Spring navigation over
  1. 1

    At hjælpe og støtte den syge

  2. 2

    Koordiner praktisk hjælp

  3. 3

    Pas på dig selv

  4. 4

    Arbejde og økonomi

  5. 5

    5 gode råd til dig

Arbejde og økonomi

Tal med din arbejdsgiver, hvis det er svært at få arbejdsliv og rollen som pårørende til at hænge sammen. Måske er der mulighed for fleksibilitet i arbejdstid eller opgaver. Du kan også søge om pasningsorlov.

Som familiemedlem eller ven har du mulighed for at tage orlov fra dit arbejde for at passe en alvorligt syg kræftpatient i en periode på op til 6 måneder.

Pasningsperioden kan deles op i hele måneder og i kortere perioder efter aftale med arbejdsgiver.

Pasningsorloven kan også deles mellem flere personer, så det er muligt at arbejde på nedsat tid. 

Nogle af betingelserne for at få pasningsorlov:

  • Den syge bor i egen bolig (dvs. ikke plejebolig og døgnophold)
  • Alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet, eller behovet for pleje svarer til et fuldtidsarbejde (37 timer)
  • Der er enighed mellem dig og den syge om at etablere pasningsforholdet 
  • Personen, som ansættes, har tilknytning til arbejdsmarkedet som enten lønmodtager, arbejdsledig eller selvstændig erhvervsdrivende
  • Det er en forudsætning for pasningsorlov, at den syge har fast bopæl i Danmark.

Læs mere om pasningsorlov

Hvis du er lønmodtager, kan du få op til fem dages fravær om året uden løn til at yde personlig omsorg eller støtte til et familiemedlem eller en person i samme husstand som dig.

Retten til de fem omsorgsdage gælder både offentligt og privatansatte. Retten gælder ikke selvstændige.

Du kan bruge omsorgsdage i situationer, hvor der konkret er behov for, at du yder væsentlig omsorg og støtte - det kan f.eks. være at ledsage en pårørende, der skal til udredning for kræft.

Det kan også være situationer, hvor du yder omsorg eller støtte til et familiemedlem eller en person i samme husstand som dig, som er døende eller syg og hospitalsindlagt, på hospice, plejehjem eller lignende.

Læs mere om omsorgsdage til pårørende

Både kræftpatienten og en samboende pårørende kan søge om Kræftens Bekæmpelses legat til patienter og pårørende med små midler.  Legatet er på 4.000 kr. Der er kriterier for at modtage legatet, som du kan læse om her:

Kræftens Bekæmpelses legat 

Næste trin

Oversigt

  1. 1

    At hjælpe og støtte den syge

  2. 2

    Koordiner praktisk hjælp

  3. 3

    Pas på dig selv

  4. 4

    Arbejde og økonomi

  5. 5

    5 gode råd til dig