Opfølgningsforløb efter behandling for kræft

Undersøgelser ved opfølgningsbesøgene

Ved opfølgningsbesøget vil du i nogle tilfælde få taget blodprøver og scanningsbilleder, som kan vise, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.

Sådan får du det bedst mulige opfølgningsforløb

Det er vigtigt, at du selv er opmærksom på, hvordan du får mest muligt ud af din opfølgning. 

Ud over lægens faglige vurdering skal din opfølgningsplan baseres på din øvrige helbredstilstand og dine muligheder for selv at reagere på nye symptomer eller opståede senfølger, som kræver behandling. Sammen med lægen skal du og eventuelt dine pårørende beslutte, hvad du kan få behov for hjælp og støtte til efter kræftbehandlingen er afsluttet og i nogle tilfælde også flere år frem.

Det er vigtigt, at du er klar over:

• Hvilke nyopståede symptomer du skal reagere på
• Hvornår du skal henvende dig akut
• Hvor du skal henvende dig for at blive undersøgt

Og overvejer om:

• Du har brug for hjælp og støtte i dagligdagen
• Du har behov for lindrende medicin eller behandling

Forbered dig til opfølgningsbesøg

Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at du og dine pårørende tager spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er vigtigt, at du ved opfølgningsbesøget får spurgt om de ting, der bekymrer dig, og at du taler åbent med lægen eller sygeplejersken om de problemer, du har. Tag gerne en pårørende med. 

Skriv dine spørgsmål ned

Du kan nemt glemme, hvad du vil spørge om, når du først sidder hos lægen. Derfor får du her et par gode råd til forberedelse af samtalen.

• Spørg dig selv:  Hvad håber jeg at få ud af samtalen med lægen? Tænk over det og tal gerne med dine pårørende om det. Vælg de 3 – 5 spørgsmål som er vigtigst for dig at få svar på
• Skriv spørgsmålene ned, og læs dem højt for den, der går med dig til samtale – så er I to om at huske dem

Hvis du er nervøs

Nogle føler tryghed ved opfølgningsbesøgene, andre er nervøse for at få besked om, at noget er galt. Det er meget almindeligt, at man i tiden op til mødet kan opleve flere af de samme reaktioner, som man havde under sygdomsforløbet. Det kan f.eks. være koncentrations- og søvnbesvær.

Hvis du er nervøs, kan det måske hjælpe dig at forsøge at lægge mærke til, hvor lang tid inden et opfølgningsmøde reaktionerne begynder at komme, hvornår de fylder mest, og i hvilke sammenhænge. 

Når du er opmærksom på dine reaktioner inden et opfølgningsbesøg, ved du mere om, hvad du kan forvente, og det kan give en følelse af tryghed.

For de fleste aftager nervøsiteten og usikkerheden med tiden og i takt med antallet af opfølgningsbesøg, som går godt.

Tag en pårørende med og andre gode råd

Ved selve samtalen er det en god idé at tag papiret med din forberedelse frem – det hjælper dig til at fastholde dine spørgsmål og gør at lægen/sundhedspersonen kan se, at du har forberedt dig. Der er flere ting, du kan gøre for at få en god opfølgningssamtale:

Tag en pårørende med til opfølgningsbesøget

• Det er en rigtig god idé at tage en af dine nærmeste med til opfølgningsbesøgene – også selv om du ikke umiddelbart føler dig nervøs før samtalen. Måske får du vigtige informationer, som kan være svære at huske, når du er kommet hjem

Vær ærlig og spørg gerne igen

• Fortæl lægen om dine bekymringer. Måske oplever du til opfølgningsbesøgene, at lægen virker fortravlet, eller du ønsker måske ikke at tage lægens tid. Husk, at du har lige så meget krav på lægens tid og opmærksomhed som alle andre patienter. Også selv om du egentlig er rask, og det 'kun' er dine bekymringer, du har brug for at tale om
• Hvis lægen siger noget, du ikke helt forstår, så spørg igen. Bliv ved med at spørge, indtil du har forstået informationen
• Du kan spørge lægen, om det er i orden at optage samtalen (f.eks. på en smartphone), så du kan høre den igen derhjemme eller sende den til dine pårørende

Bed om opsamling på samtalen

• Når samtalen er ved at være slut, kan det være en idé at gennemgå sammen med lægen eller sygeplejersken, hvad I har talt om i dag. Sig f.eks. 'Jeg har forstået det på den og den måde – er det korrekt?'
• Skriv navnet ned på den læge og den sygeplejerske, der deltager ved opfølgningsmødet, og spørg, hvordan du kommer i kontakt med dem, hvis du skulle blive i tvivl om noget, efter du er kommet hjem

Spørg om navn på kontaktperson

• Det er et lovkrav, at alle kræftpatienter tilknyttes en navngiven kontaktperson. Spørg efter din kontaktpersons navn og telefonnummer (nogle gange kan der være flere kontaktpersoner), så du og dine pårørende altid ved, hvem I kan henvende jer til, hvis I har spørgsmål til forløbet
• Spørg om din praktiserende læge bliver løbende informeret om din sygdomsudvikling og opfølgningsforløb. 

Hvornår er næste møde?

• Inden du går derfra, skal du være klar over, hvornår du skal til næste opfølgningsmøde, eller hvordan du får indkaldelse til næste opfølgningsmøde

Bekymring for tilbagefald 

Hvis du oplever, at du bruger meget energi på bekymringer og angst for tilbagefald, er det en god idé at søge hjælp til at håndtere det. Ved opfølgningsbesøget kan du få hjælp til at tale med en professionel rådgiver.

Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud.  

Bekymringen kan påvirke din hverdag – måske får du svært ved at sove eller får problemer med at huske og koncentrere dig.   
 
Det kan være en hjælp at tale med din læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp af Kræftens Bekæmpelse. Vi tilbyder gratis rådgivning, hvor du enten kan møde op i en af vores kræftrådgivninger eller ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen:

Få rådgivning og mød andre