Strålebehandling af hjernetumorer
Der findes forskellige former for strålebehandling af tumorer i hjernen. Med moderne stråleapparater kan området med kræft rammes meget præcist og dermed mindskes bestråling af det raske væv. Strålerne påvirker kræftcellerne, så de enten dør eller holder op med at dele sig.
Man får strålebehandling efter operationen for at forebygge tilbagefald af sygdommen. Andre gange får man strålebehandling for at lindre symptomer. Hvis man får strålebehandling, får man den ofte sammen med kemoterapi.
Der findes flere forskellige former for strålebehandling af hjernetumorer:
Ekstern strålebehandling
Ekstern strålebehandling er den mest almindelige form for strålebehandling med højdosis røntgenstråler (også kaldet foton strålebehandling). Man får som regel strålerne fra flere forskellige retninger, så strålerne bliver koncentreret dér, hvor kræftvævet har været eller stadig er.
Man får ofte mellem 27-33 strålebehandlinger, men i enkelte tilfælde færre. Antal af strålebehandlinger afhænger af typen af hjernekræft og af ens almene tilstand.
Partikelterapi
Partikelterapi er strålebehandling med protoner og lette ioner, som kun rammer området med kræft og i mindre grad det raske væv. Denne type bestråling kan derfor nedsætte graden af stråleskade mod det raske væv tæt på kræftknuden. Proton strålebehandling er forskellig fra røntgenbestråling.
Inden lægen beslutter, hvilken type strålebehandling, der skal bruges, vil lægen få lavet sammenlignende behandlingsplaner for både protoner og fotoner. Herefter vælger lægen den type behandling, der er bedst for den enkelte patient.
Det er lægerne på de syv stråleterapi-afdelinger i Danmark, som udpeger de patienter, der er egnet til partikelterapi. Behandlet med partikelterapi foregår på Dansk Center for Partikelterapi i Aarhus. Læs mere om, hvordan behandlingen foregår:
Planlægningen af strålebehandlingen
Inden strålebehandlingen starter, får man foretaget en MR- og CT-skanning, som bruges til at planlægge strålebehandlingen. Ligeledes får man lavet en maske af plast, så man kan ligge helt stille i præcis den samme position hver gang man får strålebehandlingen.
Man er alene i rummet, mens man får strålebehandlingen, men sygeplejerskerne kan se og tale med én under behandlingen. Selve strålebehandlingen varer få minutter og gør ikke ondt.
Indenfor de sidste par år har helgenom-sekventering givet den enkelte hjernetumorpatient en mulighed for at finde ud af, om der findes en forsøgsbehandling, som kunne være egnet. Lægen kan på den baggrund vælge den medicin, der har størst sandsynlighed for at virke.
Bivirkninger ved strålebehandling
Strålebehandling kan give bivirkninger. Nogle bivirkninger opstår under selve behandlingen eller inden for få uger. Andre kan komme meget sent i op til år efter behandlingen.
Patienter reagerer dog meget forskelligt på strålebehandlingen, nogle kan få mange bivirkninger både på kort- og lang sigt, mens andre stort set ikke får nogle bivirkninger.
Bivirkninger på kort sigt
Ekstern strålebehandling påvirker huden som ved en solskoldning, og håret falder ofte af i det bestrålede område, men vokser i de fleste tilfælde ud igen.
Andre bivirkninger kan være hovedpine og kvalme, fordi hjernen hæver på grund af strålebehandlingen.
Man kan også opleve en forværring af de symptomer, som man har eller har haft, inden kræften blev fjernet. Det skyldes i de fleste tilfælde, at strålerne arbejder i det område, hvor kræftvævet er eller har været, og at der kommer hævelse. Undervejs i forløbet med strålebehandling kan man opleve øget træthed, koncentrationsbesvær og nedsat hukommelse.
De fleste tåler dog strålebehandlingen godt, og nogle kan passe deres arbejde ved siden af.
Bivirkningerne kan behandles med medicin. Hovedpine, som ofte skyldes hævelse af hjernen, kan behandles med binyrebarkhormoner, og man kan også få medicin, der hjælper mod kvalmen.
Bivirkninger på lang sigt - senfølger
På lang sigt kan strålebehandlingen medføre en demenslignende tilstand, hvor især korttidshukommelsen samt koncentrations- og indlæringsevnen kan være nedsat. I sjældne tilfælde kan denne tilstand være så invaliderende, at man ikke kan tage vare på sig selv.
Selv om røntgenstråler kan virke helbredende, kan de også yderst sjældent medføre udvikling af en tumor adskillige år efter behandlingen. De tumorer, som i meget sjældne tilfælde opstår som følge af røntgenbestråling af hjernen, er i de fleste tilfælde ikke aggressive tumorer i form af meningeomer.