Kemoterapi
Kemoterapi er behandling med medicin, som standser cellers deling og 'angriber' kræftceller. Kemoterapi påvirker ikke kun kræftcellerne, men også kroppens normale celler. Det er denne påvirkning, der kan give bivirkninger som hårtab, kvalme og problemer med slimhinderne.
Der findes mange forskellige typer kemoterapistoffer, og de kaldes cytostatika eller cellegifte. Cytostatika angriber især de celler, der deler sig hurtigt, sådan som kræftceller gør.
Hvorfor giver kemoterapi bivirkninger
Behandling med kemoterapi påvirker ud over kræftcellerne også kroppens normale celler, og det er denne påvirkning, der giver bivirkninger. De fleste normale celler deler sig ikke ret ofte og er mere robuste end kræftcellerne, så langt de fleste normale celler når at komme sig igen mellem kemobehandlingerne. Men de normale celler, der deler sig ofte, er mere udsatte.
Normale celler i slimhinder, hår, hud og knoglemarv fornyer sig oftere end andre celler i kroppen. Derfor bliver disse områder af kroppen især påvirket af kemoterapien. Men de fleste bivirkninger er midlertidige og forsvinder igen gradvist, når behandlingen er slut, om end nogle patienter kan få senfølger efter kemoterapi.
Kemoterapiens effekt er den samme, uanset om man får bivirkninger eller ej.
Kemoterapi før og efter operation
Man kan få såkaldt neoadjuverende kemoterapi inden den operation, hvor man skal have fjernet kræftknuden. Formålet er at mindske kræftknuden, så den lettere kan fjernes.
Forebyggende kemoterapi efter operation
I nogle tilfælde vil man få tilbudt forebyggende kemoterapi efter operation for at fjerne eventuelle tilbageværende kræftceller eller små metastaser.
Formålet med behandlingen er at forebygge og nedsætte risikoen for, at sygdommen udvikler sig og vender tilbage. Man bruger typisk forebyggende kemoterapi, hvis der kan være øget risiko for, at sygdommen vender tilbage, f.eks. hvis der er fundet kræftceller i lymfeknuderne tæt på kræftknuden.
Fysisk træning under behandlingsforløbet giver energi og forbedrer livskvaliteten
Kræft kan medføre tab af muskelmasse, træthed og nedsat fysisk formåen, men fysisk træning – i forbindelse med behandlingen – har vist sig at have en positiv effekt.
Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig dokumentation for, hvilken effekt fysisk træning har på forløbet af en kræftsygdom eller på sandsynligheden for at blive helbredt (prognosen). Men et projekt som 'Krop & Kræft' viser, at fysisk aktivitet forbedrer konditionen, muskelstyrken og det følelsesmæssige velvære hos patienter i behandling med kemoterapi.
Krop og Kræft er et behandlingstilbud til kræftpatienter over 18 år, der får kemoterapi.
Tilbuddet består af konditions- og styrketræning, kropsbevidsthedstræning, afspænding og massage. Krop og Kræft er et samarbejde mellem Rigshospitalet, Kræftens Bekæmpelse og andre hospitaler, tilbuddet findes i Aalborg, Aarhus, Herning, Vejle, Esbjerg, Odense og København. Spørg personalet på hospitalet, hvis du er interesseret.
Hjemmekemoterapi – mulighed for at få kemoterapi hjemme
På nogle afdelinger rundt om på landets hospitaler kan man få tilbud om at få kemoterapi hjemme med en pumpe i stedet for at være indlagt.
Man får en præprogrammeret kemopumpe med hjem i en taske, som man kan bære på maven eller ryggen. Pumpen giver kemoterapi i korrekt mængde og med passende tidsinterval direkte ind i en blodåre via et permanent venekateter.
Nemmere at have en hverdag
Fordelene ved hjemmebehandling er at man kan holde fast i en så normal hverdag som muligt under behandlingen. Det kan give øget livskvalitet, og det nedsætter også risikoen for hospitalserhvervede infektioner.
Mange oplever, at hjemmebehandlingen griber mindre ind i deres hverdagsliv, så de får mere overskud til f.eks. at være sammen med andre og generelt kan opretholde en hverdag meget nær den, de havde, før de blev syge. Nogle oplever også at have mindre kvalme.
Et tilbud til alle med en blodkræftsygdom eller testikelkræft
Hjemmekemoterapi tilbydes alle med blodkræftsygdomme (hæmatologiske sygdomme) og testikelkræft. Der arbejdes på, at flere kan få glæde af tilbuddet.
Bivirkninger ved kemoterapi
De fleste – men ikke alle – får bivirkninger af kemoterapi. Der er stor forskel på, hvordan den enkelte reagerer på kemoterapien, og nogle får flere bivirkninger end andre. Det er vanskeligt på forhånd at vide, hvordan den enkelte vil reagere. Dog har svækkede patienter sværest ved at tåle kemoterapi.
De fleste bivirkninger kommer i forbindelse med den enkelte behandling og forsvinder almindeligvis igen, når behandlingen ophører. Nogle bivirkninger er ens for flere forskellige typer kemoterapi og kan kaldes generelle bivirkninger. Bivirkninger afhænger af dosis, således at jo højere en dosis man får, jo flere gener får man.
Kemoterapi angriber celler, der deler sig, og derfor virker den på kræftceller, som deler sig hurtigt, men det er der også nogle af kroppens normale celler, der gør. De generelle bivirkninger skyldes at kemoterapien hæmmer de normale celler, der fornyer sig ofte. Det drejer sig især om cellerne i knoglemarven (røde og hvide blodlegemer og blodplader), slimhinder, hår og hud.
Læs herunder om de generelle bivirkninger:
Senfølger - blivende bivirkninger
De fleste senfølger er sjældne, men nogle bivirkninger forsvinder ikke, når kemoterapien hører op. Blivende bivirkninger ved kemoterapi afhænger både af selve stoffet og af dosis.
Eksempler på senfølger er nedsat hørelse og tinnitus (cisplatin), nedsat nyrefunktion (cisplatin), snurren i fødder og hænder (oxaliplatin, cisplatin, vincristin, paclitaxel og andre), hjertesvigt (doxorubicin, epirubicin og daunorubicin) og nedsat lungefunktion (bleomycin).
Der kan i sjældne tilfælde opstå en ny form for kræft – oftest leukæmi – som følge af behandlingen. Læs mere:
Mulige forholdsregler for pårørende til patienter med kemoterapi
Mange mennesker føler sig usikre på, hvor tæt en kontakt de kan have med en person, som får kemoterapi. Heldigvis kan man stort set leve og omgås hinanden, som man plejer.
Affaldsstoffer fra kemoterapi kan være i kroppen i op til 5 døgn
Der kan være affaldsstoffer fra kemoterapien i kroppen i op til 5 døgn efter behandlingen. Koncentrationen og udskillelsen af affaldsstoffer er størst de første døgn efter behandlingen.
Affaldsstofferne findes i:
- Urin
- Afføring
- Opkast
- Blod
- Sæd
- Sved (i mindre mængde)
Affaldsstoffer udgør ingen risiko for pårørende
Mængden af affaldsstoffer i kroppen er så lille, at det ikke udgør nogen risiko for familie og venner. Man kan derfor stort set leve og omgås hinanden, som man plejer – både på hospitalet og derhjemme.
Der udskilles kun ganske lidt kemoterapi gennem sæd og skedens slimhinder. Man udsætter ikke sin partner for påvirkning af kemoterapi ved seksuelt samvær, hverken under eller efter behandling. Men for en sikkerheds skyld anbefales det dog at bruge kondom de første dage efter en kemoterapibehandling, da kroppen i det tidsrum udskiller affaldsstoffer igennem alle former for kropsvæsker.
Graviditet bør undgås ved anvendelse af sikker prævention under kemoterapien.
Skyl opkast ud i toilettet og vask sengetøjet i vaskemaskinen
Når man er udskrevet fra hospitalet, bør man hjemme følge disse forholdsregler for patienter og pårørende:
- Opkast, urin og afføring tørres op med papir, der skylles ud i toilettet. Vask derefter med vand og sæbe
- Engangskapsler med opkast smides i skraldespanden i lukket plasticpose
- Skift nattøj og sengetøj 3-5 dage efter afsluttet behandling med kemoterapi
- Vask tøj og sengetøj i vaskemaskine – ikke i hånden
- Udvis almindelig hygiejne – husk at vaske hænder
Gravide og ammende bør ikke foretage plejeopgaver
Man anbefaler, at gravide og ammende kvinder ikke udleverer kemoterapi i tabletform eller foretager plejeopgaver derhjemme. Det vil sige plejeopgaver, hvor man kan komme i kontakt med urin, afføring, opkast og lignende fra den person, der er i kemoterapi.
Dette gælder i op til 5 døgn efter behandling med kemoterapi.
Små børns kontakt med personer i kemoterapi
Mange bekymrer sig særligt for de helt små børns kontakt med den person, der er i kemoterapi. Der er dog ingen undersøgelser, som angiver, at man bør tage ekstra forholdsregler i forhold til små børn.
Særlige forholdsregler for hospitalspersonale og hjemmepleje
Nogle patienter og pårørende undrer sig over, at personalet på hospitalet og derhjemme tager andre forholdsregler, når de skal udføre plejeopgaver for en patient i kemoterapi.
Det er her vigtigt at vide, at det er af hensyn til personalets arbejdsmiljø, og fordi de er i kontakt med mange patienter, at der anvendes beskyttelse (såsom overtrækskitler, plastichandsker og eventuelt masker) og særlige forholdsregler.
Afdelingen informerer hjemmeplejen
Den behandlende afdeling vil efter aftale med dig informere hjemmeplejen om din behandling, hvis der er nødvendige forholdsregler de bør følge. Nogle kommuner har dog egne lokale retningslinjer.