Kræft og parforhold

Parforholdet påvirkes af alvorlig sygdom 

Alvorlig sygdom kan påvirke parforholdet på både godt og på ondt. På den ene side kan den nye situation betyde, at man lærer hinanden bedre at kende, og at forholdet bliver stærkere. Men sygdommen kan også være et kæmpe pres, og det kan være svært at bevare den normale relation, når man pludselig får nye roller som patient og pårørende. 

Det kan være svært finde ud af hinandens behov og nye roller, og der kan være mindre overskud til at pleje forholdet under et hårdt sygdomsforløb. 

Mindre overskud til at være der for hinanden

Når der opstår alvorlig sygdom i et parforhold, rammes begge parter. Mange par fortæller, at de hurtigere bliver irriterede eller vrede på hinanden. Det kan være svært at finde overskud til at forstå sin partners reaktioner, når man har svært ved at forstå og rumme sine egne. I sådanne perioder kan det betyde, at der ikke er det store overskud til at pleje parforholdet.

Forskellige behov kan gøre det svært at støtte hinanden

Mange par oplever, at de hver især har forskellige måder at håndtere angst og bekymring på. Oftes følges man ikke ad i behov og reaktioner. Den ene kan have behov for at tage en dag ad gangen og holde fast i håbet og det positive. Den anden er måske mere optaget af konsekvenserne af behandlingen og er bekymret for, hvad fremtiden vil bringe.

Det kan også være, at den ene part har brug for at tale meget om sygdommen, mens den anden har brug for, at sygdommen fylder så lidt som muligt. 

Man kan tackle bekymringer forskelligt

Hvis der er stor forskel på, hvordan man tackler sygdommen, kan det nogle gange være svært at hjælpe og støtte hinanden. Nogle bliver meget bekymrede, hvor andre holder fast i, at det nok skal gå. Det er vigtigt at huske på, at der ikke er en rigtig eller forkert måde at reagere på.

For nogle hjælper det at forholde sig til det svære i et stykke tid og tale med sin partner om bekymringen og uroen. Det kan give lidt ro og mulighed for at fokusere på noget andet bagefter. For andre hjælper det at prøve at sige til sig selv, at man ikke behøver at tage sorgerne på forskud. At man må vente og se, hvad der sker, og håndtere de udfordringer, der så måske opstår.

Måske kan I lave en aftale om, at I nogle gange taler om det svære, og andre gange forsøger at udskyde det til senere. Det kan være svært at udskyde tankerne. Det kan måske hjælpe til at tænke på noget andet, hvis I gør noget sammen, f.eks. se en (biograf-) film, cykle en tur eller noget andet, som I godt kan lide.

Tal om, hvordan I hver især ønsker at håndtere sygdommen og behandlingen

Selvom man synes, man kender hinanden godt, kan det alligevel være svært altid at vide, hvordan man bedst hjælper hinanden, når en krise rammer.

For mange er det en god idé at afklare, hvordan man bedst muligt taler sammen om sygdommen og hjælper hinanden. I kan aftale et tidspunkt at tale sammen om det.

Nogle par taler godt sammen over aftensmaden eller en kop kaffe. Andre foretrækker at gøre det, mens de laver noget, f.eks. kører i bil eller går en tur.

Disse spørgsmål om sygdom og bekymringer kan være rare at få talt om:

• Hvor meget vil du/jeg gerne vide om sygdommen?
• Må jeg stille alle de spørgsmål, jeg har, når vi taler med lægen?
• Hvis jeg har læst noget om min/din sygdom og dens behandling, vil du så vide det? Også hvis det er bekymrende læsning?
• Hvor meget tænker du på sygdommen, og hvad har du brug for fra mig, når du tænker på den?
• Hvad har du brug for fra mig, når jeg oplever, at du bliver stille og måske bekymret?
• Er det okay, at jeg spørger dig, hvordan du har det, og hvor ofte må jeg gøre det?
• Må jeg fortælle dig om mine tanker om sygdommen, hvis jeg bliver bekymret?
• Vil du holde om mig/sige til mig, at det nok skal gå/tale med mig om mine tanker, når jeg bliver bekymret? 

Nogle holder deres bekymringer for sig selv for at beskytte partneren

Nogle ønsker ikke at fortælle om deres bekymringer, fordi de er bange for at belaste partneren i stedet for at støtte og beskytte.

I nogle parforhold føles det rigtigt, at man holder bekymringerne for sig selv. For andre par kan det indebære, at man kan komme til at føle sig ensom med sine tanker. Nogle kan få fornemmelsen af, at de går rundt på hver deres øde ø, helt afskåret fra deres partner.

For nogle kan den fornemmelse blive mindre, hvis de deler deres tanker med hinanden. Ofte kan par, som sætter ord på deres utryghed, opleve, at de hver især har gået rundt med nogenlunde samme tanker.

Sundhedsfaglig pårørende: Hvad gør man, hvis man ved mere?

I nogle forhold er den pårørende læge eller sygeplejerske og kender måske meget til kræftsygdomme, mens patienten ikke er sundhedsfagligt uddannet. Her er det vigtigt for den pårørende at huske på, at den syge måske ikke har brug for at vide det samme og i samme detaljegrad.

Giv dig selv lov til ikke at være sundhedsprofessionel 

Nogle pårørende med sundhedsfaglig baggrund oplever et dilemma, da de på den ene side ved, at sygdommen er meget alvorlig, men på den anden side har brug for at tro på, at behandlingen kan slå sygdommen ned.

I nogle relationer hjælper det, hvis den pårørende lægger rollen som sundhedsprofessionel fra sig og i stedet giver sig selv lov til at bevare håbet - også selv om det rent medicinsk ser skidt ud. Hvis den syge bevarer håbet, og du har svært ved at finde det med din sundhedsfaglige viden, er det en god idé at tage del i den syges håb.

Patient og hjælper i stedet for kærester eller ægtefæller

Når man er i et krævende behandlingsforløb, oplever mange, at de roller, man normalt har haft i parforholdet, ændres til nu også at indeholde rollerne som patient og hjælper. Hvis ens forhold udvikler sig til et arbejdsfællesskab, kan man komme til at savne det forhold, man havde, inden sygdommen blev opdaget.

Prioriter tid til at være kærester og ægtefæller

Det er vigtigt at forsøge at skabe pauser fra sygdommen, hvor I kan hente energi til at klare de svære perioder og til at genfinde rollerne som par. 

I kan prøve at skabe pauser ved at finde frem til aktiviteter, som kan lede jeres tanker væk fra sygdom og behandling. For nogle virker det at gå en tur sammen, se en film i biografen, være sammen med venner og familie eller at få børnene passet og bruge tid alene. Måske i mindre omfang end tidligere, hvis kræfterne ikke er til det.

Kræft og seksualitet

Mange par oplever, at seksuallivet går i stå, når den ene bliver syg. Det er normalt, at begge parter kan få mindre lyst til sex end tidligere. Det kan være en naturlig reaktion i perioder med angst og bekymringer. Hos nogle forsvinder lysten eller evnen helt. Nogle gange hænger det sammen med, at man får et nyt syn på sin krop. 

Selv om man ikke har lyst til sex eller ikke kan have sex rent fysisk, har mange stadig behov for nærhed og fysisk kontakt. Det kan man finde på andre måder – læs her om, hvordan man kan holde fast i ømhed og omsorg i forholdet:

Seksualitet

Beskriv sammen, hvordan sygdommen påvirker jeres forhold

Det kan være en god idé at tale sammen om, hvordan I hver især oplever, at sygdommen påvirker jeres forhold. Her er eksempler på spørgsmål:

• Hvad synes du, at al denne fokus på sygdom gør ved vores parforhold?
• Jeg er træt af at tænke på og tale om sygdom så meget af tiden, skal vi ikke lave noget sammen, hvor sygdommen fylder mindre? Eller omvendt: Jeg er glad for, at vi er gode til at holde fast i hverdagen og leve meget lige som før sygdommen, men der er nogle ting, som jeg godt kunne tænke mig at tale med dig om og få styr på omkring sygdommen.
• Hvad synes du, er det vigtigste for os som par lige nu?
• Det gør mig så glad, når du...
• Jeg synes, at jeg har ændret mig meget i den seneste tid, både fysisk og psykisk. Lægger du mærke til det? Har du det på samme måde, at du har ændret dig?
• Jeg elsker dig, fordi...

De færreste kan holde ud at beskæftige sig med store spørgsmål hele tiden. Det kan også være rart at tale om hverdagsting, fordi det kan lede tankerne hen på andet end sygdom og behandling og få én til at føle, at man er sig selv igen.

Kræft kan ændre ved fordelingen af opgaver i parforholdet

Hvis man som patient bliver meget dårlig af sygdommen eller behandlingen i perioder, kan det være nødvendigt, at ens partner overtager nogle af de opgaver, som man plejer at stå for.

Det kan være svært at se sin partner have travlt med f.eks. hus, have, børn og madlavning uden at kunne være i stand til at hjælpe og aflaste. Den pårørende kan i perioder blive helt udmattet af praktiske opgaver.

Sammen kan I måske prioritere i arbejdsopgaverne og vurdere, hvilke opgaver der er vigtigst. Man kan blive nødt til at gå på kompromis med, at huset og haven i perioder ikke er lige så ordentlige som tidligere.

Det kan hjælpe at prøve at tænke sygdom og behandling som en midlertidig periode, man skal igennem, hvor de praktiske opgaver er mindre vigtige. Det kan også være en idé at bede familie og venner om hjælp. Her kan du læse mere om mulighederne for at få hjælp i hverdagen fra din kommune og få gode råd til, hvordan familie og venner kan hjælpe:

Praktisk hjælp i hverdagen

Efter et sygdomsforløb 

Mange par har en forventning om, at når sygdomsforløbet er overstået, så bliver livet igen som før. Flere oplever dog, at hverdagen ikke helt ligner sig selv, og at man har forandret sig i en eller anden grad. Både som person og som par og måske både fysisk og psykisk. For mange føles det som, at man skal lære sig selv og hinanden at kende igen, og at det kan tage tid at finde hinanden som kærester igen.

Både patient og partner kan have følger efter kræftforløbet

Selvom behandlingsforløbet er overstået, skal mange lære at leve med fysiske forandringer. Det kan påvirke arbejds- og fritidslivet og have betydning for seksuallivet.

Man kan også opleve senfølger som f.eks. lymfødem eller træthed. Det kan betyde, at man ikke kan helt det samme, som før, og at man kan have brug for hjælp fra sin partner.

Efter at behandlingen er slut, kan den pårørende også føle sig fysisk og psykisk slidt efter et sygdomsforløb. Nogle par oplever, at rollerne byttes for en stund, hvor det nu er den pårørende, som har brug for ekstra støtte og omsorg. For den der har været syg, kan det være en lettelse igen at opleve at kunne hjælpe og støtte sin partner.

Du kan læse om senfølger efter et kræftforløb her:

Bivirkninger og senfølger