At håndtere ventetiden
Når man har kræft, kan der i perioder være meget ventetid med uvished og bekymringer. Vi har samlet nogle idéer og erfaringer fra kræftpatienter, som kan være en støtte i venteperioderne.
Ventetid er en del af et kræftforløb
Det er almindeligt at opleve ventetid i forbindelse med en kræftsygdom. Det kan være ved diagnosen, under behandlingen eller i kontrolforløbet.
Der er ofte ventetid, når du skal have svar på undersøgelser, men du kan også opleve ventetid, når du kommer på hospitalet til behandling, undersøgelser eller lægesamtale.
Uvisheden er ofte svær
Mange oplever det som et stort psykisk pres at vente på svar. Ventetiden er for mange forbundet med en følelse af uvished. F.eks. når man venter på svar, om man har kræft, hvilken behandling man skal have, eller om sygdommen har spredt sig.
Andre kan skubbe uvisheden fra sig og er derfor mindre påvirkede i ventetidsperioden.
Gode råd til at håndtere ventetiden
Vi har her samlet gode råd på baggrund af andre kræftpatienters erfaringer. Ikke alle råd er gode for alle – brug dem, der passer til dig.
Man kommer let til at gå og tænke på det hele tiden, og det fylder i ens hverdag og dræner ens krop. I stedet for at gå og vente på prøver og svar prøvede jeg at udfylde min tid med så mange gode ting og oplevelser, som jeg kunne.
Man behøver ikke være stærk hele tiden
Når man venter på svar, kan det være en god idé at starte med at acceptere, at man har det svært og er nervøs og bekymret. Man er i en slags undtagelsestilstand, hvor man ikke ved, om man er købt eller solgt.
Giv dig selv lov til at have det svært ind imellem. Det er helt i orden at reagere følelsesmæssigt, og du behøver ikke at være stærk hele tiden.
Motion og bevægelse kan hjælpe i ventetiden
Uvisheden kan for nogen føles som stor uro i krop og sind.
Hvis du fysisk er i stand til at røre dig, er det en god idé at komme af med noget af den fysiske energi. Nogle gange vil det også kunne tage toppen af den psykiske uro.
Du kan f.eks. gå ture, cykle, løbe, lave havearbejde eller gøre rent i hjemmet.
Alene eller sammen med andre?
Du kan afprøve, om det er rart for dig at være sammen med andre mennesker, eller om det gør det hele meget værre.
Mange oplever, at de i perioder mest af alt har brug for at trække sig lidt fra andre, og i andre perioder har mest brug for at være sammen med andre. Der er ikke noget rigtigt og forkert.
Det kan også være, at du finder ud af, at der er nogle mennesker, som det er bedre for dig at være sammen med end andre i denne periode. Læs mere:
Jeg brugte tiden på ting, jeg havde udsat for længe. Jeg mødtes med familie og venner til grin og sjove historier. Alt, der IKKE havde med min sygdom at gøre.
Nogle tænker på ventetiden som fritid
Nogle kan vende en bekymrende ventetid til en positiv fritid. I fritiden skal man ikke på hospitalet til behandling eller undersøgelse. Man kan selv bestemme over dagene, og hvad man vil lave, og hvem man vil være sammen med osv.
Det er langt fra alle, som kan vende ventetiden til noget positivt så fortvivl ikke, hvis du synes, at det er svært. Måske kan du af og til få noget positivt ud af ventetiden og hente lidt energi til, når det er svært.
Vi har i min familie under min mors kræftforløb benyttet ventetiderne som frikvarter. Så i stedet for at lade frustrationen over ventetiden og uvidenheden overtage, har vi forsøgt at vende det til noget positivt og benytte ventetiderne til et pusterum, hvor vi har samlet ny energi og styrke til det videre forløb.
Vær god ved dig selv
Det kan give en pause fra bekymringerne, hvis du forkæler dig selv med ting, du godt kan lide. Det kan f.eks. være massage, biograftur, spise din livret, læse en god bog eller at gå en tur i naturen.
Mange bruger tiden på at være kreativ eller ordne derhjemme. Det kan hjælpe i ventetidsperioden at bruge hænderne mere og være mindre ’i hovedet’.
Hold fast i hverdagen
For nogle hjælper det, at hverdagen er så normal som overhovedet muligt, når man går og venter på svar.
Hverdagens rutiner kan være tryghedsskabende og være med til, at man ikke ’mister sig selv’ under kræftforløbet.
Vi prøver at booke kalenderen fuldstændig ud, når den står på kontrol. Det er den bedste måde for mig at klare ventetiden mellem blodprøver, scanning og den afklarende lægesamtale.
Tal med andre om dine bekymringer
Det er ofte en god idé at tale med andre om sine bekymringer, så fylder tankerne gerne mindre efterfølgende. Det kan være familie, venner, professionelle eller andre i samme situation.
Nogle er bedre til at rumme svære tanker end andre, så prøv dig frem og find ud af, hvem der er gode at snakke med.
Du er også altid velkommen til at kontakte et af vores gratis rådgivningstilbud:
Lad være med at tænke på det som ventetid. Se på det som forberedelsestid. Ventetid er det bedst ikke at have så meget af, mens det er godt at have meget forberedelsestid.
Skriv dagbog
Nogle har glæde af at skrive deres oplevelser og tanker ned i ventetiden. Det tager tid at skrive, uanset om det er i hånden eller på computeren, og det kan føles beroligende at blive tvunget lidt ned i tempo, når man skriver.
At få oplevelser og tanker ned på papir kan også være en måde at bearbejde og forholde sig til tankerne på, som kan give lidt ro.
Læs bøger om andre i en lignende situation
Ventetiden kan bruges til at læse om andres erfaringer med at komme igennem en kræftsygdom. Måske kan du også have glæde af at læse fagbøger om det at være menneske og blive ramt af alvorlig sygdom.
Man kan også have brug for at beskæftige sig med alt andet end sygdom og læse en god krimi eller lignende i stedet.
Ventetid på hospitalet
Når man er i behandling for kræft, må man indstille sig på, at der opstår ventetid i forbindelse med undersøgelser og samtaler på hospitalet.
Det kan være godt at huske på, at lægerne og sygeplejerskerne gør det så godt, de kan. Måske har det været nødvendigt at give en anden patient lidt ekstra tid pga. en svær besked eller ved meget angst.
Tag underholdning og madpakke med
Når du har lange dage på hospitalet, kan det gøre ventetiden mere udholdelig, hvis du har pakket noget underholdning.
Tag f.eks. en bog, strikketøj, kryds og tværs, computer eller andet med, når du skal på hospitalet. Husk også en madpakke, hvis der ikke er adgang til mad og drikke.
Min mand var med hver gang, jeg fik kemo. Vi brugte ventetiden til at snakke sammen og drikke kaffe. Vi kom virkelig tæt på hinanden og fik talt om emner, man ellers ikke er så glad for at drøfte.
Vente sammen med andre eller alene
Du kan tage en med og fordrive ventetiden sammen med, når du skal på hospitalet. Mange falder også i snak med afdelingens andre ventende patienter.
Andre har brug for ro og stilhed, når de venter. Her er det vigtigt at give sig selv lov til at sidde i fred. Det er ikke uhøfligt at sige nej tak til en invitation til samtale.
Måske kan du fortælle, at ventesituationen påvirker dig sådan, at du brug for at sidde stille for dig selv i dine egne tanker.
Man kan også aftale med personalet på afdelingen at vente lidt væk fra det almindelige venteværelse, så konfrontationen med andres sygdomme og samtaler er mindre.
Brug ventetiden på at tale med de andre, som også sidder der længe, så går tiden hurtigere.
Prøv dig frem med, hvad der hjælper dig i ventetiden
Det er en god idé at blive ved med at undersøge og afprøve, hvad der kan hjælpe til at gøre ventetiden så god som mulig. Afprøv f.eks. om det er rart at have en med, når du skal på hospitalet, om det hjælper at læse, strikke, spille spil på mobilen eller andet.
Måske er det rarere bare at være alene af sted, og måske er det rart at sidde lidt for dig selv på hospitalet.
Det kan også afhænge af dagsform og/eller ændre sig løbende, hvad du har mest brug for i ventetiden.
Spørg personalet om ventetiden
Hvis du oplever, at der går for lang tid, inden du bliver kaldt ind, så tag fat i personalet for at sikre dig, at der ikke er sket en fejl.
Du kan bede personalet om at informere dig om, hvornår du kan komme til, når de har overblikket over det. Du kan også spørge til, om der går så lang tid, at du kan nå at gå en tur, drikke en kop kaffe i caféen eller andet, som kan gøre ventetiden nemmere.