Generelt om immunterapi
Immunterapi er en fælles betegnelse for flere behandlingsformer, hvor kroppens eget immunforsvar bliver udnyttet til målrettet at bekæmpe kræftceller. Immunterapi styrker immunforsvarets evne til at genkende og angribe kræftceller, eller svækker kræftcellernes evne til at forsvare sig.
Immunforsvaret og immunterapi
Normalt bekæmper kroppens immunforsvar effektivt fremmede eller unormale celler i kroppen som f.eks. ved en infektion. Men selvom immunsystemet faktisk ofte kan genkende kræftceller på grund af deres kræftproteiner, reagerer immunforsvaret ikke tilstrækkeligt effektivt over for kræftcellerne. Det skyldes, at kræftcellerne er dygtige til at udvikle forskellige mekanismer, der kan beskytte dem mod immunforsvarets angreb.
Immunterapi styrker immunforsvarets evne til at gå til angreb på kræftcellerne. Det kan ske på flere måder:
- immunregulerende antistofbehandlinger, der igangsætter immunaktivitet ved at fjerne naturlige blokeringer i immunforsvaret
- T-celleterapi med immunceller, som direkte kan angribe kræften
- immunaktiverende stoffer (cytokiner eller behandlende kræftvacciner), der direkte kan stimulere en øget aktivitet i forskellige dele af immunforsvaret
Sådan kan immunterapi svække kræftcellernes evne til at forsvare sig:
- Bestemte antistoffer kan målrettes direkte imod kræftcellerne. Antistofferne binder sig til kræftcellen og gør den tilgængelig for immunsystemet, så det kan slå kræftcellerne ihjel.
- T-celleterapi, der består af hvide blodlegemer isoleret fra kræftvæv eller blod. De hvide blodlegemer er opformerede og aktiverede ved hjælp af vækstfaktorer og kan også være genetisk manipulerede, så de har fået tilført evnen til at genkende kræftceller.
- Påvirkning af immunforsvarets celler f.eks. via antistoffer eller signalstoffer (cytokiner). Cytokiner binder sig til andre immunceller og sætter derved gang i aktivering af immunforsvaret. Antistoffer kan også virke hæmmende på kræftcellerne ved at påvirke kroppens eget immunforsvar, som så vil reagere mod kræftcellerne.
- Kræftceller indeholder nogle særlige proteiner, som kaldes kræftantigener. Kræftvacciner understøtter kroppens immunforsvar og virker ved at gøre immunforsvaret i stand til at genkende kræftcellernes antigener og derefter nedkæmpe dem.
Behandlingen af kræft med immunterapi er fortsat i rivende udvikling. Det har den været de seneste 10 år, hvor der hyppigt kommer nogle nye godkendelser af anvendelse til nye grupper af kræftpatienter og kombinationsbehandlinger.
Hvordan virker kroppens immunforsvar?
Immunforsvaret består af et meget komplekst netværk af celler og signalstoffer. En vigtig del af immunsystemet er de hvide blodlegemer. Hvide blodlegemer dannes i knoglemarven og vandrer derefter med blodet rundt til f.eks. milten og lymfeknuderne, hvor de videreudvikles til at løse specialiserede opgaver i kroppens forsvar mod sygdomme.
Vi har alle et generelt og et specifikt immunforsvar, der reagerer på to forskellige måder. Ved immunterapi påvirker lægerne dele af det specifikke immunforsvar.
Det generelle immunforsvar
Det generelle immunforsvar består af en bestemt type hvide blodlegemer (neutrofile granulocytter) og af dendritceller. Disse celler reagerer typisk hurtigt og æder bogstaveligt talt de fremmede mikroorganismer, der trænger ind i kroppen – uanset om kroppen har været udsat for dem tidligere. På den måde kan det generelle immunforsvar ofte nedkæmpe en infektion, så vi undgår at blive syge.
Det specifikke immunforsvar har hukommelse
Det specifikke immunforsvar består af to typer hvide blodlegemer, der kaldes T-lymfocytter og B-lymfocytter samt dendritceller. B- og T-lymfocytterne i det specifikke immunforsvar kan huske en mikroorganismes antigen efter et enkelt møde. Antigener er bestemte mønstre i de indtrængende mikroorganismer eller kræftceller.
Udsættes kroppen for samme antigen igen, starter kroppen en endnu kraftigere immunreaktion, der sikrer, at kroppen bliver uimodtagelig (immun) over for mikroorganismen.
B-lymfocytterne vigtigste opgave er at danne antistoffer, der kan binde sig til og uskadeliggøre fremmede cellers antigener og dermed bidrage til at nedbryde dem. T-dræbercellerne kan målrettet udslette de fremmede celler.
T-lymfocytter inddeles i:
- T-hjælpeceller, der aktiverer og styrer det specifikke immunforsvar
- T-dræberceller, der nedkæmper de fremmede eller unormale celler
- T-hukommelsesceller, der husker de fremmede cellers antigen
Dendritcellerne bringer oplysninger om de fremmede antigener til lymfocytterne.
Vigtige begreber i immunforsvaret:
Lymfocytter er en undertype af hvide blodlegemer, der regulerer det specifikke immunforsvar, herunder:
- B-lymfocytter, der danner specifikke antistoffer mod fremmede organismers antigener
- T-lymfocytter (T-celler), der fungerer som T-hjælpeceller, T-dræberceller og T-hukommelsesceller
Dendritceller er budbringere af information om f.eks. bakterier og kræftceller til lymfocytterne
Et antigen er typisk et stykke af et protein, der kan stamme fra en kræftcelle, en fremmed bakterie eller en virus
Stoffer, der dannes af immunforsvaret, når det møder et fremmed antigen
Signalstoffer, der stimulerer immuncellerne
Sådan udnyttes immunforsvaret til behandling af kræft
Det er muligt at udnytte kræftspecifikke immunceller i behandlingen af kræft, da immunforsvaret også er i stand til at genkende kræftceller. Immunterapi bruges allerede rutinemæssigt i behandlingen af visse kræftsygdomme, og der findes flere igangværende forsøg med immunterapi.
Ved kræftbehandling med immunterapi udnytter forskerne:
- immunregulerende antistoffer, som er rettet mod bestemte immunregulerende strukturer på immuncellerne eller kræftcellerne. Antistofferne forhindrer derved naturlige blokeringer i immunforsvaret og frisætter immunaktivitet, der ellers var blokeret.
- antistoffer målrettet kræftcellerne, som virker hæmmende på bestemte strukturer på en kræftcelle, . og som derved gør kræftcellerne tilgængelige for immunforsvarets angreb
- dendritceller, lymfocytter og signalstoffer (cytokiner) til at påvirke kroppens eget immunforsvar til at reagere mod kræftceller.
Det allernyeste er nok, at man kan begynde at bruge immunterapien før operation.