Reaktioner på at have kræft
Det kan være en voldsom oplevelse at få at vide, at man har kræft. Mange beskriver reaktioner som chok, afmagt, vrede og angst. For mange er uvisheden det sværeste. Det kan hjælpe at dele sine tanker med andre og forsøge at skabe et overblik over sygdom og behandling.
Uvirkeligt at få at vide, man har kræft
Det er almindeligt at blive følelsesmæssigt påvirket af at få en kræftsygdom. Gennem behandlingsforløbet oplever man ofte, at følelserne skifter mellem håb og frygt, glæde og tristhed, ro og uro.
Der er ikke nogen rigtige eller forkerte reaktioner. Mennesker er forskellige, og der er forskel på, hvordan vi reagerer og handler, når vi møder kriser og svære oplevelser i livet.
Mange har en følelse af uvirkelighed i det øjeblik, lægen nævner ordet kræft. Man kan også have en oplevelse af, at det sker for en anden end en selv.
Måske har man slet ikke følt sig syg inden diagnosen (f.eks. hvis sygdommen er opdaget ved screening), måske ser man på ingen måde syg ud og har masser af energi. Det kan tage tid at forstå, at man har fået stillet en kræftdiagnose.
Nogle er så rystede under samtalen med lægen, at det er umuligt for dem at huske, hvad der blev sagt. Det kan være en god idé at have en pårørende med til lægesamtaler, så man er flere til at lytte. Hvis du har brug for at få gentaget information om diagnosen eller undersøgelser, kan du kontakte lægen eller sygeplejersken fra samtalen igen.
Følelsen af uvirkelighed kan være meget ubehagelig, men den aftager ofte i forbindelse med, at behandlingen kommer i gang, og der falder lidt mere ro over situationen.
En kvinde sagde til mig, at 'nu har jeg ikke bare fået revet gulvtæppet væk under mig, nu er gulvbrædderne også væk'. Det er et billede på det, jeg kalder det eksistentielle chok.
En lettelse at få svar
Nogle gange kan dét at få stillet en diagnose føles som en lettelse, fordi der nu er svar på, hvorfor man måske har været træt, dårlig eller haft andre symptomer. Når man får en diagnose, kan lægerne lægge en plan for, hvad der skal ske.
Hvorfor mig?
Mange stiller sig selv spørgsmålet ’hvorfor mig?’. Det er en almindelig reaktion at prøve at finde en forklaring på, hvorfor kræften lige netop skulle ramme en selv.
Nogle ærgrer sig over at have levet usundt, andre føler sig uretfærdigt behandlet, fordi de netop har ført en sund livsstil.
Det er sjældent, at der er en forklaring på, hvorfor man får kræft. Det kan være svært at affinde sig med, men det kan være en idé at prøve at acceptere, at der ikke er et svar på 'hvorfor mig'-spørgsmålet, og forsøge at fokusere på, at lægerne gør alt, hvad de kan for at fjerne kræften.
Mangler fast grund under fødderne
Det kan tage tid at finde fodfæste igen. Mange kræftpatienter og deres pårørende er i den første tid efter diagnosen præget af en oplevelse af, at alt, hvad man troede på og regnede med, ikke længere gælder.
Når behandlingen går i gang, og man oplever, at lægerne gør alt, hvad de kan, føler mange, at de igen får lidt mere fast grund under fødderne.
Svært at genkende sig selv
Mange kan have svært ved at genkende sig selv i tiden lige efter en kræftdiagnose. Hvor man måske tidligere var tålmodig og rolig, oplever mange, at de nu hurtigt hidser sig op og skælder ud. Det kan også være, at du oplever, at du meget hurtigere bliver ked af det end tidligere. Det er helt almindeligt reaktion.
Mange oplever, at det hjælper at dele tankerne med andre, og efter noget tid vil mange også opleve, at de bliver sig selv igen.
Uvished om fremtiden – frygt og håb
Uvisheden om fremtiden er et grundlæggende vilkår ved kræftsygdomme, som mange med kræft reagerer på. Uvisheden kan gøre en bange for, hvad der skal ske, og det kan opleves meget utrygt. Men uvisheden gør også, at der er håb. Man kender ikke fremtiden, og der er derfor også chance for, at kommer til at gå godt.
For ikke at blive overvældet når jeg hører noget trist om andres kræftsygdom, husker jeg mig selv på, at de har deres krop og sygdomsforløb, og jeg har min krop og mit sygdomsforløb.
Skriv dine tanker ned
Det kan være en hjælp for nogle at skrive ned, hvad man er bange for og bekymret over. Hvis du sætter ord på det, du frygter, f.eks. smerter eller at være til besvær, kan det blive mere overskueligt.
Det kan også være, du opdager, at frygten handler om noget andet, end du umiddelbart havde troet. Det kan f.eks. være frygt for omgivelsernes reaktioner, frygten for at ændre status i familien eller på jobbet.
Ud for hver ting, du er bange for, kan du skrive, hvordan du tror, du kan komme frygten til livs. Kan du bearbejde det alene, eller har du brug for hjælp, enten fra venner og familie eller en professionel rådgiver?
Måske har du helt konkrete spørgsmål vedrørende behandling eller økonomi, som det ville være rart at få svar på. Det kan skabe ro og overblik at have sådan en form for handleplan og at få tankerne ud af hovedet og ned på papir.
Fokus på at nyde nuet
Nogle patienter med en kræftsygdom reagerer ved at få en mere positiv indstilling til livet og hverdagen. F.eks. ved at have fokus på, at hver dag skal nydes, og at livet er for kort til at hænge sig i bagateller og bruge tid på negative tanker.
Kontroltab: At lægge sit liv i andres hænder
Uanset hvilke udsigter lægen har givet, oplever mange det som om, de mister kontrollen over deres krop og liv. Der vil komme en tid med undersøgelser, prøvesvar og behandling, der kan føles kaotisk og som en undtagelsestilstand.
Det kan måske være svært at forestille sig, at hverdagen kan blive normal igen, men heldigvis oplever de fleste med en kræftdiagnose, at der kommer ro på hverdagen.
Hvad kan ordnes nu, og hvad kan vente?
Mange søger informationer om sygdommen og vil have et overblik over det kommende behandlingsforløb. Nogle begynder også at spekulere over økonomiske forhold, boligsituation, familiens fremtid, forsikring mm. Der kan hurtigt blive meget at tænke på og tage stilling til.
Det kan være en idé at prøve at skelne mellem det, du har overskud og mulighed for at ordne nu og her – og så det, der kan vente til, der er faldet mere ro over situationen.
Det kan også være svært at træffe store beslutninger, når man er midt i en kriseperiode. Udskyd derfor gerne større beslutninger.
Det er okay, at man åbner en flaske champagne den dag, man får at vide, at man har kræft - for nu skal resten af livet sgu leves!
Koncentrationsbesvær
Det er almindeligt at opleve koncentrationsbesvær i forbindelse med en kræftdiagnose og have svært ved at gøre de ting, man før holdt af, f.eks. at læse, lave mad eller se tv.
For langt de fleste øges koncentrationen igen, når der falder lidt mere ro over sygdommen og behandlingen. Det kan være hjælpsomt at skrive ned undervejs i forløbet for bedre at kunne huske, hvad man skal hvornår.
Nogle føler sig alene eller ensomme
Mange oplever ind imellem en følelse af at være alene eller ensomme. Man kan godt føle sig alene, selv om man er omgivet af mange mennesker, måske endda ens nærmeste. Det kan handle om, at uanset hvor tæt forbundet man er med andre, så er undersøgelser og behandling noget, som man må gå igennem alene.
Giv dig selv pauser fra sygdommen
Når du tænker på noget andet end din sygdom, kan det give pauser, hvor du kan samle ny energi til at klare de svære situationer.
Du kan f.eks. gøre det, du plejer at synes er rart, og som normalt kan aflede dine tanker. Det kan være, at det også i denne situation kan give dig ny energi og glæde. Nogle nyder at gå ture, lytte til musik, ordne haven eller at være sammen med familie og venner.
Da jeg fik brystkræft, aftalte jeg med min mand, at vi hver dag skulle finde noget, vi kunne grine af for at holde humøret oppe.
Fokus på søvn, kost og bevægelse kan hjælpe
Når man har kræft, skal man forholde sig til mange nye ting. Det kan skabe et forvirrende tankemylder, som kan give en fornemmelse af at være 'ude af sig selv'.
Motion, god mad og søvn nok er alt sammen ting, der kan være med til at påvirke psyken i en positiv retning. Mange har glæde af mindfulness-øvelser, som f.eks. meditationsteknikker, yoga og vejrtrækningsøvelser. Øvelserne kan hjælpe dig til at være i nuet og at håndtere ubehagelige tanker og bekymringer om fremtiden.
Find værktøjer til, hvordan du kan spise, røre dig, sove og tænke godt:
Del dine tanker
Hvis dine tanker bliver kaotiske, kan det hjælpe at dele dem med andre. Det kan give noget struktur at sætte ord på tankerne, og det kan gøre, at de fylder mindre. Overvej, hvem i din omgangskreds der er gode lyttere og kan rumme at høre om dine tanker om kræftsygdommen.
Tal med andre, der har kræft
Det er også en mulighed for dig eller dine pårørende at dele erfaringer med andre i samme situation. Det kan være rart at føle sig forstået og høre, hvordan andre har håndteret forskellige situationer under en kræftsygdom.
Det kan f.eks. være i en af Kræftens Bekæmpelses rådgivninger, din specifikke sygdoms patientforening (hvis der findes en) eller på det online mødested Cancerforum:
Søg hjælp til svære tanker
Hvis du synes, at bekymringerne om fremtiden og frygten for død og sygdom fylder for meget, er det en god idé at tale med en professionel rådgiver. Måske er du bekymret for, at de mørke tanker er ved at udvikle sig til angst eller depression.
Få hjælp af en professionel rådgiver
Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.
Inspiration: Hør patienter fortælle om deres oplevelser
Hør kræftpatienter fortælle om deres tanker og reaktioner på at leve med kræft og få inspiration til hverdagen med mentale øvelser. Portalen er udviklet af Region Midtjylland: