Opfølgning efter hjernetumorer
Når du har afsluttet din behandling, vil din læge på hospitalet i samarbejde med dig og din familie udarbejde en personlig opfølgningsplan baseret på dine behov for hjælp og støtte - og med fokus på håndtering af senfølger.
Opfølgningsbesøgene kan foregå på forskellige typer afdelinger afhængigt af, hvor man bor i landet. Ofte vil det foregå på den nærmeste neurologiske afdeling, hvis du ikke får nogle former for efterbehandling.
Hvis du har fået strålebehandling og/eller kemoterapi som efterbehandling, vil opfølgningsbesøgene foregå på neurologisk eller onkologisk afdeling. De fleste steder kontrolleres man af neuro-onkologiske teams, der har neurokirurgisk, neurologisk og onkologisk (kræft) ekspertise.
Hvad sker der ved opfølgningsbesøg?
Ved disse besøg taler du med en læge og bliver undersøgt ambulant, det vil sige, uden at du skal indlægges. Du taler med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.
Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer, gener eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde supplerende undersøgelser og evt. behandling eller lindring.
Lægen vil ofte foretage en almen undersøgelse og ved mistanke om tilbagefald, får du foretaget flere undersøgelser som f.eks. blodprøver og scanninger.
Formålet med opfølgning efter behandling af kræft i hjernen er at:
- Holde øje med tegn på, at kræften er vendt tilbage
- Behandle bivirkninger og senfølger af behandlingen
- Forebygge komplikationer
- Sikre at din livskvalitet bliver så god som mulig
- Vurdere muligheder for forbedret behandling
Spørgsmål til lægen
Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at man tager sine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det kan f.eks. være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen, som lægen kan søge at afhjælpe og lindre. Det er en god idé at skrive dine spørgsmål ned i forvejen.
Hvis du har problemer efter afsluttet behandling, kan du få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, og du kan blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.
Planlægning af genoptræning
Du kan sammen med lægen også planlægge genoptræning, hvis du har behov for det. Det kan f.eks. være almindelig konditionstræning, styrketræning eller øvelser, der hjælper på lammelser.
Ved tilbagefald af hjernetumorer
Risikoen for, at kræften i hjernen vender tilbage, afhænger af hvilken type tumor, der er tale om, og af hvilken behandling man har fået. Der findes forskellige muligheder for behandling.
Spredning til andre dele af kroppen er sjældne
Metastaser betyder, at sygdommen har spredt sig til andre dele af kroppen. Med få undtagelser spreder hjernetumorer sig aldrig uden for hjernen.
Ependymomer kan sprede sig inden for hjernen og rygmarvskanalen. I meget sjældne tilfælde kan især aggressive hjernetumorer sprede sig via blodet uden for hjernen og rygmarven.
Tilbagefald samme sted (lokalt recidiv)
De forskellige typer hjernetumorer opfører sig forskelligt, og der er forskel på deres tendens til at komme igen det samme sted.
Behandling ved tilbagefald
Ved tilbagefald er det nogle gange muligt at blive opereret igen. Beslutningen omkring muligheden for reoperation bliver taget ved fællesdrøftelser mellem neurokirurg, onkolog og neurolog.
Ved tilbagefald får du ofte supplerende behandling med kemoterapi. I nogle tilfælde får du eksperimentel behandling.
Tilbagefald af glioblastom, astrocytomer grad 4 og astrocytomer grad 3
Glioblastom, astrocytomer grad 4 og astrocytomer grad 3 vil ofte gendanne sig, selvom de blev fjernet helt ved operation.
Hvis tumoren kan opereres, kan man få foretaget en ny operation. Neurokirurgen og onkologen vil drøfte beslutningen med dig og din familie.
Efter operation vil du som regel blive behandlet med kemoterapi og/eller eksperimentel behandling. Det er sjældent, at du får strålebehandling igen.
Tilbagefald af astrocytomer grad 2, oligodendrogliomer grad 2 og 3 og ependymomer grad 2 og 3
Nogle tumorer kan fjernes helt, og du kan leve i årevis efter operationen. I andre tilfælde kan en ikke aggressiv tumor ikke fjernes helt, og den giver derfor symptomer igen på et senere tidspunkt. Fælles for alle tumortyperne er, at du i mange tilfælde efter operationen vil starte på efterbehandling med stråle- og/eller kemoterapi.
Hvis tumoren vokser igen, vil lægerne i første omgang overveje en ny operation og efterfølgende en ny form for kemoterapi. Strålebehandling kommer som regel ikke på tale igen.
Tilbagefald af meningeomer
Hvis meningeomet kan fjernes helt, er du ofte helt sygdomsfri. Meningeomer som sidder et sted, der er vanskeligt tilgængeligt for operation, og som derfor ikke kan fjernes helt, kan vokse igen og skal måske opereres på ny.
Nogle meningeomer har en større tilbøjelighed til at vokse igen end andre. Du bliver altid kontrolleret med årlige scanninger efter operationen.
Nogle meningeomer kan komme igen efter mange år efter fjernelse. Man får derfor et individuelt kontrolforløb afhængig af en række forhold.
Tilbagefald af neurinom
Neurinomer kommer sjældent igen, hvis de er fjernet helt ved operation. Er der efterladt noget af tumoren ved operationen, vokser denne rest meget langsomt. Du kan eventuelt få strålebehandling.
Tumorer i hypofysen, tumorer ved corpus pineale og kraniofaryngiom
Hvis disse ikke aggressive tumorer kommer igen, vil operation oftest komme på tale. Enkelte gange kan strålebehandling være relevant.
Hæmangioblastom
Ved tilbagefald af et hæmangioblastom er en ny operation ofte en mulighed og evt. strålebehandling.
Medulloblastom og germinalcelletumorer
Ved tilbagefald af et medulloblastom eller germinalcelletumorer vil operation altid blive overvejet først, og ellers er kemoterapi en behandlingsmulighed. Strålebehandling kommer sjældent på tale igen.
Hvis kræften ikke forsvinder
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.
Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.