide, at sygdommen er så fremskreden, at den ikke længere kan holdes nede.
Mange oplever angst som en diffus størrelse, der er svær at håndtere. For nogle hjælper det at forsøge at gøre angsten konkret ved at fokusere på, hvad der især bekymrer én, og prøve at handle på det, hvis det er muligt.
Hvis man f.eks. frygter for smerter, kan det for mange hjælpe at tale med lægen og høre om de mange muligheder, der er for lindring i den sidste tid.
Desværre er det ikke altid muligt at handle konkret på angsten, men så kan det ofte lindre at få sat ord på bekymringerne og dele dem med andre, så tankerne fylder mindre. Her kan du læse mere om den angst, som mange oplever, når de har en kræftsygdom:
Uvisheden kan være skræmmende
Tanker om, hvordan og hvornår døden indtræffer, kan fylde meget. Det kan være tanker, der omhandler om, om man kommer til at mærke smerte, om man sover ind i døden eller er vågen til sidst. Nogle frygter at blive ensomme eller at tabe værdighed.
Hos mange er tanken om at tage afsked med de nærmeste svær at forholde sig til.
Det kan være en hjælp at dele tanker om døden
For nogle er det en trøst at dele tanker og følelser med andre i den sidste tid. Det kan nogle gange gøre følelsen af ensomhed mindre. Det kan også være rart for dine pårørende at få talt om, at døden nærmer sig. De pårørende er ofte meget involverede og har derfor naturligt tanker og følelser, der minder om dine.
Det kan være svært at indlede en sådan samtale. For nogle er det lettere at tale med en professionel (sygeplejerske, læge, psykolog, præst) om ens tanker om at skulle dø. Du behøver ikke have religiøse spørgsmål for at tale med en præst, samtalen kan handle om alt, hvad der rører sig hos dig.
Du kan altid ringe til Kræftlinjen, så hjælper vi dig på vej: 80 30 10 30.
Erfaring er en rigtig god ballast at have med sig her. Jeg bliver ikke væltet af pinden, når folk ringer ind midt i en stor krise og er helt opløste. Jeg kan tale stille og roligt om det hele.
Ensomhed
Man kan føle sig tæt forbundet med andre mennesker i den sidste tid, men det er også almindeligt at føle sig alene. Denne følelse af ensomhed er ikke afhængig af, om man er sammen med andre mennesker eller ej, den handler mere om, at uanset hvor tæt forbundne vi er følelsesmæssigt, er vi adskilt af vores kroppe. Det er denne adskilthed mange mærker tydeligt i den sidste tid.
Læs mere om ensomhed, og hvad du kan gøre:
Nogle får tanker om liv og død, mening og meningsløshed. Måske kan ens pårørende eller bekendte ikke forstå tankerne. Måske synes de, at man burde være positiv og tro på, at man bliver rask. Tankerne kan gøre, at man føler sig anderledes og derfor trækker sig.
Hvad er det vigtigste lige nu
Når man ved, at afslutningen på livet nærmer sig, bliver det ofte vigtigt at bruge sin tid bedst muligt: Hvad er det vigtigste? Mange har tanker som f.eks.:
- Har jeg lyst til at være sammen med mange andre, eller passer det mig bedre, at jeg kun ser de nærmeste?
- Er der ting, som jeg mangler at få i orden?
- Noget jeg mangler at sige til nogen?
Der kan være ro forbundet med at prøve at få styr på de ting, der fylder i tankerne. Man kan f.eks. skrive sine ønsker, råd eller gode minder ned i breve til sine nærmeste eller få planlagt sin bisættelse/begravelse. Det kan hjælpe til, at man bagefter lettere kan lægge det lidt væk, så man bedre kan koncentrere sig om at være til stede i nuet.
Tanker om hvad der sker efter døden
Mange gør sig forestillinger om, hvad der sker efter døden. Det kan være en trøst at tænke, der sker noget rart, når man er død.
Hvis man er troende, læner man sig ofte op ad sin religions historier om livet efter døden. Selvom du ikke er troende, kan det være rart at tale med en præst, f.eks. om det helt eksistentielle og om, hvordan det er at få at vide, at man har uhelbredelig kræft.
Nogle tror på, at man bliver en del af naturen igen eller bliver til en form for energi. Mange har også tanker om, at man kan følge med i familiens liv fremover.
Rådgivning
Har du eller din familie brug for rådgivning eller støtte til at tackle livet i den sidste tid, kan du kontakte Kræftlinjen eller den nærmeste kræftrådgivning.
Uhelbredeligt syge og pårørende har desuden mulighed for at få hjælp hos en privatpraktiserende psykolog med tilskud fra sygesikringen. Du kan kontakte din læge og få en henvisning.
Læs mere om Kræftens Bekæmpelses telefonrådgivningslinje, online mødested eller rådgivninger rundt om i landet:
Samtalerne udvikler sig hen ad vejen. Vi har sjældent en løsning på folks problemer. Men vi kan lytte, rumme, guide og rådgive. Og vi har modet til at være til stede, selv når det er svært.
Kristian fik knoglekræft i benet i 2019 og 2 år senere akut leukæmi - Amalie har været med ham hele vejen.
Da Kristian får at vide, at han nok kun har kort tid tilbage, starter en hæsblæsende kamp fra sengekanten for at få styr på alt det vigtigste. Én ting kommer før alt andet. - Og heldigvis viser det sig, at også læger kan tage fejl af og til.
Kristian fik knoglekræft i benet i 2019 og 2 år senere akut leukæmi - Amalie har været med ham hele vejen.
Guide: Den sidste tid
I guiden får du et kortfattet overblik over de ting, der kan være godt at vide, hvis du ved, du skal dø af din sygdom. Du kan læse i dybden om de forskellige ting på siderne om den sidste tid.
Sundhedsvæsenet skal også lindre den åndelige smerte
Som alvorligt syg eller døende mennesker har man ikke kun behov for at få lindret fysiske symptomer og smerter. En ny retningslinje giver læger og sygeplejersker anbefalinger til, hvordan de kan lindre menneskers åndelige og eksistentielle smerte.
Den sidste stjernestund
I juli 2022 døde Kristine Sommer. Kræftens Bekæmpelse talte med hende og hendes mand, Thomas, 13 dage før hun gik bort – om deres kærlighed gennem et langt kræftforløb og i den sidste tid sammen.
Thomas lovede Kristine én ting, inden hun døde
Chok, sorg, ensomhed – men også kærlighed og øjeblikke med stor skønhed. Læs Thomas' beretning om de første dage og måneder uden sin hustru, Kristine.