Lodtrækningsforsøg, placebo og blindede forsøg
Nogle forsøg er lodtrækningsforsøg. Her trækker en computer lod om, hvilken behandling den enkelte patient får: Forsøgsbehandling eller standardbehandling. Det kaldes også randomisering.
Lodtrækningsforsøg
Lægerne laver lodtrækningsforsøg for at kunne sammenligne nye behandlinger med de behandlinger, man plejer at give. For at se hvad der virker bedst eller giver færrest bivirkninger. Det nye eller det gamle.
Lodtrækningen deler patienterne op i grupper:
- Den eksperimentelle gruppe, der får den nye behandling
- Kontrolgruppen, der får standardbehandlingen
Lodtrækningen skal forhindre, at forsøget påvirkes af menneskelige faktorer, der ikke direkte skyldes behandlingen. Lodtrækningen sikrer, at det eneste, der adskiller patienterne, netop er den behandling, de har fået. På den måde kan man stole på sammenligningen af de forskellige behandlinger.
Det er normalt at ville have den nye behandling, hvis man er med i et forsøg. Den er jo ny og derfor nok bedre end den gamle. Men det er ikke sikkert, at den nye behandling er bedst. Det er præcis dét, forsøget undersøger. Og uanset hvilken gruppe du kommer i, bliver du fulgt og kontrolleret lige ofte og omhyggeligt.
Placebo
I lodtrækningsforsøg får en del af patienterne nogle gange også placebo.
Lægerne bruger blandt andet placebo, hvis de vil sammenligne, om et nyt stof har en effekt, når man giver det sammen med standardbehandlingen.
Nogle frygter kun at få placebo, hvis de deltager i et forsøg. Men du vil aldrig kun få placebo, hvis der er en standardbehandling, man ved virker. Som patient skal du altid tilbydes den bedste behandling, og du må ikke stilles dårligere ved at deltage i et forsøg.
Blindet og dobbeltblindet forsøg
Lodtrækningsforsøg kan være åbne forsøg, blindede forsøg eller dobbeltblindede forsøg:
- I et åbent forsøg ved både du og lægen, hvilken behandling du får
- I et blindet forsøg ved du som patient ikke, om du får standardbehandling eller forsøgsbehandlingen
- I et dobbeltblindet forsøg ved hverken du eller lægen, hvilken behandling du får. I nødstilfælde kan forsøgslægen dog hurtigt finde ud af det.
Man laver forsøg på den måde for at sikre, at resultaterne ikke bliver påvirket af menneskelige faktorer. Det er nødvendigt, fordi virkning og bivirkninger kan påvirkes af både patientens og lægens forventninger til behandlingen.