Fleksjob
Et fleksjob er et job på særlige vilkår, hvor du kan blive ansat på nedsat tid - helt ned til ganske få timer om ugen - med individuelle skånehensyn. Du får løn for de timer, du arbejder, og derudover får du et tilskud fra kommunen (fleksjobtilskud).
Hvis du pga. din kræftsygdom eller -behandling ikke kan vende tilbage til dit job og ikke kan omskoles til et andet fag, er der mulighed for, at du kan få et fleksjob.
Det er en betingelse for at få et fleksjob, at din arbejdsevne er begrænset så betydeligt og varigt, at du ikke kan fastholde et arbejde på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Samtidig skal det være helt afklaret, at du ikke har muligheder for at få et arbejde eller tage en uddannelse på almindelige vilkår.
Hvordan du får et fleksjob
Sammen med din sagsbehandler laver du en rehabiliteringsplan. Det er en plan, som beskriver, hvorfor et fleksjob er den bedste eller eneste mulighed for, at du kan fortsætte på arbejdsmarkedet. Planen beskriver også de hensyn, som du er nødt til at tage efter din sygdom. Du kan f.eks. have behov for at arbejde på nedsat tid og med opgaver, som du kan klare uden at blive overbelastet.
Rehabiliteringsplanen bliver vurderet af kommunens rehabiliteringsteam, som består af repræsentanter fra beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet. Teamet kan ikke beslutte, men indstiller til kommunen, som herefter træffer afgørelsen i sagen.
Fastholdelsesfleksjob - fleksjob på den arbejdsplads du var ansat på, inden du blev syg
Det er en mulighed at blive ansat i fleksjob på den arbejdsplads, du var på, da du blev syg.
Det kan ske efter 12 måneder, hvis det viser sig, at du og din arbejdsgiver ikke kan løse problemet via f.eks. omplacering, andre arbejdsvilkår, eller ved at du tilbydes at vende tilbage på nedsat tid og over en periode prøve, om du kan optrappe arbejdstiden.
Aftalerne i din overenskomst, der bl.a. beskriver proceduren ved fastholdelse ved nedsat arbejdsevne på dit arbejdsområde, hedder sociale kapitler. Tal med din tillidsrepræsentant eller din fagforening om, hvad der er aftalt i din overenskomsts sociale kapitler. Det er vigtigt, at din aftale med arbejdsgiveren om din ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår er skriftlig.
Hvis det ikke kan lade sig gøre at fastholde jobbet på din hidtidige arbejdsplads på disse ændrede vilkår, kan du få bevilget et fleksjob på arbejdspladsen under forudsætning af, at du opfylder de øvrige betingelser for at få et fleksjob.
Fleksjobbet bevilges for en 5-årig periode
Et fleksjob bliver bevilget for en 5-årig periode. Når de 5 år er gået, skal kommunen vurdere, om du har fået det bedre, eller om du stadig har ret til et fleksjob.
Hvis kommunen godkender, at du stadig opfylder betingelserne for et fleksjob, kan du fortsætte i fleksjobbet frem til, du skal på folkepension. Det gælder, hvis du er over 40 år.
Hvis du er under 40 år, skal fleksjobbevillingen tages op igen hvert 5. år.
Indtægten i fleksjob er løn og tilskud
Lønnen i dit fleksjob er en kombination af løn fra arbejdsgiveren for de timer, som du arbejder, og et tilskud fra kommunen.
Lønnen følger arbejdsindsatsen
Arbejdsgiveren betaler løn for det arbejde, du udfører. Det indgår i vurderingen af din arbejdsindsats, om du har behov for ekstra pauser og at arbejde med nedsat tempo. Det er Jobcenteret, der vurderer din arbejdsevne og arbejdsintensitet i fleksjobbet.
I nogle tilfælde vil det betyde, at f.eks. 16 timers arbejde om ugen svarer til 10 timers effektivt arbejde. Det kan være tilfældet, hvis der er skånebehov med flere pauser og nedsat arbejdstempo.
Når lønnen fra arbejdsgiveren er fastsat, får du et tilskud fra kommunen. Arbejdsgiveren får ikke tilskud til din løn fra kommunen.
Dit tilskud hedder fleksjobtilskud, og det bliver beregnet på en særlig måde, så det vil være mere fordelagtigt for dig at gå op i tid, hvis du kan klare det.
Beregn din løn ved fleksjob på Styrelsen for arbejdsmarked og rekrutterings hjemmeside
Du kan få ledighedsydelse før eller mellem to fleksjob
Når du har fået fleksjob, står du ikke længere fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, og derfor kan du ikke få dagpenge fra en a-kasse, hvis du bliver arbejdsløs. Du kan i stedet få ledighedsydelse. Du får ledighedsydelse, indtil du finder fleksjobbet. Du får også ledighedsydelse under sygdom, ferie og barsel, hvis du ikke er dækket af andre ordninger. Det er kommunen, der udbetaler ledighedsydelsen, og den er uafhængig af formue eller din ægtefælles indtægt.
Der er tre forskellige satser for ledighedsydelse. Satserne gælder for 2023:
- Ledighedsydelsen er på 89 pct. af dagpengeniveauet, det svarer til 17.558 pr. måned. Du får den højeste sats, hvis du har haft en indtægt, som er højere end ledighedsydelsen, eller hvis du har fået sygedagpenge eller har været berettiget til det.
- Du får også den høje sats, hvis du har været under revalidering efter en jobplan, eller hvis du har været i fleksjob i 9 måneder inden for de sidste 18 måneder.
- Du kan få ledighedsydelse på 80 pct., det svarer til 15.874 kr. pr. måned, hvis du er forsørger og tidligere har modtaget kontanthjælp. Man er forsørger, hvis man har et eller flere børn.
Fleksjob er også for selvstændige
Som selvstændig kan du få tilskud til et fleksjob i din egen virksomhed, hvis din arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat. Efter de nye regler vurderer jobcenteret din arbejdsevne i forhold til dit arbejde som selvstændig. Godkendelsen af fleksjob gælder for 5 år ad gangen.
Der er følgende krav til dig:
- Du skal have din hovedbeskæftigelse i din selvstændige virksomhed
- Du skal have drevet din virksomhed i væsentligt omfang i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder
- Du skal arbejde i virksomheden og ikke samtidig med driften udføre andet arbejde i væsentligt omfang
Fleksydelse, en efterlønslignende ordning for folk i fleksjob
I stedet for efterløn er der ved fleksjob indført en ordning, der hedder fleksydelse. Fleksydelse er en efterlønslignende ordning for folk, der er ansat i et fleksjob. Ligesom i efterlønsordningen skal du opfylde en række betingelser, før du kan modtage fleksydelsen. Læs mere om dette på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside:
Beregn din fleksydelse på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside
Ansat i et fleksjob før 1. januar 2013
Hvis du var ansat i et fleksjob inden 1. januar 2013, ændres dine vilkår i fleksjobbet ikke, så længe du er ansat i det samme fleksjob.
Ved fleksjob ifølge de gamle regler gælder det, at arbejdsgiveren får et løntilskud fra kommunen. Løntilskuddets størrelse afhænger af, hvor meget din arbejdsevne er nedsat. Løntilskuddet gives som 1/2 eller 2/3 af mindstelønnen på området.
Fleksjob inden 1. januar 2013 er som udgangspunkt et tilbud om fuldtidsbeskæftigelse, idet ansatte i fleksjob ikke har mulighed for hjælp efter anden lovgivning og derfor skal kunne forsørge sig selv for den løn, de modtager. Det betyder, at du som ansat i fleksjob efter de gamle regler får løn svarende til 37 timers arbejde, selv om du f.eks. kun kan holde til at arbejde i 20 timer.
Som ansat i et fleksjob har du ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge, hvis du bliver ledig, men derimod ledighedsydelse.