Behandling af pladecellekræft (hudkræft)
Pladecellekræft er én af de to hovedtyper af almindelig hudkræft. Her på siden kan du læse om de forskellige metoder, som man bruger til at behandle pladecellekræft.
Pladecellekræft kan behandles ved hjælp af forskellige metoder afhængig af størrelsen og placeringen af kræften.
Da pladecellekræft i sjældne tilfælde kan sprede sig til lymfeknuderne, er det vigtigt, at alle kræftceller fjernes.
Har man pladecellekræft, vil man som regel blive tilbudt operation eller strålebehandling. Strålebehandling tilbydes specielt til ældre, og hvis kræftknuden sidder et sted, hvor det er vanskeligt for lægen at operere.
Højrisiko
Nogle typer af pladecellekræft har en større risiko for at komme igen eller sprede sig, efter de er blevet fjernet. Disse typer kaldes højrisiko pladecellekræft.
Har man højrisiko pladecellekræft, vil man ofte få en operation, men strålebehandling kan også være en mulighed. I nogle tilfælde får man supplerende strålebehandling efter en operation. Man vil også blive spurgt om, hvad man selv ønsker.
Der kan være en højere risikofaktor ved pladecellekræft, hvis kræftknuden:
- er stor i omkreds
- sidder på læber eller ører
- er tyk
- tidligere har været fjernet og er kommet igen
- er opstået i kronisk skadet hud
- ved mikroskopisk undersøgelse viser, at der er tale om særlige undertyper af pladecellekræft.
Desuden er det også en risikofaktor, hvis man har nedsat immunforsvar. For eksempel hvis man som organtransplanteret får behandling, der dæmper immunforsvaret (for at kroppen ikke skal afstøde det nye organ).
Ved store tumorer, især i hoved-hals-området, kan undersøgelser som f.eks. ultralydsscanning, PET/CT-scanning, CT-scanning eller MR-scanning komme på tale. Du kan læse om de forskellige behandlinger her:
Lavrisiko
Ved pladecellekræft med lav risiko er der mindre sandsynlighed for, at kræften kommer igen eller spreder sig. Her vil behandlingen oftest være operation. Strålebehandling kan også komme på tale – og kun sjældent afskrabning (curettage). Hvilken behandling, man får, afhænger af kræftens størrelse og placering. Man vil også blive spurgt til, hvad man selv ønsker.
Næsten alle med diagnosen pladecellekræft helbredes. Selv hvis sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne, er der ofte gode behandlingsmuligheder.
Operation til behandling af pladecellekræft
I de fleste tilfælde kan operation af pladecellekræft foretages i lokalbedøvelse, hvor lægen skærer kræften væk og syr huden sammen bagefter.
Hvis området med pladecellekræft er stort, eller hvis knuden sidder et sted, hvor det er vanskeligt at lukke huden igen på grund af stramning (f.eks. på issen), kan det være nødvendigt, at man får foretaget en hudtransplantation. Eller at man lukker ved hjælp af en hudlap fra omgivelserne. De mere omfattende operationer vil som regel blive foretaget i fuld bedøvelse, og man vil blive indlagt.
Strålebehandling af pladecellekræft
I nogle tilfælde af pladecellekræft kan det være en fordel at få strålebehandling. Det gælder i de tilfælde, hvor:
- kræftknuden sidder et sted, der er vanskeligt at operere
- andre sygdomme gør, at man har svært ved at tåle en operation
- kræften har spredt sig.
Strålebehandling efter operation
Man vil blive tilbudt supplerende strålebehandling efter operationen, hvis pladecellekræften er af en særlig undertype, eller hvis man ikke har kunnet fjerne en tilstrækkelig bred kant af rask hud omkring,
Moderne stråleapparater kan ramme det syge væv meget præcist. På den måde bliver den skadelige virkning på de raske celler så lille som mulig. Strålebehandlingen er smertefri og tager kun nogle få minutter, men skal gentages mange gange. Det er meget forskelligt hvor mange strålebehandlinger, der er behov for.
Bivirkninger ved strålebehandling af hudkræft
Bivirkninger ved strålebehandling er rødme og ømhed i den hud, der er blevet bestrålet. Ofte vil der også dannes et sår, der hvor man har fået stråler. Såret heler dog hurtigt. Strålebehandling giver ofte på langt sigt en sart hud, der er lys og har mange tydelige blodkar.
Hvis pladecellekræften har spredt sig til de nærliggende lymfeknuder eller via blodbanen, kan man blive behandlet med operation eller strålebehandling.
De tre vigtigste ting jeg kan anbefale i forbindelse med strålebehandling: 1. Smør dig ind i fedtholdig lotion uden parfume morgen og aften! Det kan medvirke til at undgå forbrændinger. 2. Husk at hvile dig - du bliver nemlig træt! 3. Efter endt behandling kan det være, du får brug for en fysioterapeut til at løsne vævet, hvis det er blevet for tæt/fast.
Afskrabning (curettage) i forbindelse med pladecellekræft
I enkelt tilfælde hvor lægen mistænker, at solkeratoser er tykke, men mikroskopi-undersøgelse viser, at der er tale om pladecellekræft, kan man blive behandlet med afskrabning. Det kan dog kun bruges, hvis der er tale om små, velafgrænsede lavrisiko tilfælde af pladecellekræft.
Afskrabning foregår ved, at man først får lokalbedøvelse på huden, og herefter skraber lægen det syge væv af med et skarpt instrument.
Efter afskrabningen får man som regel brændt overfladen af huden med en lille glødetråd for at stoppe blødningen og for at sikre, at alle kræftceller er ødelagt. Afskrabning og brænding foretages to gange umiddelbart efter hinanden.
Behandling af pladecellekræft, der har spredt sig
Hvis pladecellekræften spreder sig til de nærliggende lymfeknuder eller via blodbanen, kan man blive behandlet med en operation og i nogle tilfælde efterfølgende strålebehandling. Behandlingen foregår hos kirurger og i samarbejde med kræftlæger. Ved fremskreden sygdom kan kemoterapi være lindrende, men den virker kun kortvarig, og ældre patienter kan have svært ved at tåle denne behandling.
Flere nye målrettede lægemidler er på vej og et nyt lægemiddel (cemiplimab) er godkendt i Danmark til behandling af udbredt pladecellekræft, der ikke er egnet til operation eller strålebehandling, samt pladecellekræft med spredning til lymfeknuder. Immunterapi med cemiplimab kan føre til en overreaktion i immunsystemet i andre organer og gives kun på kræftafdelinger.
Næsten ingen dør af almindelig hudkræft, men pladecellekræft hos patienter i immunhæmmende behandling eller hos patienter med svær, kronisk hudsygdom er ofte mere alvorlig.