Sammenholdet
Sammenholdet er en gratis app til kræftpatienter og deres pårørende, der gør det nemt at koordinere hjælp i hverdagen fra familie og venner.
Sammenholdet er en app, der gør det muligt for kræftpatienter og deres netværk at organisere den hjælp og støtte, der kan være behov for under sygdomsforløbet. Patienter kan få hjælp til praktiske opgaver, koordinere besøg og fortælle netværket, hvordan det går.
Hvis patienten ikke selv har mulighed for at oprette et netværk, kan en pårørende vælge rollen som administrator. En administrator kan på patientens vegne sørge for koordinering af de praktiske opgaver og kommunikationen i netværket.
Med Sammenholdet kan du:
- Oprette et lukket netværk, hvor I kan koordinere hjælp og støtte under sygdomsforløbet
- Invitere familie og venner ind i netværket
- Administrere et netværk på vegne af en kræftramt
- Inddele netværket i 'De nære' og 'Alle i netværket'
- Skrive fælles beskeder til 'De nære' eller 'Alle i netværket'
- Bede om hjælp til bestemte opgaver, f.eks.transport, madlavning og børnepasning
- Kommunikere i et sikkert og lukket netværk
Ofte stillede spørgsmål
Kræftlinjen
Du kan også få gratis, professionel rådgivning på Kræftlinjen. Ring til os på 80 30 10 30 eller skriv via chatrådgivningen. Kræftlinjen har åbent alle hverdage kl. 9-21 og kl. 12-17 i weekenden. Kun lukket på helligdage.
KræftlinjenKræftrådgivninger i hele landet
Du kan få rådgivning og deltage i aktiviteter sammen med andre, der har kræft inde på livet, i Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger. Kræftrådgivningerne ligger ofte tæt på de kræftbehandlende sygehuse og du er velkommen til at kigge forbi. Find nærmeste her.
KræftrådgivningerCancerforum
Læs om andres tanker og erfaringer og del dine egne på Cancerforum, Kræftens Bekæmpelses onlineforum for kræftpatienter og pårørende.
Cancerforum.dkMød andre online
Uanset hvor i landet du bor, kan du møde andre med kræft inde på livet i en online samtalegruppe. Her deltager du hjemmefra via computer eller tablet. Se aktuelle online samtalegrupper for kræftpatienter, pårørende og efterladte her.
Online samtalegrupper