Skip navigation
  1. 1

    Få hjælp

  2. 2

    Hvad er vigtigt for dig lige nu?

  3. 3

    Når døden nærmer sig

  4. 4

    Råd fra rådgiverne

Når døden nærmer sig

Det kan være godt at vide lidt om, hvad der sker i tiden op til, at man dør. Så man er forberedt, og så de pårørende kender til ønsker og behov, hvis man ikke selv kan udtrykke dem længere.

Det kan være godt at være forberedt

Mange tænker over, hvad der kommer til at ske, når man dør. Det kan være godt at vide noget om det for at forberede sig på det sammen med sine kære. Blandt andet kan det give ro at vide, hvordan man kan blive lindret, hvis det er noget, man er bange for. Du kan tale med din læge om, hvad du kan forvente i forhold til din specifikke sygdom. Du kan også ringe til Kræftlinjen (80 30 10 30).  

Også for dine pårørende kan det være godt at vide, hvad de kan forvente, så de er forberedte og kan være der bedst muligt for dig. 

Afklar ønsker og behov tidligt

Når døden er tæt på, bliver kroppen meget træt, og sanserne svækkes. Du sover eller døser mere, og det kan blive svært at spise eller drikke. Det kan være rart at være omgivet af kendte stemmer og ansigter, da det skaber tryghed. 

Det kan være svært at tale om sine behov, når døden nærmer sig, så det er godt at have talt om ønsker på forhånd. F.eks. om du ønsker besøg eller ro, eller om du vil høre musik eller have noget læst op.

Kroppen i den sidste tid

I den sidste tid svækkes kroppen, og alting fungerer gradvist langsommere.              

I de sidste uger kan der være behov for mere smertestillende medicin. Det kan blive svært at tage piller, så medicinen gives ofte gennem en lille kanyle i armen. Dette sikrer, at du får den rette behandling, også derhjemme. Lægen og sygeplejersken sørger for, at du har den nødvendige medicin, så akutte symptomer kan behandles.

I de sidste døgn forsvinder behovet for mad og drikke, og kroppen kan ikke længere bruge væsken. Sanser som føle- og høresansen bevares længst, så det er vigtigt at tale stille og blidt. Det kan give tryghed at høre, hvad der foregår omkring dig.

I de sidste timer bliver huden ekstra følsom, og døden kommer som en gradvis proces. Man sover mere, vejrtrækningen kan blive raslende og uregelmæssig, og man kan opleve nutiden uklart.

Næste trin

Oversigt

  1. 1

    Få hjælp

  2. 2

    Hvad er vigtigt for dig lige nu?

  3. 3

    Når døden nærmer sig

  4. 4

    Råd fra rådgiverne