Maksimale ventetider
Det er ikke alle kræftformer, der findes et pakkeforløb for. Uanset om der er tilrettelagt et pakkeforløb for en kræftsygdom eller ej, så gælder reglerne om maksimale ventetider for behandling af kræft.
Hvad er maksimale ventetider?
Der gælder særlige regler for, hvor længe man som kræftpatient må vente på undersøgelser og behandling. De regler hedder maksimale ventetider og hører under dine rettigheder som patient.
Folketinget vedtog i 1999, at der skulle indføres maksimale ventetider for behandling af en række livstruende sygdomme, bl.a. kræft. Formålet med de maksimale ventetider er at sikre hurtig udredning og behandling uden unødig ventetid.
Det betyder, at der højst må gå 14 dage fra hospitalet har modtaget henvisningen fra den praktiserende læge, til man begynder i udredning. De maksimale ventetider betyder også, at der højst må gå 14 dage, fra man har samtykket til behandling, til behandlingen begynder.
Hvem gælder reglerne for?
Reglerne for maksimale ventetider gælder, hvis lægen har mistanke om kræft eller bestemte hjertesygdomme. Undtaget fra disse regler er:
- Hudkræft (som ikke er modermærkekræft)
- Kræftsygdomme, som kræver knoglemarvstransplantation
Hvorfor er de maksimale ventetider indført?
Kræftpatienter kommer hurtigt i behandling, fordi kræft er en akut og tidskritisk sygdom, hvor hurtig behandling i mange tilfælde er afgørende for overlevelsen. Derfor er der særlige regler for, hvor længe man må vente ved mistanke om kræft. Reglerne står i Sundhedslovens § 88 og i bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme.
Særlige regler for ventetid
Hvordan gælder de maksimale ventetider?
Sundhedsstyrelsen har lavet en grafik, der trin-for-trin forklarer, hvordan de maksimale ventetider gælder. Du kan se den her:
Hvis den maksimale ventetid ikke kan overholdes
Hvad sker der, hvis man som patient er udsat for, at de maksimale ventetider ikke bliver overholdt?
Det er den region, du bor i, som er ansvarlig for at tilbyde dig udredning og behandling i regionen inden for de fastsatte maksimale ventetider.
Regionen har handlepligt. Det betyder, at det ikke er nok, at du kun bliver informeret om, at den maksimale ventetid ikke kan overholdes.
Hvis du på eget sygehus ikke kan få tid til undersøgelse eller behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid, så skal regionen henvise dig til et offentligt eller privat hospital et andet sted i landet eller i udlandet, hvor du kan blive undersøgt eller behandlet.
Erstatning
Hvis du har fået en skade på grund af overskridelse af de maksimale ventetider, kan du søge om erstatning hos Patienterstatningen. En skade kan eksempelvis være en forringet chance for overlevelse eller et forværret behandlingsforløb.
Læs mere på patienterstatningen
Hvordan ved jeg, om de maksimale ventetider er overskredet?
Personalet er forpligtet til at fortælle dig, hvis de overskrider de maksimale ventetider i forbindelse med din udredning eller behandling for kræft, og de skal fortælle dig om dine rettigheder i forhold behandling i anden region eller i udlandet og i forhold til muligheden for at søge erstatning.
Behandling i udlandet
Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg bliver henvist til behandling i udlandet?
Hvis du er henvist til behandling i udlandet, har regionen ansvar for at tilrettelægge og aftale din behandling. De skal bl.a. skabe kontakten til det udenlandske hospital og sende den nødvendige dokumentation.
Regionen skal også sørge for transport, ophold og eventuel tolkebistand. Regionen betaler alle udgifterne til behandling, og de betaler udgifter til transport og nødvendigt ophold uden for regionen eller i udlandet.
Hvad hvis jeg bliver nødt til at aflyse behandlingen, jeg har fået tilbudt?
Hvis du af private grunde aflyser en tilbudt dato for behandling, har hospitalet ikke pligt til at give et nyt behandlingstilbud inden for den maksimale ventetid. Hospitalet skal dog tilbyde behandling hurtigst muligt.
Få svar på spørgsmål om kræft, ventetid og prioriteringer
Kræftpatienter bør udredes og behandles hurtigt, fordi kræft er en tidskritisk livstruende sygdom, hvor tid kan være meget vigtig for ens mulighed for at blive rask. Derfor er der særlige regler for, hvor længe man må vente ved mistanke om kræft.
De regler hedder de maksimale ventetider og er en patientrettighed, som gælder ved mistanke om kræft eller visse hjertesygdomme.
De maksimale ventetider skal bl.a. sikre, at du som kræftpatient udredes og behandles hurtigt.
Svaret er både ja og nej
De maksimale ventetider indebærer, at når din læge henviser dig til undersøgelse for kræft, må du maksimalt vente 14 kalenderdage på at starte udredningen, efter hospitalet har modtaget henvisningen. De regler gælder dog ikke, hvis du henvises til et kræftpakkeforløb med ’filterundersøgelser’, der har til formål at styrke mistanken om kræft.
Du må også vente maksimalt 14 dage på behandling, når der er stillet en kræftdiagnose, behandlingsmetoden er fastlagt, og du har givet dit samtykke.
Der er til gengæld ikke en maksimal ventetid på, hvor lang tid selve udredningen må tage, dvs. tiden fra, at udredningen er startet, til en kræftdiagnose er be- eller afkræftet.
Der kan være ’elastik’ i, hvornår behandlingen gives. Det betyder, at der godt kan gå længere tid end de 14 kalenderdage fra henvisning til behandling.
Det forklarer vi i dette eksempel:
Patient Jensen har gennem en længere periode oplevet uforklarlige symptomer, der har svækker ham. Derfor går han til sin læge, der undersøger ham og vurderer, at det måske kan være kræft. Lægen sender Jensen i et kræftpakkeforløb på sygehuset, hvor specialister skal finde ud af, om Jensen har kræft eller fejler noget andet alvorligt. Der må maksimalt gå 14 dage, fra hospitalet har modtaget henvisning fra Jensens læge, til han undersøges på sygehuset.
Lægen på hospitalet konstaterer, at Jensen har fået kræft og tilbyder at operere ham. Når Jensen siger ja til den behandling, må der gå 14 dage, til han bliver opereret.
De 14 dage gælder først, når Jensen har sagt ’ja tak’ til den behandling, lægerne foreslår.
Så i reglerne er altså en del elastik ift., hvornår behandlingen gives.
Hvis Jensen indstilles til operation 1. januar, men først siger ja til operationen – altså samtykker - 6. januar, gælder de 14 dage først fra 6. januar. Og så er der reelt gået 19 dage.
Der må dog maksimalt gå i alt 28 dage, fra Jensen er henvist til behandling, til den dag han bliver behandlet.
Rigsrevisionen har lavet en figur, der viser, hvor og hvornår de maksimale ventetider gælder.
FIGUR: Udredning og behandling (Kilde: Rigsrevisionen)
Der er ingen tidsgrænser for, hvor længe udredningen må vare, hvilket er illustreret ved den røde pil i figuren.
Der kan også gå længere tid, hvis der er sundhedsfaglige grunde til ikke at tilbyde behandling inden for de maksimale ventetider. Det kan f.eks. være, at patienten har andre sygdomme, der først skal behandles. Der kan også være tilfælde, hvor patienten ikke kan tåle behandlingen, før vedkommende f.eks. er blevet fysisk stærkere.
Endelig kan patienten selv ønske at udskyde behandlingstidspunktet.
Nej
Det opgøres på to måder, hvor lang tid kræftpatienternes forløb inden første behandling varer:
Maksimale ventetider: Er en politisk bestemt patientrettighed, som regionerne skal indberette hver måned til Sundhedsstyrelsen. Tiden, det tager for lægerne at finde ud af, hvad patienten fejler – også kaldet udredning - er ikke en del af de maksimale ventetider.
Fra årsskiftet 2024 er der af regeringen indført en ny, forstærket overvågning og indberetning af de maksimale ventetider. Det bliver fremover muligt at se, hvor mange gange, de maksimale ventetider overskrides, antallet af dage, der overskrides med, samt årsagerne til overskridelserne.
Kræftpakkeforløbstider: Er anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen for, hvor lang tid et kræftpakkeforløb ideelt set må tage fra henvisning til hospital fra egen læge til første behandling. Forløbstider i kræftpakkeforløbene varierer, alt efter hvilken kræftform der er tale om. F.eks. må der gå 27 dage ved brystkræft og 86 dage ved prostatakræft fra henvisning til behandling.
Det er ikke en patientrettighed, at forløbstiden skal overholdes. Forløbstiderne overvåges nationalt, og der bliver offentliggjort data fem gange om året.
Eksempel: En kvinde mistænkes at have brystkræft og bliver henvist i et kræftpakkeforløb. Fra henvisning er modtaget, til udredningen begynder, går der 14 dage – det er en rettighed og kaldes maksimale ventetid.
Udredningen tager så 14 dage. Nu har lægerne fundet ud af, hvad kvinden fejler og tilbyder behandlingen, som hun takker ja til. Behandlingen er kirurgi, og hun kan blive opereret om 14 dage. I alt er der nu gået 42 dage. Det vil sige, at de maksimale ventetider er overholdt, men at forløbstiden er overskredet med 15 dage, da der optimalt ifølge forløbstiderne for brystkræft kun bør gå 27 dage, fra henvisningen er modtaget, til patienten skal opereres.
Når patienterne bliver spurgt 4-6 måneder efter deres kræftbehandlingsforløb, er det kun én procent af dem, der synes, at det gik for hurtigt, fra diagnosen blev stillet, til behandlingen gik i gang.
Det viser Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2023 – del 1, hvor over 3.000 tidligere kræftpatienter har svaret på spørgsmål om deres kræftforløb.
Det sker dog, at en patient ønsker at sætte behandlingen på pause. Det sker også, at en læge anbefaler, at behandlingen udsættes, f.eks. fordi patienten ikke fysisk kan klare en operation. Hvis patienten samtykker, er det muligt at stoppe op i forløbet – en såkaldt ’timeout’. De maksimale ventetider forhindrer ikke sådan en pause.
Sundhedsvæsenet undersøger stadig flere for kræft. Af dem, som bliver undersøgt, er der hen over de seneste 10 år blevet konstateret kræft hos stort set den samme andel af patienterne. Dog fik en lidt mindre andel i 2022 og 2023 en kræftdiagnose, når man sammenligner med årene før.
Ved udredning i det såkaldte ’diagnostiske pakkeforløb’ finder lægerne også andre alvorlige sygdomme end kræft. Det viser et nyt studie fra Svendborg Sygehus. Kilde: National Library of Medicine
Studiet viser, at når 100 patienter kom i diagnostisk pakkeforløb, så havde 20 af dem kræft. 25 havde anden alvorlig, behandlingskrævende sygdom. Så selvom det hedder et ”kræftpakkeforløb”, kommer det andre patientgrupper til gavn.
Kræft er en tidskritisk sygdom, hvor tid er afgørende for prognosen. Derfor har kræftpatienter særlige rettigheder.
Men der er forskel på de forskellige typer af kræft og kræfttumorer udvikler sig forskelligt.
I Danmark tilbydes borgere screening for brystkræft, tarmkræft og livmoderhalskræft. Screening finder ca. 8 pct.af alle kræfttilfælde i Danmark (kilde).
Men mange gange bliver kræften først opdaget, når symptomerne begynder at vise sig. I ca. 20 pct. af tilfældene konstateres kræft, når patienten er indlagt for noget helt andet på sygehuset.
Kun få kræftformer er ikke tidskritiske. Et studie viser for eksempel, at tre måneders senere diagnose kan have fatale konsekvenser for 10 års overlevelsen for mennesker, som lider af en række forskellige kræftformer.
Et andet stort studie viser, at hvis 1000 kvinder med brystkræft bliver opereret fire uger senere, end de burde, kan man forvente 10 dødsfald på grund af forsinkelsen. Hvis de opereres 12 uger for sent, kan man forvente 31 dødsfald på grund af forsinkelsen.
Nej.
Kræftpakkeforløbene blev besluttet af regeringen og Danske Regioner i 2007 og udarbejdet i årene efter, da der var enighed om, at der skulle være udredning og behandling uden unødig ventetid på kræftområdet.
Kræftens Bekæmpelse har gennem årene flere gange været med til at revidere forløbene, så de for eksempel tilpasses nye og bedre udrednings- og behandlingsmetoder.
I figur 1 kan du se, hvor mange forskellige kræftpakkeforløb, der er. Som du kan se, er det forskelligt, hvor lange forløbene er.
Indimellem hører man, at screeningsprogrammer kan gøre mere skade end gavn. Det skyldes misforståede påstande om, at f.eks. screeningsprogrammet for brystkræft medfører mange negative konsekvenser såsom falske positive resultater, unødvendig behandling, fjernelse af sunde bryster og udløser angst hos mange kvinder.
Når 1.000 kvinder bliver screenet for brystkræft, vil seks af dem få konstateret brystkræft og én få konstateret forstadier til sygdommen. Yderligere skal 18 kvinder gennem ekstra undersøgelser for at udelukke kræft. De har fået et falsk positivt resultat.
Kvinder, der bliver diagnosticeret med brystkræft ved screening, får typisk opereret den potentielle kræftknude væk ved en brystbevarende operation. På landsplan viser tal, at 10 kvinder får fjernet en ondartet knude i brystet, før man opererer én kvinde med en godartet knude.
Såkaldt overbehandling kan i nogle tilfælde finde sted, da forstadier til brystkræft bliver behandlet uden grund. Men fagfolk kan i dag ikke forudsige hvilke forstadier, der helt sikkert udvikler sig til brystkræft, og hvilke som ikke gør.
83 pct. af alle inviterede deltager i screening for brystkræft. 60,5 pct. deltager i screening for livmoderhalskræft, og 59 pct. deltager i screening for tarmkræft
I fremtiden vil man med viden og teknologi bedre kunne tage højde for den enkeltes risiko for at udvikle kræft. Derfor er Kræftens Bekæmpelse fortaler for, at myndighederne udvikler screeningsprogrammerne, så det med tiden f.eks. ikke er alle, der screenes lige hyppigt.
Nej.
Der er ingen evidens eller data, der peger i den retning. Antallet af diagnostiske pakkeforløb har været konstant siden 2016, da man besluttede, at almen praksis kunne sende alle patienter med alvorlige symptomer, eller, hvis lægen vurderede det, i et diagnostisk pakkeforløb.
Diagnostisk pakkeforløb og organspecifikke kræftpakkeforløb er to forskellige slags forløb.
Det diagnostiske pakkeforløb er til patienter, der oplever uspecifikke symptomer som uforklarligt vægttab, udtalt træthed eller vedvarende uforklarlige smerter.
Den slags symptomer giver ikke adgang til de organspecifikke kræftpakker – som f.eks. pakkeforløb til lunge-, bryst- eller prostatakræft. I stedet kan patienter blive henvist til et af landets 21 diagnostiske centre eller direkte til en røntgenafdeling. I mange tilfælde finder man på centrene ud af, at patienten ikke har kræft, men en anden alvorlig sygdom.
Ved udredning i det såkaldte ’diagnostiske pakkeforløb’ finder lægerne også andre alvorlige sygdomme end kræft. Det viser et nyt studie fra Svendborg Sygehus. Kilde: National Library of Medicine
Studiet viser, at når 100 patienter kom i diagnostisk pakkeforløb, så havde 20 af dem kræft. 25 havde anden alvorlig, behandlingskrævende sygdom. Så selvom det hedder et ”kræftpakkeforløb”, kommer det andre patientgrupper til gavn.
Kilde til figur herunder: Sundhedsdatastyrelsen
Det eneste data, vi har, der viser sammenhængen mellem komorbiditet – altså, at én patient har flere sygdomme på samme tid – og overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkeforløb, peger ikke i den retning.
De data konkluderer, at 77 pct. af kræftpatienter uden andre sygdomme blev behandlet inden for forløbstiden. De kræftpatienter, der havde andre sygdomme udover kræft, blev behandlet til tiden i 70 pct. af tilfældene.
Det skal dog siges, at datasættet er 10 år gammelt, og der kan naturligvis være sket en udvikling i takt med, at vi er blevet flere ældre.
Kritisk rapport
Statsrevisorerne har rettet en skarp kritik af regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet for deres forvaltning af de maksimale ventetider for kræftpatienter.