Om Røgfri Fremtid
Røgfri Fremtid er et partnerskab, hvor over 300 virksomheder og organisationer står sammen om at skabe et liv uden røg og nikotin.
Visionen
Rygning er den livsstilsfaktor som er skyld i mest sygdom og flest dødsfald i Danmark. Sådan skal det ikke være.
Derfor gik TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse sammen om at skabe partnerskabet Røgfri Fremtid. I dag er mere end 300 partnere med, og sammen kæmper vi for, at færre unge skal blive afhængige af nikotin og flere skal have hjælp til at komme ud af afhængigheden.
Nikotin og afhængighed
Det er vigtigt at arbejde for, at færre unge og voksne er afhængige af nikotin. Cigaretter indeholder ca. 70 kræftfremkaldende stoffer, og nikotinen i cigaretterne gør, at man kan blive stærkt afhængig af dem.
I Røgfri Fremtid ønsker vi ikke, at unge og voksne skal være afhængige af nogen former for nikotinprodukter. Det gælder ikke kun cigaretter. I dag er tyggetobak og nikotinposer - der i daglig tale bliver kaldt snus - og vapes blevet populært blandt unge. Nikotin der skadeligt for hjernen, særligt når man er ung. Nikotin er et giftstof, der ændrer den kemiske balance i hjernen, og kan øge risikoen for angst og depression.
Bliv partner
Vil I også være med? Hvis du er interesseret i at blive partner i Røgfri Fremtid og bakke op om sagen, kan du læse mere her.
Bliv en del af partnerskabetBak op om sagen
Der er meget, man kan gøre for at bidrage til at rygning og nikotin fylder mindre i vores hverdag. Uanset om du er forælder, træner i fodboldklubben, leder i en virksomhed eller politisk interesseret.
Bliv klogere på hvad du kan gøre