Reaktioner efter kræft
Når behandlingen for kræft er overstået, er det almindeligt både at være glad og lettet, men også at opleve usikkerhed og frygt. Måske reagerer du helt anderledes, end du havde forventet.
Nye tanker og følelser efter behandlingen
Når behandlingen er overstået, oplever mange at få en masse nye tanker og spørgsmål. Det kan være tanker og spørgsmål, som der ikke har været plads eller tid til undervejs i behandlingsforløbet, fordi du har været optaget af at klare behandlingen og hverdagen.
Herunder kan du se nogle af de spørgsmål, som mange oplever efter et behandlingsforløb. Måske kan du genkende dig selv i nogle af dem:
- Hvorfor føler jeg mig ikke glad, når jeg burde være det?
- Hvordan lærer jeg at stole på min krop igen?
- Hvordan kan jeg leve med min krops fysiske ændringer?
- Hvad er vigtigt for mig i mit liv, hvordan vil jeg nu bruge min tid?
- Hvem er her for mig?
- Kan jeg arbejde igen?
- Hvad hvis sygdommen kommer igen?
- Bliver jeg nogensinde den samme igen?
Normalt at være nedtrykt trods glæde og lettelse
Selvom du har set frem til, at behandlingen er overstået, oplever du måske, at du ikke er så lettet og glad, som du havde regnet med.
Måske fylder de mange nye tanker så meget, at du føler dig nedtrykt. Det kan være fordi, du stadig er mærket af den trussel, kræftdiagnosen var, og at du skal lære at stole på, at behandlingen er gået godt.
Giv dig selv lov til at reagere anderledes, end hvad andre forventer
Måske oplever du, at du reagerer på en anden måde, end dine pårørende forventer. De er måske optagede af, at du nu endelig er ude af behandlingssystemet, og at alt er gået godt. Det kan være, du slet ikke føler dig klar til at komme videre, som de gør.
Der er ikke noget galt med dig, hvis du ikke kan føle dig lykkelig over, at behandlingen er veloverstået. Det kan godt tage noget tid, før du rigtigt kan begynde at turde stole på det, og før tankerne om sygdom begynder at fylde mindre.
Man kan reagere efter noget tid
De følelsesmæssige reaktioner på en kræftsygdom kommer ikke altid samtidig med diagnosen og behandlingen.
Det er ikke altid, at der er tid og overskud til at tænke og føle, mens behandlingen står på. Når behandlingen er overstået, og der igen er faldet mere ro over livet, er det derfor meget almindeligt, at tankerne dukker op.
Nogle oplever at starte på hverdagen efter en kræftsygdom og have det godt i en længere periode for så pludselig at opleve tanker og følelser, som er forbundet med kræftsygdommen. Det kan f.eks. være bekymring for tilbagefald. Nogle gange med voldsom styrke.
Angst for mere sygdom er almindeligt
Nogle mennesker oplever en større bevidsthed om, at livet er sårbart, når de har afsluttet et kræftforløb.
Man kan blive ramt af tanken om, at familiemedlemmer eller venner kan blive ramt af sygdom eller ulykker. Og man kan blive bange for tilbagefald, fordi man ikke tør stole på, at alting bare går godt.
Nogle oplever usikkerhed og et tomrum, når de ikke længere er i regelmæssig kontakt med sygehuset.
At stole på på kroppen igen
Mange har svært ved at stole på deres krop igen. Du oplevede måske, at kræftsygdommen kom helt uden symptomer. Det kan give en følelse af, at kroppen har forrådt dig, når den ikke har givet flere signaler, eller at du er blevet syg, selvom du har levet sundt.
Når man i en periode har været vant til, at læger og sygeplejersker har holdt øje med ens krop, kan det føles usikkert pludselig at være overladt til sin egen oplevelse af kroppen. Det er almindeligt at tænke, at selv den mindste fysiske forandring i din krop er tegn på, at kræften er vendt tilbage.
Motion kan hjælpe til at lære kroppen at kende igen
Det kan være svært at finde en balance i at være opmærksom på din krop på en måde, så det ikke tager al din energi.
Nogle føler, de lærer kroppen bedre at kende igen, når de bevæger sig og er fysisk aktive.
Måske kan du ikke så meget efter behandlingen, men også lidt kan have god effekt, f.eks. en lille gå- eller cykeltur.
Hvis du er i tvivl om, hvad og hvor meget du må udsætte kroppen for, kan det være en idé at få råd fra en fysioterapeut.
Beskriv angsten, så du kan handle på den
Hvis dine bekymringer fylder meget, kan det hjælpe at gøre angsten konkret ved at beskrive, hvad det er, du er bange for, og hvilke handlemuligheder du har.
Hvis du bliver bange hver gang, du f.eks. får hovedpine, kan du forsøge at beskrive, hvad der skræmmer dig. Er det f.eks. bekymring for, hvad du skal igennem af behandling igen, hvis din hovedpine skyldes kræft? Eller at dine børn vil blive bekymrede?
Husk dig selv på, hvilke symptomer din læge har sagt, du skal være opmærksom på. Skriv evt. dine symptomer ned, så du kan følge med i, hvor længe de varer og med hvilken styrke (f.eks. på en skala fra 1-10). Overvej hvad hovedpinen evt. kan skyldes, som ikke handler om kræft. F.eks. en stresset periode på arbejdet, eller at du ikke har fået spist, drukket eller sovet nok.
Hvis du oplever symptomer, som varer ved, eller hvis dine bekymringer bliver ved med at stige, skal du naturligvis tale med din behandlende eller praktiserende læge om det. Ofte vil man som tidligere kræftpatient opleve, at man er overopmærksom, og bekymringerne kan forstærke fornemmelsen af, at noget er galt. Tag til lægen og få undersøgt det, der gør dig urolig, så du kan få ro. Din læge vil kunne afgøre, om du skal undersøges, eller om I skal holde øje med dine symptomer.
Del dine tanker med andre
Det kan være lettere at få styr på tankerne og bekymringerne ved at tale med nogen om dem. Nogle har glæde af at møde andre tidligere kræftpatienter i en af Kræftens Bekæmpelses rådgivninger, som også kender til samme følelse af angst efter et kræftforløb.
Måske er det en idé at tale med en professionel om dine bekymringer. Det kan være din egen læge, en rådgiver eller en psykolog. Du kan eventuelt tage din partner/nærmeste familie med til en samtale, så I kan få talt om angsten. En sådan samtale kan måske både give jer en fælles forståelse af angsten og idéer til, hvordan I kan hjælpe hinanden med at håndtere den.
Søg hjælp, hvis angsten tager overhånd
For nogle kan angsten brede sig til andre områder af ens liv. Man kan f.eks. blive bange for at køre bil, gå udenfor, mødes med andre mennesker osv.
Det er ikke ualmindeligt, at man kan have behov for at trække sig fra andre i en weekend, en uge eller mere. Men hvis man kan mærke, at man trækker sig, fordi man er angst, og at det ikke aftager med tiden, kan det være nødvendigt at søge hjælp.
Beslut dig for kun at mærke efter f.eks. en gang om dagen
Nogle bliver så bekymrede, at de mange gange dagligt mærker efter på deres krop, om der er forandringer. Man kan blive helt øm af at mærke efter på sin krop. Det kan i sig selv øge bekymringen og de symptomer, man synes, man oplever.
Det kan være en god idé at prøve at beslutte sig for (eventuelt i samarbejde med lægen), hvor tit det er hensigtsmæssigt at mærke efter for forandringer - og så forsøge at holde sig til det. Det kan f.eks. være en gang om dagen, ugen eller sjældnere.
Vær opmærksom på dine reaktioner op til kontrol- eller opfølgningsmøder
Mange forbinder det med tryghed at gå til kontrol eller opfølgning, men de fleste er også nervøse for at få besked om, at noget er galt. Det er meget almindeligt at opleve nogle af de samme reaktioner, som man havde under sygdomsforløbet. Det kan f.eks. være, at du har svært ved at koncentrere dig, sover dårligt eller har en kort lunte.
Hvis nervøsiteten fylder meget, kan det måske hjælpe dig at forsøge at lægge mærke til, hvor lang tid inden en kontrol/opfølgning reaktionerne begynder at komme, hvornår de fylder mest, og i hvilke sammenhænge. Hold f.eks. øje med, om de kommer, når du er alene eller sammen med nogen, når du er på arbejde eller hjemme osv.
Når du er opmærksom på dine reaktioner i forbindelse med en kontrol/opfølgning, ved du mere om, hvad du kan forvente. Samtidig giver det mulighed for at sammenligne reaktioner fra kontrol til kontrol - aftager de efterhånden i styrke, eller bliver de ved med at være lige kraftige? Hvis du kan se et mønster, kan det måske være lettere at tilpasse hverdagen efter det.
De fleste er mest nervøse ved de første kontroller og oplever, at usikkerheden bliver mindre i takt med antallet af kontroller eller opfølgningsmøder.
De pårørende kan også være bange
Dine pårørende er måske også nervøse op til kontrolundersøgelserne og kan reagere ved f.eks. at være indelukkede, vrede eller stressede. Tal sammen om jeres reaktioner, og hvordan I kan støtte hinanden. Læs om, hvad der sker til opfølgningssamtalen:
Tilbage på job
Hvis du har været sygemeldt fra arbejdet, kan det være rart at komme tilbage på jobbet, lave helt almindelige arbejdsopgaver og opleve det sociale liv på din arbejdsplads.
Nogle reagerer på en anden måde, end de havde regnet med, når de kommer tilbage til arbejdet. Man kan være mere sårbar end tidligere, eller man kan have svært ved at koncentrere sig og føle, at man ikke kan overkomme lige så mange opgaver som tidligere.
Det kan også være, man arbejdede meget inden sygdommen og nu ønsker at arbejde mindre. Måske virker arbejdet mindre vigtigt efter livet med en kræftsygdom.
Giv dig selv tid til at finde tilbage til arbejdslivet
Et sygdomsforløb tærer på kræfterne. Forvent ikke, at du med det samme kan alt det, du kunne før. Giv dig selv tid til at komme til kræfter igen.
Man kan tænke meget over, om man er stærk nok til at gå op i tid eller klare flere arbejdsopgaver. Hvis man er meget opmærksom på, om man gør fremskridt, kan det fylde så meget, at det kan føles som et pres.
Tag en beslutning om, at der går et stykke tid imellem hver gang, du mærker efter, f.eks. en måned. Skriv det eventuelt ind i kalenderen. Det kan være svært at mærke forskel fra uge til uge, om man har det bedre. Læs mere om at vende tilbage til arbejdet efter kræft her:
Nogle venskaber styrkes, andre kan glide ud
Nogle oplever, at de gennem kræftforløbet har knyttet stærkere bånd til vennerne. Måske har du også oplevet at få hjælp fra et menneske, som du ikke kendte så godt, og som du måske mindst ventede hjælp fra.
Mange oplever, at nogle af de venner, som man regnede med, ikke var der. Det kan skyldes mange ting. Måske har de været kede af det på dine vegne og tænkt, at de med deres bekymring kunne komme til at gøre dig endnu mere bange. Det kan også være, de har været bekymrede på egne vegne og været bange for, at de selv kunne blive syge. Måske har de trukket sig tilbage, fordi de tænkte, det ville være egoistisk at sige til dig, at din sygdom medførte tanker om frygt for egen sygdom.
Du vil måske tænke over, om du kan stole på de mennesker, som ikke var der for dig, da du havde det svært. I nogle venskaber er det nødvendigt at snakke om, hvad det var, der gjorde, at de ikke hjalp dig, så I måske kan komme tæt på hinanden igen, og du kan genvinde din tillid. Andre gange kan det betyde, at venskaber bliver brudt.
Hør andre kræftpatienter fortælle om deres oplevelser
Region Midtjylland har lavet en portal, hvor du kan høre andre kræftpatienter fortælle om deres tanker og reaktioner på at have gennemgået en kræftbehandling. Her kan du få inspiration til hverdagen med mentale øvelser og fysisk aktivitet. Besøg portalen her:
Uden kræft havde Thorbjørn ikke besteget bjerge
I dag bestiger Thorbjørn bjerge. Det ville han nok ikke have gjort, hvis ikke han havde været dødssyg af kræft. T-celleterapi blev vendepunktet for Thorbjørn, som havde modermærkekræft med spredning til både lever og knogler. I dag er han kræftfri og insisterer på at få mest muligt ud af livet.
Læs Thorbjørns fortælling her