Livet med hudkræft
Hudkræft er en meget fredelig form for kræft, og umiddelbart efter behandlingen er slut, kan langt de fleste forsætte et almindeligt liv. Dog skal man – som alle andre – huske at passe på solen. Læs her, hvordan du bedst beskytter dig, og om reaktioner på et kræftforløb.
Behandlingen vil ofte efterlade et lille ar eller en forandring af huden, der hvor hudkræften har siddet.
Forebyg nye tilfælde - beskyt dig mod solen
For at undgå nye tilfælde af hudkræft, er det vigtigt at beskytte sig mod solen. Det vil sige, at du bør:
- Undgå middagssolen
- Opholde dig i skyggen
- Tage solhat og let tøj på
- Bruge rigeligt med solcreme
Find mere information her:
Hold øje med din hud
Det er en god idé at holde øje med din hud jævnligt, så du opdager, hvis der skulle ske nogle ændringer. Undersøg din hud systematisk - brug et spejl og få også gerne din partner eller en ven til at hjælpe med at tjekke de svære områder.
Hvis du opdager nye symptomer, eller hvis du bliver bekymret, så kontakt din læge.
Reaktioner og tanker
Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig. Nogle gange kommer den psykiske reaktion måske først, når behandlingen er færdig. Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet.
Arbejde under og efter kræftforløbet
Nogle kræftpatienter kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden. Der er flere muligheder for at komme tilbage til arbejdet på forskellige vilkår.
Mentale teknikker og tro
Mentale teknikker som visualisering og meditation kan bruges til at lindre smerter, afhjælpe angst og forbedre livskvaliteten, når man er i behandling for kræft.
Ændret kropsopfattelse
Din sygdom og behandling gør måske, at du skal lære at leve med en ændret krop. Måske er kroppen tilsyneladende uændret, men din opfattelse af kroppen er blevet anderledes. De fleste oplever, at jo længere tid man er sygdomsfri efter et behandlingsforløb, jo mere kan man tro på og få tillid til kroppen igen.
Sammenholdet (app)
Sammenholdet er en gratis app til kræftpatienter og deres pårørende, der gør det nemt at koordinere hjælp i hverdagen fra familie og venner. Med appen kan du oprette et netværk, hvor I kan koordinere opgaver som madlavning, børnepasning og transport - og du kan opdatere dit netværk på, hvordan det går i sygdomsforløbet.
Hent 'Sammenholdet' gratis:
Ung Kræft
Ung Kræft er for dig, der er mellem 18 og 39 år og har kræft eller er ung pårørende til en ung kræftpatient. Du kan møde andre unge med kræft og unge pårørende. Se mere på Ung Kræfts hjemmeside.
Ung Kræft