Operation af hjernetumorer
Når en scanning af hjernen giver mistanke om en hjernetumor, bliver næsten alle patienter tilbudt en operation for at stille en diagnose og fjerne så meget af tumoren som muligt. De fleste operationer kan gennemføres med få komplikationer.
Der kan være flere formål med at operere. Formålet med operationen kan være at:
- Stille en præcis diagnose
- Lindre symptomer på hjernetumoren
- Mindske symptomer på forhøjet tryk i kraniet
- Forlænge patientens liv
- Helbrede patienten
Man kan oftest på forhånd vide, om der er tale om en tumor, eller om der er tale om følger efter en hjerneblødning eller en byld på hjernen.
Om det er muligt at fjerne tumoren, afhænger af en række faktorer, blandt andet af:
- Hvor tumoren sidder
- Hvilken type tumor, der er tale om
- Hvilken funktion der er i den del af hjernen, hvor tumoren sidder
En tumor, som sidder dybt i hjernen, kan som regel ikke fjernes. Hvis tumoren ikke kan fjernes helt, kan lægen enten tage en vævsprøve (biopsi) eller fjerne så meget af tumoren som muligt.
Hjerneoperationer foretages på de neurokirurgisk afdelinger på universitetshospitalerne i Odense, Aalborg, Aarhus og på Rigshospitalet.
Selve operationen
De fleste operationer for hjernetumorer foretages i fuld bedøvelse (anæstesi), men det er også muligt at operere i lokalbedøvelse.
Man bliver nogle gange opereret i hjerne, mens man er vågen, hvis tumoren sidder tæt på områder i hjernen, der er vigtige for sprog, følesans, syn eller for at kunne bevæge arme og ben. Det gør kirurgen for at kunne kontrollere disse funktioner undervejs i operationen, og på den måde få fjernet mest muligt af det syge væv, mens kirurgen samtidigt passer på at bevare disse funktioner bedst muligt.
Under operationen er ens hoved ofte spændt fast i en holder. Det er nødvendigt at barbere håret væk i det område, hvor der skal opereres. Kraniet åbnes dér, hvor tumoren er, med en elektrisk fræser. Kirurgen saver en kranielap ud af kraniet og åbner hjernehinden.
Tumoren fjernes oftest med ultralyd med en såkaldt ultralydsaspirator, som med en høj lyd ødelægger og suger tumorvævet væk.
Efter operationen kan kranielappen sættes på igen med små metalskinner og skruer eller med titanium-klemmer. Selv om delene er af metal, vil de ikke få betydning for en senere MR-scanning eller en metaldetektor. Huden lukkes med tråd eller hæfteklammer.
'Neuronavigaton' gør det muligt for kirurgen at arbejde med stor nøjagtighed
For at kirurgen bedre kan orientere sig under operationen, bruges såkaldt neuronavigation. Det betyder, at kirurgen bruger en elektronisk pegepind, som er koblet til en computer, hvor patientens CT- eller MR-scanning er lagt ind på forhånd. I princippet fungerer det ligesom GPS’en i en bil. Med pegepinden kan kirurgen se, hvor i hjernen han arbejder, og det er derfor muligt at operere med stor nøjagtighed.
I nogle tilfælde kan der foretages MR- eller CT-scanning under operationen for at se, hvor meget kirurgen har fjernet. Ved visse typer af hjernetumorer (f.eks. glioblastomer) kan lægen bruge et sporstof, f.eks. Gliolan® (5-ALA), der er et fluorescerende stof, som man skal indtage flydende før operationen. Under operationen vil tumoren lyse tydeligt op og kan dermed fjernes bedre.Der anvendes også ofte et andet fluorescerende stof kaldet fluorescin, der både får hjernetumor og metastaser til at flurescere.
Komplikationer ved operation
Ved alle operationer er der risiko for komplikationer. En operation i hjernen er speciel, fordi man ikke uden videre kan få fjernet dele af hjernen, da alle dele af hjernen har en funktion.
Ved enhver hjerneoperation er der en vis risiko for, at hjernens funktion kan blive påvirket, og nogle områder i hjernen er vigtigere end andre.
Skader på hjernen kan i nogle tilfælde genoptrænes
Hjernen kan også tage skade, hvis der under eller efter operationen opstår en blødning, væskeansamling (ødem) eller kredsløbsforstyrrelser i hjernen. Det kan medføre f.eks. en lammelse, epilepsi, tale- eller synsforstyrrelser. Skaden viser sig ofte lige efter operationen og kan heldigvis i nogle tilfælde genoptrænes.
Betændelse kan opstå efter operationen
Andre komplikationer kan være betændelse i operationssåret eller i hjernehinden, som er en slags meningitis. Betændelse kan nogle gange behandles med antibiotika, men ofte er det nødvendigt at operere igen.
Kirurgen kan ofte før operationen vurdere, hvor stor risikoen er for komplikationer. Komplikationernes art og omfang afhænger af tumorens placering, størrelse og type. Der er også andre faktorer, der øger risikoen for komplikationer:
- Høj alder
- Dårlig helbredstilstand før operationen
- Rygning
- Højt alkoholforbrug
- Anden sygdom
Der er ikke bestemte aldersgrænser for, hvem der kan blive opereret. Lægen og patienten, evt. med støtte fra dennes pårørende, afgør sammen, om der skal foretages operation. De fleste operationer kan gennemføres med få eller slet ingen komplikationer.
Efter operationen
De fleste vågner hurtigt op efter operationen, fordi moderne narkosemidler er skånsomme og ret hurtigt forsvinder ud af kroppen. Mange kommer op af sengen allerede 6 timer efter operationen. Nogle oplever med det samme en bedring af deres tilstand, fordi trykket i hovedet er taget af.
Nogle patienter har det dog dårligt efter en langvarig og kompliceret operation, og enkelte har behov for at ligge i respirator lige efter operationen.
Patienter med aggressive hjernetumorer, som skal have efterbehandling, skal tilbydes efterbehandling (typisk strålebehandling eller kemoterapi).
Operationsteknikken er bedret jævnt over de seneste mange år. Gennem de seneste 20 år er der indført navigationssystemer og operationernes udføres under avanceret mikroskop, hvor der kan anvendes forskellige fluorescensstoffer, der får tumoren til at fremstå tydelig i forhold til hjernevæv. Herudover kan man i særlige tilfælde operere patienterne i vågen tilstand og måle hjernens funktioner under bedøvelsen. Forståelsen af diversiteten i tumorbiologien er også ændret markant med gentestning af tumoren. Det giver mulighed for at optimere og målrette efterbehandlingen.