Seksuelle problemer ved kræftbehandling
Det er almindeligt ved stort set alle kræftformer, at behandlingen medfører en række gener, som i perioder kan mindske lysten eller evnen til seksuel aktivitet.
Fysiske problemer hos mænd
Både strålebehandling, operation, kemoterapi og andre medicineringsformer kan føre til en række gener, der kan medføre seksuelle problemer. Det kan f.eks. være rejsningsproblemer eller smerter ved sædafgang.
For nogle kan medicin have direkte negativ indvirkning på seksualiteten. Hvis medicinen giver bivirkninger, f.eks. sløvhed eller motoriske problemer, kan det være nødvendigt at have sex modsat det tidspunkt, hvor du indtager medicinen. Det vil f.eks. sige om aftenen, hvis du får medicinen om morgenen.
Hvis du oplever ændringer, der påvirker din seksualitet i negativ retning, så tal gerne med lægen/sygeplejersken på det behandlende afsnit imens du er under behandling eller din praktiserende læge, hvis du har afsluttet behandlingen. Din egen læge kan henvise til senfølgerklinik, hvoraf flere har fagprofessionelle, der kan tale med dig om seksualitet. Hos Kræftens Bekæmpelse kan vi også vejlede i, hvor du kan søge hjælp.
Medicin påvirker personer forskelligt, og det kan derfor være nødvendigt at afprøve forskellige medicintyper for at finde frem til den type, der påvirker seksualiteten mindst muligt. Det kan du tale med lægerne om.
- Antihormonbehandling mod prostatakræft kan give lyst- og rejsningsproblemer
- Kemoterapi kan påvirke dine hormonproducerende celler, så du producerer mindre eller ingen kønshormoner. Det kan give rejsningsproblemer eller manglende lyst
- Morfinpræparater kan gøre dig sløv og døsig og kan give dig tørhed i mund og slimhinder og derved påvirke din seksualitet
- Antidepressiv medicin (særligt SSRI-præparater) kan gøre det svært få orgasme og kan virke lystdæmpende
- Blodtryksnedsættende og vanddrivende medicin kan give rejsningsproblemer. Nogle gange er det muligt at undgå de seksuelle bivirkninger ved at skifte præparat
- Binyrebarkhormon kan øge din seksuelle lyst, men dog også svække evnen til at opnå orgasme
- Visse former for kemoterapi (bl.a. Cisplatin® og Taxotere®) kan give nerveirritation (neuropati) og dermed nedsat følsomhed, som kan gøre det sværere at opnå orgasme
Læs mere om medicins indvirkning på seksualiteten. Søg på medicinens navn her:
Specielt hvis du er blevet behandlet for prostatakræft, tarmkræft og blærekræft kan du opleve, at du ikke længere har samme evne til at få rejsning som tidligere.
Nogle vil miste evnen helt, mens andre vil have en vis rejsningsevne tilbage – det afhænger af, hvilken kræftbehandling du har fået.
Der er flere forskellige former for behandlingsmuligheder alt afhængig af årsagen til ens rejsningsproblem. Det er en god idé, at du taler med din læge om, hvad der bedst kan hjælpe dig.
Ødelagte nerver eller blodkar
Skyldes tabet af rejsningsevnen, at man har ødelagt nerverne eller blodkarrene ved operation for prostata-, blære- eller tarmkræft eller ved strålebehandling, afhænger behandlingen og resultatet af denne af, om nerverne er delvist eller helt ødelagte.
Ofte vil lægen først forsøge med at give en rejsningsfremmende tabletbehandling. Virker det ikke, kan man prøve med et rejsningsfremmende stof, som føres op i urinrøret eller indsprøjtes direkte i svulmelegemet.
Lavt niveau af mandligt kønshormon efter behandling for testikelkræft
Efter behandling for testikelkræft kan man som følge have et for lavt niveau af det mandlige kønshormon testosteron i blodet. Det betyder, at du kan opleve at din lyst, rejsnings - og udløsningsevne forsvinder eller bliver nedsat. Nogle oplever at have nedsat energi, hedeture, at deres humør påvirkes negativt og at sædmængden i forbindelse med udløsning er mindre. Nogle får på længere sigt nedsat muskelstyrke og afkalkning af knoglerne.
Lægen vil altid vejlede og hjælpe dig med at give mere specifik information om ovenstående, og du er altid velkommen til at spørge mere ind.
Store doser kemoterapi kan give nedsat lyst og rejsningsevne
Også mænd, der har været i behandling med store doser kemoterapi, f.eks. i forbindelse med behandling for hæmatologiske sygdomme (blodsygdomme), vil pga. det lave niveau af mandligt kønshormon kunne opleve nedsat lyst og rejsningsevne, hedeture og lavt energiniveau.
Behandlingen med mandligt kønshormon kan give lyst og rejsningsevne tilbage og også få de andre symptomer til at forsvinde.
Orgasme selvom man ikke kan få rejsning
Hvis behandlingen beskadiger nerverne, kan det gå ud over rejsningsevnen. Mange mænd har igennem livet oplevet, at lyst og rejsning hænger sammen, og særligt udløsning og orgasme. Men selvom man ikke kan få rejsning og ikke er i stand til at gennemføre samleje, vil en del stadig kunne få orgasme ved stimulation med hånden, munden eller en vibrator.
Nedsat eller manglende lyst
En følge af alle de gener og ændringer, der sker med én under et behandlingsforløb for en kræftsygdom, kan være, at man mister lysten til sex. Her kan en samtale med en sexolog, psykolog eller læge være en god idé.
Men den manglende lyst kan også skyldes, at man ved store doser eller bestemte former for kemoterapi påvirker dannelsen af mandligt kønshormon. Så hvis du har mistet lysten, specielt hvis du er behandlet for testikelkræft, leukæmi eller lymfekræft, og samtidig føler dig træt, kan det være en god idé at få målt dit niveau af mandligt kønshormon. Det kan være forklaringen på den manglende lyst.
Læs mere:
Mænd der er blevet opereret i deres bækken, har fået strålebehandling i bækkenet eller har fået fjernet prostata og/eller blæren kan ikke længere få sædafgang, fordi sædkanalerne er blevet opereret væk.
Hvis man har fået strålebehandling eller er blevet opereret i kønsorganer eller endetarmen vil man også kunne opleve, at man ikke får sædafgang i forbindelse med orgasmen, og at der kan være sæd i urinen bagefter. Det skyldes, at den lille muskel, der sørger for at lukke op til blæren under sædafgang, er blevet beskadiget.
Bækkenbundsøvelser øger helingen og rejsningsevnen
Hvis du er blevet opereret eller strålebehandlet omkring kønsorganerne eller i/på dit bækken, er det vigtigt, at du så hurtigt som muligt efter behandlingen starter med bækkenbundsøvelser, der øger blodgennemstrømningen. Det vil øge helingen i området og formentlig også rejsningsevnen samt evnen til f.eks. at holde på vandet på længere sigt.
Du kan bede om en henvisning til et specialiseret træningsprogram ved fysioterapeuten på sygehuset.
Tal med din læge om, der er noget, du derudover selv kan gøre for at vedligeholde din evne til at få rejsning. Læs mere om øvelserne her:
Tal med din læge, hvis du oplever forandringer
Det er forskelligt fra mand til mand, hvilke problemer der opstår, og hvilke behandlingsmuligheder der er bedst for den enkelte.
Det bedste råd vil derfor altid være, at du taler med din læge, hvis du oplever en forandring i din krop efter behandlingen.
Fysiske problemer hos kvinder
Både operation, strålebehandling, kemoterapi og andre medicineringsformer kan føre til en række gener, der kan medføre seksuelle udfordringer. Det kan f.eks. være smerter ved samleje, blødning, manglende lyst og problemer med at blive fugtig eller at opnå orgasme.
For nogle kan medicin have direkte negativ indvirkning på seksualiteten. Hvis medicinen giver bivirkninger, f.eks. sløvhed eller motoriske problemer, kan det være nødvendigt at have sex modsat det tidspunkt, hvor du indtager medicinen. Det vil f.eks. sige om aftenen, hvis du får medicinen om morgenen.
Hvis du oplever ændringer, der påvirker din seksualitet i negativ retning, så tal gerne med lægen/sygeplejersken på det behandlende afsnit imens du er under behandling eller din praktiserende læge, hvis du har afsluttet behandlingen. Din egen læge kan henvise til senfølgerklinik, hvoraf flere har fagprofessionelle, der kan tale med dig om seksualitet. Hos Kræftens Bekæmpelse kan vi også vejlede i, hvor du kan søge hjælp.
Medicin påvirker mennesker forskelligt, og det kan derfor være nødvendigt at afprøve forskellige medicintyper for at finde frem til den type, der påvirker din seksualitet mindst muligt. Det kan du tale med lægerne om.
- Antihormonbehandling mod brystkræft (Tamoxifen®, Arimidex®, Aromasin®, Femar®) giver ofte tørhed i vagina, der kan medføre smerter ved samleje eller berøring og på sigt eventuelt manglende lyst
- Kemoterapi kan påvirke dine hormonproducerende celler, så du producerer mindre eller ingen kønshormoner. Det kan give tørhed i vulva og vagina eller manglende lyst
- Morfinpræparater kan gøre dig sløv og døsig og kan give dig tørhed i mund og slimhinder og derved påvirke din seksualitet
- Antidepressiv medicin (særligt SSRI-præparater) kan gøre det svært at opnå orgasme
- Binyrebarkhormon kan øge din seksuelle lyst, men dog også svække evnen til at opnå orgasme
- Visse former for kemoterapi (bl.a. Cisplatin® og Taxotere®) kan give nerveirritation (neuropati) og dermed nedsat følsomhed, som kan gøre det sværere at opnå orgasme
Læs mere om medicins indvirkning på seksualiteten. Søg på medicinens navn her:
min.medicin.dk
Mange kvinder, der har fået medicinsk kræftbehandling, oplever at have svie, kløe og irritation ved kønslæber, klitoris og vagina. Det kan for manges vedkommende afhjælpes med hormonfri vagitorier til at indføre i vagina, hvor det hjælper med at ”mætte” slimhinden og give mere fugt, samtidig med at det mindsker tørhed, smerter og kløe.
Svie kan opstå, enten fordi du mangler kvindelige kønshormoner, da du måske er gået i overgangsalderen, får antihormonbehandling, eller fordi området er beskadiget af stråler.
Generne kan nogle gange afhjælpes ved at bruge en af de hormonfri, langtidsvirkende cremer/geler (f.eks. Replens®), som øger fugtigheden i skeden.
Lokal hormonbehandling kan hjælpe på svie og irritation, der kan give smerter ved kønslæberne. Desuden kan lokal hormonbehandling ofte også hjælpe på vandladningsproblemer (inkontinens).
Lokalbehandling med østrogen ved antiøstrogenbehandling af brystkræft
Antiøstrogenbehandling af brystkræft medfører, på grund af østrogenmanglen, ofte en række gener, f.eks. tørhed og irritation af slimhinden i vagina og smerter ved samleje.
Du kan få lokal hormonbehandling i form af cremer og stikpiller mod disse gener.
Vær opmærksom på cremer og stikpiller med hormoner
Hvis du er i tamoxifenbehandling for brystkræft kan du efter lægelig vurdering på kræftafdelingerne prøve lokal vaginal østrogenbehandling ved problemer som tørhed og irritation.
På grund af tamoxifens virkningsmekanisme mener forskere nemlig, at der ikke skulle kunne opstå problemer, selvom østrogen optages i blodet fra vagina.
Ved behandling med aromatasehæmmere
For brystkræftpatienter i behandling med aromatasehæmmere kan lokal østrogenbehandling være et problem, men optagelsen af østrogen i blodet lader dog til at være relativt beskeden. Hvis du ønsker det, kan du med forsigtighed forsøge lokal østrogen behandling. Spørg den læge, der står for din behandling, om han eller hun vil råde dig til det eller ej.
Forskere mener, at ved lokal østrogenbehandling optages der mest østrogen de første 2-4 uger, men at optagelsen derefter er minimal. Forklaringen på den aftagende optagelse kan være en styrkelse af slimhinden i vagina.
Ikke-hormonelle behandlingsmuligheder mod tørre slimhinder
Som hjælp til tørre slimhinder bør ikke-hormonelle behandlingsmuligheder prøves før de hormonelle. Det kan f.eks. være hormonfri cremer, der kan bruges ved tørhed, svie eller irritation i vagina.
Når du bruger glidecreme i forbindelse med forspil og samleje, er det en god idé både at fordele cremen omkring kønslæber, klitoris og vagina, og fordele det på mandens penis fra spids til rod.
Smerter i forbindelse med indtrængning i vagina kan skyldes udtørrede eller sarte slimhinder. Det kan også skyldes spændinger i bækkenbunden eller måske en kombination af begge dele. Hvis du især oplever kløe og smerter i starten af vagina, kan det også være symptomer på en svampeinfektion, der kræver behandling.
Smerter ved indgangen og dybere ind i vagina, kan både skyldes operation eller strålebehandling. Slimhinden kan klistre sammen, hvilket kan give smerter i forbindelse med dyb penetration. En anden grund til smerter kan være, at muskulaturen eller ledbåndene i underlivet er blevet stramme og ømme.
Specialuddannede fysioterapeuter kan behandle dine muskler og ledbånd og hjælpe dig til at spænde af, så smerterne forsvinder.
Nogle kvinder oplever, at det er sværere eller umuligt at blive fugtig i vagina i forbindelse med seksuel aktivitet. Det betyder for nogle, at de kan få tanker om, hvorvidt de har lyst. Det kan også give anledning til tanker hos en eventuel partner om, hvorvidt vedkommende er ”god nok” eller stimulerer ”rigtig”.
De fleste former for medicinsk kræftbehandling eller strålebehandling på eller i bækkenet kan betyde, at slimhinderne ikke længere kan producere fugt, som den måske har kunne tidligere. For de fleste er glidecreme en god løsning og hjælper både på, at slimhinden ikke er smertefuld, men også på tanker om præsentationen.
Hvis du har haft brystkræft og er i antihormonbehandling, skal du være opmærksom på brugen af lokal hormonbehandling som creme eller stikpiller. Du er altid velkommen til at spørger din læge på det behandlende afsnit eller din egen læge, om det er et godt valg til dig.
Hvis slimhinderne er sarte efter strålebehandling eller medicinsk kræftbehandling, kan der opstå blødninger under penetration. Det er ikke farligt, hvis du kun bløder en smule, og for de fleste vil generne blive mindre med tiden.
Hvis du bløder meget, skal du kontakte afdelingen, du er eller bliver behandlet på. Din egen læge kan også hjælpe dig i nogle tilfælde.
For at undgå blødninger af slimhinden har mange gavn af at bruge glidecreme. Slimhinden kan måske ikke længere producere fugt nok til at undgå små brister ved berøring. Dette kan betyde, at man oplever smerter og blødninger. For en tid kan det være en god idé at vælge en anden måde at være sammen med din partner på end penetrationssex.
Kemoterapi kan give føleforstyrrelser i og omkring kønsorganerne, og nogle kan få sværere ved at opnå orgasme. Her kan bækkenbundsøvelser, afspænding, glidecreme og tid være en hjælp.
Hvis du har problemer med at opnå orgasme, kan du eventuelt prøve med et massageapparat, fordi vibrationen kan give en anden stimulation af kønslæber og klitoris.
Efter behandling for kræft i underlivet kan nogle have smerter i forbindelse med samleje. Det kan skyldes stramhed i vævet eller øget spændingstilstand i bækkenmusklerne.
Du kan bede lægen eller sygeplejersken på den afdeling, hvor du modtager din behandling om at lave en henvisning til et specialiseret genoptræningprogram hos fysioterapeuten. På flere sygehuse er der fysioterapeuter, der er specialuddannet i problemer med bækkenet, hvad end det vedrører smerter, spændinger eller problemer med vandladning. Dette gælder både for mænd og kvinder.
Øvelserne er velegnede til dig, der har haft kræft i underlivet, og som måske oplever jag ned i benene, føleforstyrrelser såsom prikken eller stikken og smerter i bækken og ben.
For alle øvelserne gælder det, at du skal stå ved et højt bord, som f.eks. spisebord eller køkkenbord.
Øvelse 1
Sæt højre fod op på bordkanten, hold venstre fod i gulvet med tæerne pegende lige frem. Læn dig ind mod bordet, støt med hænderne på bordet og hold stillingen i 10 til 15 sekunder. Sænk højre ben ned igen og hvil. Gentag tre til fire gange med først højre og siden venstre ben oppe.
Øvelse 2
Læg højre ben op på bordet i skrædderstilling. Stå på venstre ben med strakt knæ. Læg hele kroppen ind over højre ben, til det kan mærkes i højre balde og højre ridebuksområde. Hold strækket i 10 til 15 sekunder og gentag tre gange med samme ben oppe. Gentag med venstre ben oppe.
Øvelse 3
Hold fast i bordkanten og sæt dig på hug, helt ned på hælene. Hold stillingen i 10 til 15 sekunder. Gentag tre gange.
Disse tre øvelser laves højst tre gange dagligt for ikke at overbelaste en i forvejen øm bækkenbund.
Øvelse 4
Hvis du har smerter og svært ved at slappe af ved indtrængning, kan det hjælpe, at du lige før indtrængning spænder, så meget du kan omkring vagina.
Du tager en dyb indånding, og under udåndingen bruger du mavemusklerne til at presse lidt udad, samtidig med at du slapper af i bækkenbunden og forsigtigt indfører en stav (Hegar) eller dilator i vagina. Du kan øve dig først med en finger, siden med et par fingre, indtil du er fortrolig med teknikken.
Du kan også lave øvelsen, når I har sex, lige inden din partner trænger ind i dig.
Tal med din læge, hvis du oplever en forandring
Alt afhængig af hvilken kræftsygdom du er blevet behandlet for, kan du få fysiske bivirkninger, der kan have indflydelse på dit sexliv.
Kvinder, der er blevet behandlet for kræft i underlivet, vil sandsynligvis have flere fysiske gener efter behandlingen end andre, men mange ting kan være ens for alle. Derfor er disse råd generelle og vejledende.
Det bedste råd vil altid være, at du taler med din læge, hvis du oplever en forandring i din krop efter behandlingen.
Hvis du får nye smerter eller føler utilpashed et stykke tid efter, at behandlingen er afsluttet, kan der være tale om infektion eller tilbagefald. Kontakt din læge, så du kan blive undersøgt.
Hvis din selvopfattelse har ændret sit
Vores selvopfattelse spiller en stor rolle for, hvordan vi udtrykker os seksuelt og for vores sexliv. Derfor kan det være svært, hvis kroppen pludselig ændrer udseende som følge af behandling. Det kan f.eks. være, hvis du har fået fjernet et bryst eller en testikel, har mistet håret, fået lavet en stomi, eller hvis fedtet pludselig fordeler sig anderledes på kroppen.
Hvis du har det godt med dig selv, kender din krop godt og accepterer den måde, du ser ud på, er der gode forudsætninger for også at have et godt sexliv.
Omvendt kan det være svært at tage initiativ til sex eller give udtryk for, at du har lyst til det, hvis du f.eks. føler dig mindre attraktiv.
Når kroppen ændrer sig, bliver nogle generte og skamfulde over at vise sig for partneren uden tøj. Nogle foretrækker i en periode at slukke lyset i soveværelset eller at sove med bluse på for at skjule f.eks. ar eller sår.
Har du svært ved at blive tryg ved din ændrede krop, kan det være vanskeligt at tro på, at andre kan holde af den og synes, at den er smuk og tiltrækkende.
Det kan være afgørende for din livskvaliet, at acceptere din ændrede krop og forstå den som en kilde til glæde og fornøjelse - og ikke kun forbinde den med sygdom og symptomer.
Du kan lære at modtage gode oplevelser gennem kroppen ved at gøre noget godt for den, f.eks. hjælper det nogen at få massage. Er du i et parforhold, kan det mange gange hjælpe, hvis I får talt sammen om, hvad der gør det svært for jer. Og hvordan I kan hjælpe hinanden til at acceptere de ændringer sygdommen og behandlingen har medført. Læs mere:
Rådgivning om kræft og seksualitet
Du kan søge hjælp hos en psykolog. Der er mulighed for at få tilskud via sygesikringen, hvis du får en henvisning fra din praktiserende læge. Normalt skal henvisningen ske inden for 6 måneder efter diagnosetidspunktet, og henvisningen kan senest gives 12 måneder efter diagnosen. Tal med din praktiserende læge om mulighederne.
Sexologisk Klinik på Rigshospitalet er et center for behandling og rådgivning om seksuelle problemer. For at få tilbudt behandling på Rigshospitalets Sexologiske Klinik skal du henvises af din egen læge eller sygehusafdelingen. Klinikken er ikke i stand til at imødekomme alle henvendelser, og de må derfor skønne ved hver enkelt henvisning, om de kan yde behandling, eller om de skal henvise til andre muligheder.
Sexologisk Klinik Rigshospitale
Sexologisk Center på Aalborg Universitetshospital varetager samtalebehandling af par og enlige af begge køn, der har problemer med seksualiteten. Der kræves lægehenvisning for alle patienter. I parforhold skal begge have en henvisning.
Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital
På Dansk Forening for Klinisk Sexologis hjemmeside kan du finde en sexolog, der kan hjælpe dig med dit problem. Nogle sexologer har speciel viden om kræftsygdommes indvirken på seksualiteten.
Patientforeninger med fokus på en specifik kræftsygdom har ofte forholdt sig til de specifikke problemer, der følger med netop den type kræft. Det kan derfor være en hjælp at søge information og rådgivning hos dem.
Du kan ringe til Kræftlinjen eller besøge en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger. Her kan du få rådgivning af psykologer, socialrådgivere, læger, sygeplejersker eller møde andre patienter og pårørende i samme situation som dig.
En del af rådgivningerne arrangerer foredrag og kurser om samlivet efter behandling for en kræftsygdom. Læs mere her:
Du kan også downloade Kræftens Bekæmpelses pjece om kræft og seksualitet