Hvad er hjernetumorer (primær kræft i hjernen)?

Om hjernen

Hjernen ligger i kraniet og består af storhjernen, lillehjernen og hjernestammen. Det er hjernen, der styrer kroppens funktioner og opbevarer de indtryk og erfaringer, vi får igennem livet. 

Storhjernen styrer bl.a. vores motorik og sanser, samtidig styrer den også vores hukommelse og sprog.

Lillehjernen ligger bagtil under storhjernen og kontrollerer koordineringen af vores bevægelser og balanceevne. 

Hjernestammen er den del, som forbinder hjernen med rygmarven og styrer vores vejrtrækning og hjerteslag. 

Tegn på hjernetumorer 

De mest almindelige symptomer på en hjernetumor er tiltagende hovedpine, hukommelsesbevsær eller føleforstyrrelser og synforstyrrelser. Dog kan man godt have symptomerne, uden det nødvendigvis betyder, at man har kræft. 

Afhængig af hvor i hjernen, at tumoreren er placeret, kan den give forskellige symptomer. Nogle hjernetumorer kan give balancebesvær og man vil derfor opleve at have svært ved at gå. Andre hjernetumorer kan påvirke dannelsen af forskellige hormoner, hvilket kan give andre symptomer. 

Hvorfor opstår hjernetumorer?

Årsagen til hjernetumorer er som regel ukendt. Alligevel er der nogle faktorer som hormoner, røntgenstråler og arvelige forhold, der kan have en betydning for at udvikle hjernetumorer.

Der er ikke en undersøgelse, der konkret viser, at mobiltelefoner giver en reel risiko for at udvikle hjernetumorer.  Dog er det stadig under mistanke, fordi tidligere undersøgelser har vist, at der muligvis kan være en sammenhæng mellem et stort og langvarigt brug af mobiltelefoner og en særlig type af kræft i hjernen. 

Sygdommen i tal 

I perioden 2017-2021 fik gennemsnitlig 1.037 kvinder og 749 mænd om året diagnosen hjernetumor.

Ved udgangen af 2021 levede 7.632 mænd og 11.824 kvinder med en hjernetumor. Det vil sige, at de enten var i behandling, gik til opfølgning eller blev betragtet som raske.

Sygdommen rammer alle aldersgrupper, men ses som regel hos personer over 30 år. Overlevelsen efter diagnosen, er gennem de seneste 10-15 år forbedret.

Behandling 

I langt de fleste tilfælde bliver alle patienter med mistanke om en hjernetumor opereret, for at be- eller afkræfte mistanken. Man kan på forhånd ikke vide, om der er tale om en tumor, eller om der er tale om følger fra en hjerneblødning, eller en byld på hjernen.

Efter operationen gives der som regel strålebehandling. Senest to uger efter, at lægen har mistanke om en hjernetumor, bør en behandlingsplan være startet. Strålebehandling og/eller kemoterapi bliver tilbudt senest to uger efter operation.

Hvad sker der efter behandling?

Når man afslutter behandlingen, bliver man tilbudt at gå til opfølgning.

Opfølgningsforløbene foregår oftest på den neurologiske afdeling, hvor man er blevet opereret, hvis man ikke får efterbehandling. Hvis man har fået efterbehandling som f.eks. stråleterapi eller kemoterapi, vil opfølgningsbesøgene foregår på en onkologisk afdeling. 

Det er ved opfølgningsbesøgene en god ide at få talt med lægen om spørgsmål og bekymringer. Formålet med opfølgningsforløbene er at holde øje med eventuelle tilbagefald, og behandle de gener og senfølger der kan opstå.