Andres reaktioner på din kræftsygdom
Det kan være meget forskelligt, hvordan dine personer omkring dig reagerer på, at du har fået kræft. Nogle mennesker kan overraske positivt, mens andre kan finde på at trække sig væk. Her får du råd om, hvordan du kan håndtere andres reaktioner.
Reaktioner handler ikke altid om dig
Dine omgivelser kan reagere meget forskelligt på, at du har fået kræft.
Måske bliver nogle usikre på, hvad de skal sige eller gøre. Andre bliver bange for at sige noget forkert og siger måske derfor ingenting.
Det kan også være, at de lader som ingenting, når I mødes og i stedet taler om ligegyldige ting. Nogle tænker måske, at du kommer til dem, hvis du har brug for noget.
Det er ikke ualmindeligt at opleve, at mennesker, som man har været meget tæt på, trækker sig væk i en periode. Men det modsatte kan også ske. Måske oplever du, at de mennesker, som du har i dit liv, træder til med omsorg, varme og hjælp.
Mange oplever, at også mennesker, man ikke tidligere har set så meget til, pludselig træder til med god hjælp og støtte. De kan blive meget værdifulde for dig i dit sygdomsforløb.
Det kan gøre ondt at opleve, at mennesker, du regnede som tætte venner, pludselig ikke er der for dig i en svær tid. Men måske kan det hjælpe at tænke på, at deres reaktion kan handle om alt muligt andet end dig.
Dine omgivelser bliver berørt på både dine vegne, men ofte også på deres egne vegne. Måske bliver de konfronteret med deres egen angst for at blive syg.
Det kan også være, at de bliver mindet om tidligere oplevelser med kræft eller andre alvorlige livssituationer, som har været svære for dem.
Prøv at acceptere, hvis andre ikke kan håndtere din sygdom, for det har intet med dig at gøre, hvis ikke de kan.
Du kan ikke skåne dine nærmeste
Dine nærmeste pårørende bliver ofte meget berørte, når de hører, at du har fået kræft, og det kan være vanskeligt at håndtere deres smerte oveni din egen.
Når man får kræft, kan man have et ønske om at skåne sine pårørende. Men det kan man sjældent. Det er ikke dig, men sygdommen, der gør dem kede af det. Prøv i stedet at tage deres reaktion som positiv. De bliver berørte af situationen, fordi de holder af dig.
Dine nærmeste pårørende vil ofte opleve, at humøret svinger, på samme måde, som du oplever det. Man kan være bekymret det ene øjeblik for så bagefter at føle sig mere sikker på, at det nok skal gå.
Det er en god idé at tale med dine nærmeste om, hvordan I har det i forhold til sygdommen. Tænker I (for) meget på den? Påvirker den jeres humør? Hvad kan hjælpe jer, hvis I bliver bekymrede?
Nogle har glæde af at tale om det, som bekymrer, mens andre hellere vil tænke så lidt på bekymringer som overhovedet muligt. Tal sammen om, hvad der er bedst for jer.
Der er ikke en rigtig eller forkert måde af gøre det på. Du skal sammen med dine nærmeste finde ud af, hvad der er mest hjælpsomt for jer.
Nogle af dem, der var mine venner, hørte jeg ikke fra. Jeg tror, de var bange for, hvad de skulle sige. Hvordan jeg ville reagere. Jeg var enormt ked af det på det tidspunkt, men jeg bebrejder dem ikke.
Nogle kan trække sig væk
Hvis du oplever, at folk trækker sig fra dig, vil du måske tænke, at du ikke længere ønsker dem i dit liv. Hvis det er mennesker, som ellers altid har været der for dig, og som du kender godt og måske savner, kan du overveje, om du alligevel magter at tage kontakt til dem.
Vi mennesker begår hele tiden fejl, og måske har det aldrig været deres hensigt at svigte dig. Måske kan I få talt sammen på en måde, som gør, at du kan tilgive dem, hvis de ikke har været der for dig.
Du kan ringe til dem eller måske skrive en mail eller en sms og fortælle, at du savner dem og gerne vil have dem i dit liv igen.
Du kan f.eks. invitere dem på en kop kaffe og fortælle, at du har det fint med at tale om din sygdom, og at det er rart at blive spurgt om, hvordan du har det en gang imellem.
Det er ikke let, men det kan være en rigtig god idé, hvis du går og er ked af, at mennesker, som du holder af, pludselig ikke længere er i dit liv.
Det er ikke sikkert, det ændrer noget, men så ved du med dig selv, at du har gjort, hvad du kunne for at skabe kontakt, og det kan nogle gange give lidt ro.
Andres gode råd kan ikke altid bruges
Du kan også komme ud for, at nogle mennesker kommer alt for tæt på og måske går over dine grænser.
Mange mennesker har erfaringer med kræft, enten som patient eller pårørende, og kan derfor få lyst til at give dig deres gode råd og formaninger med på vejen. Det kan være råd om kost, motion, alternativ behandling eller historier om andre, der har haft kræft.
Husk at du gerne må afslå og/eller sortere i andres råd. Det vigtigste er at forsøge at finde sin egen vej i forhold til, hvad der hjælper en.
Hvis du ikke har lyst til at høre folks råd og historier, kan det være en god idé at sige det mere eller mindre direkte til dem. Du kan f.eks. sige:
- ’Ja, der er jo mange forskellige måder at gøre det på. Jeg er ved at finde ud af, hvad der er det rigtige for mig’.
- ’Lige nu er det ikke aktuelt for mig, hvis det skulle blive aktuelt, kan jeg undersøge det/spørge dig’.
Lav nogle sætninger, der anerkender personens omsorg og interesse, men som også viser din tydelige grænse. Det kunne f.eks. være: "Det er pænt af dig at spørge, men jeg har ikke lyst til at tale om det her.
Nogle spørgsmål kan virke grænseoverskridende
En gang imellem kan du måske komme ud for, at du får spørgsmål, som virker grænseoverskridende på dig.
Spørgsmålene kan være grænseoverskridende, fordi de handler om noget, som du ikke selv har svaret på. Eller de kan være grænseoverskridende, fordi de bliver stillet på steder og tidspunkter, hvor du er helt uforberedt på at tale om sygdom, f.eks. når du står i kø i supermarkedet.
Spørgsmål kan også virke grænseoverskridende, hvis de kommer fra personer, som du ikke kender særlig godt. Det er måske din søns håndboldtræner eller legekammerats mor, som spørger til din sygdom.
Det er vigtigt at huske på, at du ikke er forpligtet til at svare på spørgsmål. Du er i din gode ret til at afvise at tale om sygdom, hvis du ikke har lyst til det.
Mennesker, som ikke selv har prøvet at have alvorlig sygdom inde på livet, ved ikke altid, hvor hårdt det kan være at skulle forholde sig til spørgsmål som: Hvornår bliver du rask? Hvad hvis behandlingen ikke virker? Hvor lang tid kan du leve med sygdommen?
Selv om de gør det i bedste mening, kan det virke sårende og tage meget energi.
Måske kan du på forhånd formulere nogle sætninger, som du kan sige til folk, hvis du ikke har lyst til at svare på spørgsmål om sygdom f.eks.:
- ’Jo tak, det går efter planen’.
- ’Jo tak. Ved du hvad, jeg har hovedet fyldt af arbejde/forberedelse af fødselsdag/problemer i min søns skole, så der er ikke rigtig plads til tanker om sygdom i mit hoved lige nu’.
- ’Det er nu, jeg lever og har det godt, så det nyder jeg. Hvad fremtiden bringer, det bestemmer jeg jo ikke helt selv’.
Nogle gange kan en måde at komme væk fra spørgsmål, der handler om én selv, være at stille et spørgsmål tilbage: ’Jo tak, det går efter planen. Men hvordan har I det egentlig?’
Informer inden fester og forældremøder
Hvis du ved, at der er sammenhænge, hvor du enten ikke ønsker eller er bekymret for spørgsmål om sygdommen, kan det hjælpe at informere om dette på forhånd.
Det kan f.eks. være, at du skal til en fest, hvor du ved, at du ikke har lyst til at tale om din sygdom, og hvor der måske er stor sandsynlighed for, at du vil blive spurgt.
Her kan du f.eks. kontakte værten forinden og bede ham eller hende informere selskabet om, at du kommer for at holde fest og more dig. Det kan de hjælpe dig med ved at tale med dig om andre ting end sygdom.
Man kan f.eks. også informere klassekammeraters forældre på forhånd om, hvordan de bedst møder dig, hvis I ses i skolegården, eller når de afleverer/henter deres barn hjemme hos dig. Du kan f.eks. fortælle dem, om du gerne vil spørges om sygdommen, eller om du egentlig hellere er fri.