Pårørende på plejeorlov?

Værd at overveje inden

Det er en stor opgave at passe en alvorligt syg derhjemme, så den pårørende skal være klar til at påtage sig opgaven, både fysisk og psykisk. Det er vigtigt, at I inden plejeorloven tænker det godt igennem.

For nogle pårørende er det vigtigste at være sammen i den sidste tid og være med til at pleje den uhelbredeligt syge.

For andre er det vigtigere, at professionelle står for plejen, så man kan koncentrere sig om at være f.eks. ægtefælle eller ven.

Plejeorlov kan også være udelukket, fordi man ikke har mulighed for at klare opgaven fysisk eller psykisk.

Betingelser for at få plejeorlov

For at en pårørende kan få plejeorlov, er der nogle betingelser, der skal være opfyldt:

• Du har behov for pleje
• Du skal have lyst til at blive plejet hjemme af ansøgeren
• Hospitalsbehandling med helbredende sigte efter lægelig vurdering er udsigtsløs, og levetiden forventes at være kort

Læs mere om betingelser og rettigheder ved plejeorlov:

Plejeorlov – betingelser og rettigheder

Tal med sundhedspersonalet

I kan få hjælp til at træffe beslutningen om plejeorlov af sygeplejersken, det palliative team eller lægen. I kan f.eks. spørge, hvad der skal til for at få bevilget orlov og hvad I kan forvente, hvis den pårørende får plejeorlov.

Hvordan ser en hverdag ud? Gør den type kræft, man har, noget særligt ved dødsprocessen, som man skal være opmærksom på? 

Der er rigtig mange, der tænker meget over, hvordan den sidste tid bliver – hvad sker der med kroppen, hvad skal man være forberedt på? Det gælder både den syge og de pårørende. Læs om kroppen den sidste tid:

Kroppen den sidste tid

Tal om forventningerne til plejeorloven

Det kan være en hjælp at tale om jeres forventninger til en plejeorlov, inden I beslutter jer, men også løbende i orloven. I kan f.eks. tale om:

• Hvad forventer I af hinanden?
• Hvor meget vil og kan den pårørende hjælpe med?
• Er der noget, I foretrækker, at hjemmeplejen tager sig af, f.eks. den syges personlige hygiejne eller at administrere medicinen?
• Kan den øvrige familie træde til nogen gange?
• Hvad gør I, hvis den pårørende skal noget andet?
• Hvor ofte I skal gentage snakken, f.eks. hver 14. dag?

Støtte til pårørende på plejeorlov

Det kan være en hjælp at vide, hvad kommunen kan hjælpe med undervejs, inden man som pårørende siger ja til at tage plejeorlov.

Selvom en pårørende tager plejeorlov, er der stadig også mulighed for at få hjælp og aflastning fra kommunen. Det er også muligt at dele plejeorloven mellem flere pårørende.

Man er ikke forpligtet til at være til rådighed 24 timer i døgnet. Alle har brug for søvn og pauser.

Det er en god idé at lave aftaler med hjemmesygeplejersken, personalet i palliativt team og de øvrige pårørende om, hvor meget af døgnet man skal være til rådighed.

Aflastning og praktisk hjælp fra kommunen

Kommunen kan stille hjemmehjælp til rådighed til pleje af den syge og til praktiske gøremål. Desuden kan kommunen sætte aflastning ind, så plejeren også har mulighed for at holde fri.

Kommunen kan i særlige tilfælde tilbyde et kortere ophold på et plejehjem.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvad der tilbydes af hjælp og aflastning. Derfor er det en god idé at kontakte kommunens hjemmeplejeafdeling og undersøge tilbuddene og reglerne. 

Pleje i den sidste tid

At stoppe plejeorloven eller sætte den på pause

Flere oplever, at det bliver nødvendigt at stoppe plejeorloven og i stedet bruge den sidste tid på hospitalet eller på hospice. Det kan der være mange grunde til, f.eks. at den pårørende ikke længere har kræfter til den fysiske plejeopgave, eller at den personlige pleje bliver for krævende.

Derfor er det en god idé at undersøge på forhånd, hvad man kan gøre, hvis plejeopgaven bliver for stor for den pårørende undervejs i forløbet. Tal med hjemmesygeplejersken, det palliative team eller egen læge.

Giv plads til at ændre mening

Det er vigtigt at tale om, at det er okay for den pårørende eller den syge at skifte mening undervejs. For selv om viljen er til stede, oplever mange, at situationen ændrer sig, så det er bedre at søge hjælp uden for hjemmet.

Nogle pårørende får dårlig samvittighed over 'at måtte give op'. Her kan det være en hjælp at huske på, at omsorg for sig selv, også er omsorg for den syge. Ved at prioritere sine kræfter i den sidste tid er der bedre mulighed for at være nærværende sammen med den syge.

Hvis der sker ændringer

Undersøg hvem man kontakter, hvis der sker ændringer. Det er vigtigt at vide, hvor og hvem man kan henvende sig til, hvis situationen ændrer sig. Ofte kan et familiemedlem eller hjemmesygeplejersken være den, som sikrer og vedligeholder kontakten til de øvrige professionelle hjælpere.

Det er også vigtigt, at I hører din læge om, hvem man kan henvende sig til om aftenen, om natten og i weekenden, hvis der bliver brug for det.

Hvis der er børn og unge i hjemmet

Det kan være en skræmmende oplevelse for et barn at være tæt på et døende familiemedlem i hjemmet. Hvis barnet ikke er forberedt, kan det virke fremmedgørende at se f.eks. en hospitalsseng, medicin og udstyr rykke ind i de vante, hjemlige omgivelser. Der er også familier, hvor det fungerer fint, at den døende er derhjemme.

Det er vigtigt at forberede barnet eller den unge på forandringerne og tale med ham eller hende om tanker og bekymringer, hvis far eller mor vælger at dø derhjemme.

Det kan være en god idé at sikre, at der er et netværk af barnets/den unges nærmeste pårørende, der har fokus på barnets trivsel med situationen derhjemme.

Tal løbende om det bliver en for stor belastning for børnene, at mor eller far er døende derhjemme.

Det kan være en hjælp at tale med en professionel om fordele og ulemper ved at dø hjemme, hvis man har hjemmeboende børn.

Find råd og vejledning, hvis du har børn