Rettigheder for fertilitetsbehandling ved kræft
Kræftbehandling kan påvirke evnen til at få børn senere i livet. Her kan du læse om dine rettigheder ved nedfrysning af sæd, æg og æggestokke, inden kræftbehandlingen går i gang. Du kan også læse om rettigheder ved behandling for barnløshed efter kræftbehandling.
Mænd: Få nedfrosset sæd
Hvis man er mand eller teenagedreng, kan behandlingen af ens kræftsygdom med kemoterapi, stråler eller operation indebære en risiko for, at man efterfølgende kan blive steril. Man har ret til gratis at få oprettet et sæddepot, inden kræftbehandlingen går i gang.
Det er vigtigt, at du selv tager initiativ til at tale med lægen på hospitalet, om din behandling påvirker din evne til at få børn på kort eller lang sigt. Gør opmærksom på, hvis du ønsker at få oprettet et sæddepot.
Regler for opbevaring og udlevering af sæd
I Danmark har det offentlige hospitalsvæsen aftale med sædbanker om gratis opbevaring af sæd, hvis sæddeponeringen skyldes kræft. Sæden opbevares i 5 år (dog for unge under 18 år i 10 år) med mulighed for forlængelse. Sædbanken kontakter patienten hvert 5. år for at høre, om man ønsker at forlænge opbevaringen.
Den nedfrosne sæd kan kun udleveres til en behandlingsgivende fertilitetsklinik efter din skriftlige accept. Sæden må kun udleveres, mens patienten er i live, medmindre sæden er testamenteret til ægtefælle/partner. Du kan læse mere om reglerne og fremgangsmåden på Rigshospitalets hjemmeside:
Hvad får man dækket, og hvad skal man selv betale?
Opbevaring af sæd til senere brug er gratis. Dog har man som patient kun ret til gratis deponering af sæd på den klinik, som det offentlige henviser en til – det kan være en offentlig eller en privat klinik. Regionen er fritstillet i forhold til, om den vil henvise til egen eller privat sædbank.
Sæddonation
Hvis kræftbehandlingen har medført sterilitet hos en mand, og det ikke har været muligt at deponere sæd, kan det være en mulighed at bruge donorsæd.
Alle sæddonorer bliver helbredsundersøgt. Ofte er det muligt at få en donor, hvor der er taget hensyn til højde, hårfarve og øjenfarve i forhold til det modtagende par.
En sæddonor kan være anonym og ikke-anonym. I forbindelse med anvendelse af en anonym donor kan der kun gives oplysninger om donors hudfarve, hårfarve, øjenfarve, blodtype, højde og vægt.
Kvinder: Få nedfrosset æg eller væv fra en æggestok
Hos kvinder og piger kan kræftbehandling med kemoterapi, stråler eller operation skade evnen til at få børn. Tal med hospitalslægen og få afklaret, om din behandling påvirker din evne til at få børn på kort eller lang sigt.
Hvis det er tilfældet, findes der mulighed for at få udtaget æg eller væv fra en æggestok til nedfrysning, inden kræftbehandlingen går i gang.
Det er vigtigt, at du selv tager initiativ til at tale med lægen på hospitalet, om hvorvidt din behandling påvirker din evne til at få børn på kort eller lang sigt. Gør opmærksom på det, hvis du ønsker at få udtaget æg eller væv fra en æggestok til nedfrysning. Lægen kan rådgive dig om, hvilken løsning der vil være mest hensigtsmæssig for dig.
Regler for nedfrysning af æg
Hvis din kræftbehandling i alvorlig grad vil kunne skade din evne til at få børn, har du mulighed for at få udtaget æg fra æggestokken før kræftbehandlingen.
Hvis man udtager æg, kan det i nogle tilfælde være en fordel at befrugte ægget, inden det nedfryses.
Det er i Danmark tilladt at opbevare både befrugtede og ubefrugtede æg nedfrosset indtil den dag kvinden fylder 46 år. Derefter skal de destrueres. Æggene skal destrueres ved separation, skilsmisse eller den ene parts død.
Ved dødsfald destrueres befrugtede æg
Hvis det sker, at kvinden dør, skal de opbevarede befrugtede æg destrueres. Hvis manden dør, skal de befrugtede æg også destrueres, medmindre manden har givet skriftligt samtykke til, at kvinden må bruge de befrugtede æg til såkaldt 'assisteret reproduktion'.
Regler for nedfrysning af æggestok
En anden mulighed er at få udtaget den ene æggestok før kræftbehandlingen. Det nedfrosne æggestokvæv opbevares, til man eventuelt ønsker det lagt tilbage.
Der er ingen regler for, hvor gammel man må være, når æggestokvævet bliver lagt tilbage. Det anbefales dog ikke at blive gravid senere end andre kvinder.
Der gælder ingen tidsbegrænsninger for, hvor længe væv fra æggestokke må opbevares. Vævet bliver destrueret, når man engang dør, eller når man selv beder om at få det destrueret.
Ægdonation
Kvinder kan få ægdonation og blive befrugtet med sin partners sæd, hvis hun kan bære en graviditet, men ikke selv har æg tilbage.
For at komme på venteliste til donation af æg på offentlige klinikker må kvinden ikke være fyldt 39 år, og der må ikke være fælles børn i parforholdet. På offentlige klinikker kan man blive tilbudt at forsøge oplægning af donerede æg tre gange.
Alle ægdonorer bliver helbredsundersøgt. Donor af et ubefrugtet æg kan være anonym eller ikke-anonym. I forbindelse med anvendelse af en anonym ægdonor kan man kun få videregivet oplysninger om donors hudfarve, hårfarve, øjenfarve, alder, blodtype, højde og vægt.
Regler for betaling
Udgifter før kræftbehandlingen
- Udgifterne til sæddeponering betales af det offentlige
- Man skal selv betale medicinudgifter til modning af æg før udtagning og nedfrysning
- Udtagningen af væv fra en æggestok til nedfrysning er gratis
Udgifter ved opbevaring
- Opbevaring af æg eller væv fra en æggestok til senere brug er gratis
- Opbevaring af sæd til senere brug er gratis. Dog har man som patient kun ret til gratis deponering af sæd på den klinik, som det offentlige henviser en til – det kan være en offentlig eller en privat klinik. Regionen er frit stillet i forhold til, om den vil henvise til egen eller anden privat sædbank
Udgifter ved fertilitetsbehandling
- Tilbagelægning af væv fra en æggestok er gratis
- Behandlingen er gratis i offentligt regi
Fertilitetsbehandling efter kræftbehandling
Fertilitetsbehandling til kræftpatienter i Danmark
Når kræftbehandlingen er overstået, og man ønsker at få børn, kan man få foretaget fertilitetsbehandling på en af landets fertilitetsklinikker. Hos kvinder lægger man de optøede, befrugtede æg op eller opererer æggestokken tilbage på plads. Hos mænd anvendes den optøede sæd til fertilitetsbehandling.
Lægen skal vurdere, at det er medicinsk rimeligt at forsøge fertilitetsbehandling. Som hovedregel skal kvinden være under 46 år, hvis hun skal kunne starte i fertilitetsbehandling. Der er ingen aldersgrænse for manden.
Betaling ved fertilitetsbehandling
- Tilbagelægning af væv fra en æggestok er gratis
- Behandlingen er gratis i offentligt regi ved barn nr. 1
Forskel på rettigheder i en offentlig og en privat fertilitetsklinik
- Offentlige fertilitetsklinikker behandler enlige kvinder, der ikke har børn, og par, der ikke har fælles børn
- Offentlige fertilitetsklinikker behandler normalt ikke par, hvor kvinden er fyldt 41 år
- Man har ikke ret til behandling på en privatklinik eller hospital, med mindre ens region har indgået en aftale med det pågældende sted
- Der er ingen brugerbetaling på de offentlige klinikker.
Vent med at blive forælder
Det er meget vigtigt at undgå at blive gravid eller at blive far i den periode, hvor man får kemoterapi eller strålebehandling, da behandlingerne kan skade fosteret.
Efter en kræftbehandling anbefales man at vente 2-3 år, inden man forsøger at få børn. Forskning viser, at kræftoverlevere generelt får sunde børn, og der ikke er øget risiko for, at børnene selv får kræft.
Adoption
Hvis du på grund af din kræftsygdom og behandlingen af den ikke kan få børn, kan adoption måske være en mulighed.
Hvis du vil undersøge mulighederne for adoption, skal du være opmærksom på, at du både skal opfylde nogle generelle og nogle individuelle betingelser. De generelle betingelser er f.eks. krav til alder, mens de individuelle betingelser først og fremmest handler om din diagnose og sygdommens prognose. Læs mere: