Behandling af forstadier til hudkræft (solkeratoser og Bowens sygdom)
Solkeratoser og Bowens sygdom er begge forstadier til pladecellekræft (hudkræft). Her kan du læse om de forskellige metoder til behandling af forstadier til hudkræft.
Solkeratoser og Bowens sygdom behandles ofte, da de kan udvikle sig til pladecellekræft. Alle, der har forstadier til hudkræft, kan blive helbredt.
Solkeratoser viser sig som en lille rød skællende plet og opstår ofte på issen hos mænd med sparsomt hår.
Bowens sygdom opstår på hud, der er udsat for sol. Det viser sig som en brun-rød velafgrænset plet, der skæller, og kan forveksles med eksem.
Der findes flere forskellige behandlinger af solkeratoser og Bowens sygdom. Hvilken behandling lægen vælger afhænger blandt andet af udredningen, hvor på huden det sidder, tykkelsen, eventuelle tidligere behandlinger og dine egne ønsker som patient.
Frysning
Man kan få fjernet både solkeratoser og Bowens sygdom ved, at lægen fryser området på huden med flydende kvælstof.
Efter behandlingen kan man få blærer og sår på det behandlede område, men huden heler i løbet af 2-3 uger. Frysning efterlader ofte et hvidt mærke.
Afskrabning (curettage)
Skal man behandles med afskrabning, får man først lokalbedøvelse på huden, hvorefter lægen skraber det syge væv af med et skarpt instrument.
Efter afskrabningen får man brændt overfladen af huden med en lille glødetråd for at stoppe blødningen og for at sikre, at alle de syge celler er ødelagt. Behandlingen er hurtig og effektiv, men efterlader ofte et hvidt mærke.
Fotodynamisk terapi
Fotodynamisk terapi består af lyspåvirkning og en speciel creme; methylaminolevulinat eller 5-Aminolevulinsyre. Fordelen ved denne behandling er, at man ikke får ar på huden, som man gør efter en operation.
Behandlingen foregår ved, at man først får smurt det syge område af huden ind i creme. Efter cirka 3 timer bliver hudområdet belyst med rødt lys i cirka 10-15 minutter. I nogle tilfælde anvendes naturligt sollys.
Fotodynamisk terapi virker ved, at cremen trænger ned i huden og specielt ind i de syge celler. Cremen gør cellerne meget følsomme over for lys. Når hudområdet bliver belyst, bliver stofferne i cremen aktiveret, så de kan ødelægge cellerne.
Den største bivirkning ved fotodynamisk terapi er smerter, mens lysbehandlingen står på.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Behandling af solkeratoser med creme/gel
Solkeratoser kan også behandles med forskellige cremer: Imiquimod, , cellegiften fluorouracil, diclofenac og tirbanibulin.
- Imiquimod er en creme, der stimulerer immunforsvaret i huden, så det kan angribe og ødelægge solkeratoserne.
- Fluoruracil er en cellegift, der dræber de syge celler. Det er en opløsning til at pensle på huden, og det indeholder et stof (salicylsyre), som opløser fortykket hud. Det findes også i en stærkere form, nemlig som creme uden salicylsyre.
- Diclofenac er en gel, som kan anvendes til overfladiske solkeratoser. Man smører en smule diclofenac gel (på størrelse med en ært) på solkeratoserne 2 gange dagligt i 2-3 måneder. Behandlingen virker på kun én ud af cirka tre patienter, men man ved endnu ikke, hvor effektiv behandlingen er på langt sigt.
- Tirbanibulin er en salve, som kan anvendes til overfladiske ikke fortykkede solkeratoser i ansigt og hårbund/isse. Salven anvendes i 5 dage i træk. Effekten er kun vist i korttidsstudier.
Fordelen ved cremerne er, at man kan behandle sig selv derhjemme, når diagnosen er stillet.
Bivirkninger
Den almindeligste bivirkning ved lokalbehandlinger er kløe, svie eller smerter. Under behandlingen og ind til huden er helet, er det almindeligt, at man har rød hud, der er dækket af skorper. Generne bliver dog som regel mindre efter behandlingen.