Fremtidsfuldmagt
Som kræftpatient kan du vælge at oprette en fremtidsfuldmagt. Fremtidsfuldmagten vil først træde i kraft, hvis du ikke længere kan varetage dine egne personlige eller økonomiske forhold, som er nævnt i fremtidsfuldmagten.
Som kræftpatient kan du vælge at oprette en fremtidsfuldmagt. Fremtidsfuldmagten vil først træde i kraft, hvis du ikke længere kan varetage dine egne personlige eller økonomiske forhold, som er nævnt i fremtidsfuldmagten.
Hvad er en fremtidsfuldmagt?
En fremtidsfuldmagt kan sættes i gang i fremtiden, hvis du blandt andet skulle blive syg med kræft. Fremtidsfuldmagten vil først kunne træde i kraft og virke, hvis du ikke længere kan varetage dine egne forhold, på de områder som er nævnt i fremtidsfuldmagten – du kan derfor roligt oprette fremtidsfuldmagten nu.
Du vælger selv hvad en fremtidsfuldmagt skal indeholde.
Hvem kan oprette en fremtidsfuldmagt?
Du skal være fyldt 18 år for at kunne oprette en fremtidsfuldmagt, må ikke være under værgemål og du skal være i stand til at handle fornuftsmæssigt – du skal kunne forstå konsekvenserne af, at oprette en fremtidsfuldmagt.
Hvem kan jeg udpege som fremtidsfuldmægtig?
Før du udpeger en eller flere fremtidsfuldmægtige, bør du tale med vedkommende om dine overvejelser. Dette for at sikre, at vedkommende har viljen og evnen til at varetage opgaven.
Ved at oprette en fremtidsfuldmagt, kan du selv udpege en eller flere personer som fremtidsfuldmægtige. Hvis eller når fremtidsfuldmagten træder i kraft, vil det være den eller de personer du har udpeget, som vil kunne repræsentere dig og handle på dine vegne. Den eller de personer som du udpeger som fremtidsfuldmægtig, må ikke:
- være under 18 år
- under værgemål
- eller selv have oprettet en fremtidsfuldmagt, som er trådt i kraft
Hvordan opretter jeg en fremtidsfuldmagt?
Opret en fremtidsfuldmagt via selvbetjeningsløsningen på borger.dk:
Når du har udarbejdet en fremtidsfuldmagt, skal du vedkende dig fremtidsfuldmagten for en notar, for at den er gyldig. Du skal her betale en retsafgift.
Når fremtidsfuldmagten skal træde i kraft, skal der betales et gebyr til Familieretshuset.
Læs mere
Du kan læse mere om fremtidsfuldmagter, herunder hvad det koster og hvilke overvejelser man bør gøre sig, på borger.dk eller i Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter: