Diagnose ved hjernetumorer

Lægen vil ved at sammenholde alle svar fra undersøgelserne kunne vælge den bedst egnede behandling sammen med dig.

Hjernetumorer spreder sig sjældent uden for hjernen, da hjernen har en særlig barriere ud mod blodbanen.

Hjernetumorer inddeles i fire grader, som fortæller hvor aggressiv tumoren er

Ved at undersøge en vævsprøve i mikroskop og undersøge tumorens DNA, kan lægen konstatere, hvilken type hjernetumor der er tale om, og hvor aggressive cellerne i tumoren er. Begge dele har betydning for, hvilken behandling der er bedst.  
   
Hvor aggressiv tumoren er, inddeles i fire grader:  

• Grad I og II er 'lavgradstumorer' 
• Grad III og IV er 'højgradstumorer'  

Tumorer med høj grad er kræfttumorer. Tumorer med lav grad er ikke kræfttumorer, men ofte forstadier til kræft. Man ved, at der er en tendens til, at tumorer grad II kommer igen i en mere aggressiv form. Lavgradstumorer medfører ofte både fysiske og kognitive forstyrrelser. 

Typer af hjernetumorer

Der findes mange forskellige typer hjernetumorer. Tumorerne kan udgå fra selve hjernevævet og befinder sig dermed inde i hjernen, mens andre - f.eks. de som udgår fra hinderne - vokser uden på hjernen.

Hjernetumorer navngives efter det væv, de er udgået fra. For eksempel er gliomer de tumorer, der udgår fra hjernens støttevæv (glia), og meningeomer de tumorer, der udgår fra hjernens hinder (meninges).

Gliomer

De hyppigste tumorer i hjernen udgår fra hjernens støttevæv, der hedder glia, og de kaldes derfor gliomer.

Der er tre hovedtyper gliom:

• astrocytom
• oligodendrogliom
• ependymom

I daglig tale bruges ordet gliomer mest om astrocytomer og oligodendrogliomer. Gliomer udgør over halvdelen af alle hjernetumorer, og mere end 75 pct. af dem er aggressive.

Gliomer inddeles i fire grader

Gliomer inddeles i fire grader afhængigt af, hvor hurtigt kræftcellerne deler sig - det vil sige hvor aggressive de er. Graden kan give en idé om, hvor hurtigt tumoren vil udvikle sig og for prognosen.

• Grad 1 og 2 er mindst aggressiv og gror langsomt (grad 1 og 2 kaldes lav-grads gliomer)
• Grad 3 og 4 er mest aggressiv og gror hurtigst (grad 3 og 4 høj-grads gliomer). Kun disse to grader kaldes kræft

Astrocytomer er den hyppigste type gliom hos både voksne og børn, og opstår i de celler, der hedder astrocytter, som støtter nervecellerne i hjernen.

Glioblastom WHO grad 4 og Astrocytom WHO grad 4

Glioblastom er den hyppigste hjernetumor med omkring 300 tilfælde årligt i Danmark. Denne type ses lidt hyppigere hos mænd end kvinder og optræder oftest i 50-70-årsalderen. Det er et høj-gradsgliom, der vokser aggressivt og kan sprede sig inden for hjernen og rygmarven, men stort set aldrig til andre steder i kroppen.

Ved operation vil kirurgen forsøge at fjerne så meget tumorvæv som muligt. Det kan være svært at fjerne hele tumoren, da der omkring den er normalt fungerende hjernevæv, som kan blive beskadiget ved operationen.

Derfor vælger kirurgen i nogle tilfælde at lave en mindre operation, hvor man får taget en prøve fra tumoren, som giver en klar diagnose, og herefter vil man så blive tilbudt behandling med stråle- og/eller kemoterapi.

Astrocytom WHO grad 3

Astrocytom grad 3 er den anden hyppigste type hjernetumor. Mellem 35 og 50 patienter får årligt stillet diagnosen i Danmark. Sygdommen ses lidt hyppigere hos mænd end kvinder og den gennemsnitlige alder, når man får diagnosen, er ca. 40 år.

Astrocytomer grad 3 er ofte udbredte og svære at afgrænse på scanningsbilleder. Når lægen har stillet diagnosen, vil man blive tilbudt behandling, som oftest vil være en kombination af stråle- og kemoterapi.

Astrocytom WHO grad 2

Astrocytom grad 2 er karakteriseret ved, at det første symptom i langt de fleste tilfælde er et krampeanfald. Sygdommen optræder oftest i alderen mellem 20 og 50 år og omkring 30-40 patienter får årligt stillet diagnosen i Danmark. Der er lidt flere mænd end kvinder, der får sygdommen.

Tumoren sidder ofte tæt på vigtige områder i hjernen, hvor det kan være svært at operere. Inden operationen kan der være behov for undersøgelser ud over den allerede foretagne billedundersøgelse med CT og MR. I nogle tilfælde vil lægen foretage PET-skanninger for at få flere oplysninger om, hvor ondartet tumoren er, og hel-krops PET-scanning kan anvendes for at skelne mellem forskellige tumortyper.

Kirurgen kan også vælge at operere, mens man er vågen, så hjernens funktioner løbende kan vurderes, mens tumoren fjernes.

Efterbehandling med stråle- og kemoterapi kan komme på tale afhængigt af, om det har været muligt at fjerne hele tumoren, og om man har neurologiske symptomer efter operationen.

Astrocytomer grad 2 udvikler sig nogle gange med årene til en grad 3 eller 4 tumor. Dette kaldes 'malign degeneration.' Man ved ikke præcist, hvor hyppigt dette sker.

Astrocytom WHO grad 1

Pilocytisk astrocytom er en sjælden forekommende hjernetumor. Den ses hyppigst hos børn med 20-30 tilfælde årligt i Danmark. Den er langsomt voksende og normalt uden tendens til at blive aggressiv.

Den ses først og fremmest i og omkring lillehjernen og synsnerverne. Behandlingen er primært operation.

Oligodendrogliomer

Oligodendrogliomer udgår fra en type støtteceller i hjernen kaldet oligodendrocytter. De danner det fedtstof (myelin), der isolerer nerverne, så nerveimpulserne bedre kan løbe.

Der er lidt flere mænd end kvinder der får sygdommen og ca. 40 patienter om året diagnosticeres med denne sygdom. Denne type hjernetumorer medfører ofte krampeanfald (epilepsi). 

Oligodendrogliomer er generelt karakteristeret ved at være langsomt voksende. De findes både som grad 2 og grad 3.

Behandlingen er primært operation og efterfølgende kan stråle- og kemoterapi komme på tale. Oligodendrogliomer reagerer bedre på kemoterapi end astrocytomer.

Ependymomer

Ependymomer udgår fra de ependymale celler, der er den type støttecelle, som beklæder alle de væskefyldte hulrum i hjernen (ventriklerne), og som fungerer som en slags barriere mellem hjernevæsken og selve hjernen.

Ependymomer kan engang imellem sprede sig via væsken i hjernes hulrum. På den måde kan tumoren sprede sig til andre steder i hjernen og ned i rygmarvskanalen. Ependymomer findes både som en grad 2 og grad 3.

Der ses ca. 20-25 tilfælde i Danmark om året. Ependymomer forekommer lidt hyppigere hos mænd end kvinder og kan optræde hos både børn og voksne i alle aldersgrupper.

Behandlingen er primært operation. Stråle- og kemoterapi kan også komme på tale afhængigt af, hvor i hjernen ependymomet sidder, og tumortypen.

Meningeomer

Meningeomer udgør ca. 20-50 pct. af alle tumorer, som sidder inde i kraniet. Små meningeomer er ret hyppige, jo ældre man bliver. De er ofte betydningsløse og påvises normalt, når man får en scanning af hovedet af en helt anden årsag, f.eks. efter et mindre hovedtraume. Brugen af hjernescanninger i forbindelse med udredning for forskellige sygdomme stiger i disse år. Af samme grund opdages der et stigende antal tilfældigt fundne meningeomer i Danmark, men der er ikke flere meningeomer end tidligere, der kræver operation.

Sygdommen rammer flere kvinder end mænd og ses hyppigst i 50-70-årsalderen.

Meningeomer opstår i hinderne omkring hjernen og sidder udenpå hjernen. Meningeomer er som regel langsomtvoksende. En stor del af dem skal ikke behandles, men udelukkende kontrolleres med årlige kontrolscanninger, hvor lægen holder øje med, om meningeomet vokser og ændre udseende.  

Hvis meningeomet vokser, kan det trykke på hjernen, fordi kraniet ikke kan give sig. Symptomerne afhænger af, hvor i hjernen det sidder. Hvis det vokser, vil du ofte blive tilbudt en operation. Ofte kan kirurgen fjerne hele meningeomet, men i nogle tilfælde er det kun muligt at fjerne en del af tumoren. Hvis det ikke har været muligt at få fjernet hele tumoren, vil du nogle gange blive tilbudt strålebehandling.  

15 pct. af patienterne har mere end ét meningeom. Enkelte meget sjældne meningeomer er aggressive og har udviklet sig til kræft. Denne type behandles efterfølgende med strålebehandling. 

Akustikusneurinom (vestibularisschwanom)

Akustikusneurinom opstår uden på hørenerven i den indre øregang. De udgør ca. 6 pct. af alle hjernetumorer, og opstår hos omkring 75-100 patienter om året. De optræder som regel i 40-50-årsalderen og er hyppigere hos kvinder end hos mænd.

Symptomerne afhængigt af, hvilken hjernenerve de sidder på. Tumoren sidder hyppigst på hørenerven (nervus vestibularis), som sidder mellem lillehjernen og hjernestammen. Symptomet er høretab på det ene øre. 
Denne type hjernetumor kan være associeret til den arvelige lidelse neurofibromatosis Recklinghausen, også kendt som Neurofibromatose type 1. 

Nogle af tumorerne er så små og vokser så langsomt, at de kun kontrolleres. Behandlingen afhænger af størrelse og af hvor i hjernen tumoren sidder. I mange tilfælde vil kirurgen kunne fjerne tumoren ved en operation. Alternativt kan man i nogle tilfælde få strålebehandling og/eller kemoterapi. 

Tumorer ved corpus pineale

Corpus pineale er en kirtel midt i hjernen, som danner hormonet melatonin, der kontrollerer søvnen. Tumorer ved corpus pineale er sjældne, og kan opstå i eller ved kirtlen.

Tumorer i denne del af hjernen kan blokere cirkulationen af væske i hjernen, og medføre øget tryk i hjernen (hydrocefalus). Symptomerne er hovedpine og kvalme.

Behandling vil være operation, hvor kirurgen vil forsøge at fjerne tumoren og evt. behandling med ventil, hvis tumoren klemmer på de væskefyldte hulrum i hjernen, så trykket i hjernen stiger.

Når man får bortopereret tumoren, kan trykket lette. Hvis det ikke er muligt at fjerne tumoren, kan kirurgen lede væsken uden om tumoren eller det, der blokerer for væsken.​

Lymfom i hjernen (primært CNS lymfom)

Lymfekræft kan opstå i hjernen. De fleste lymfomer i hjernen er af typen diffust storcellet B-celle lymfom, som er en undertype af non-Hodgkin lymfom. Ved mistanke om lymfom får man taget en vævsprøve. Lymfomer behandles ikke ved kirurgisk fjernelse. Behandlingen er kemoterapi og en meget sjælden gang strålebehandling.

Læs mere om non-Hodgkin lymfom:

Behandling af non-Hodgkin lymfom

Hæmangioblastom

Hæmangioblastomer opstår i cellerne i væggen af blodkarrene i hjernen. Denne type tumor vokser ofte langsomt og findes som regel i lillehjernen. Sygdommen udgør omkring 2 pct. af alle tilfælde af hjernetumorer.

Hæmangioblastomer kan have relation til den sjældne arvelige lidelse Von Hippel-Lindaus sygdom, som desuden er karakteriseret ved forandringer i blodkarrene i øjet, tumorer i binyrerne og nyrekræft. Familier med von Hippel-Lindaus sygdom tilbydes genetisk rådgivning med molekylærgenetisk analyse og gentest.

Hæmangioblastomer kan sprede sig uden for hjernen til andre organer. Behandlingen er operation.

Læs mere om arvelig kræft og genetisk rådgivning:

Arvelig risiko for kræft - overvejer du genetisk rådgivning?

Medulloblastom

Medulloblastom er en aggressiv hjernetumor, som forekommer hyppigst hos børn og unge i eller omkring lillehjernen. De kan vokse hurtigt.

Symptomerne er ofte hovedpine, kvalme og opkastning. Symptomerne skyldes ofte ophobning af væske i hovedet, som øger trykket i hovedet. Der er mellem 10 og 15 tilfælde om året i Danmark.

Sygdommen er af typen primitive neuroectodermale tumorer, der opstår i celler fra den tidlige fostertilstand. Behandlingen er operation og efterfølgende stråle- og kemoterapi.

Germinalcelletumorer

Ses oftest hos unge mellem 10-20 år. Germinalcelletumorer opstår i germinalceller, som er den type celler, der i fostertilstanden udvikler sig til at blive kvindens æg og mandens sæd, men som nogle gange kan findes andre steder i kroppen som et levn fra fostertilstanden. Nogle germinalcelletumorer udskiller specielle hormoner i blodet, kaldet alfa- foetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG).

Behandlingen er operation efterfulgt af strålebehandling og evt. kemoterapi alt efter, hvordan operationen er gået.

Kraniofaryngiom 

Kraniofaryngiomer er sjældne, ikke aggressive tumor, der også kan ses hos børn og unge. 

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til. Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Læs mere:

Reaktioner og følelser

Råd til pårørende