Feber og nattesved
Har du vedvarende feber, bør du altid gå til lægen og blive undersøgt nærmere.
Feber er et symptom på sygdom. Oftest skyldes feber en almindelig infektion (f.eks. influenza), som går over af sig selv.
Vedvarende feber kan skyldes flere forskellige typer kræft. Selv i et tidligt stadie kan nogle kræftformer danne kemiske stoffer, som påvirker kroppens temperatur.
Nattesved
Nattesved ses også ved nogle former for kræft, men kan også skyldes f.eks. lavt blodsukker, overgangsalder eller stofskiftesygdomme.
Har man feber eller nattesved i flere uger, bør man altid gå til læge og blive nærmere undersøgt.
Få råd om, hvad du selv kan gøre for at forebygge kræft: