Hjælp til pleje i den sidste tid
Der er forskellige muligheder for at få hjælp og støtte i den sidste tid, både derhjemme, på hospitalet, fra et palliativt team eller på hospice. Her kan du læse om mulighederne for at få omsorg, pleje og lindring i den sidste tid.
Pleje og hjælp i hjemmet
I kan få dækket de udgifter, der kan være ved at blive plejet derhjemme. Sygepleje i hjemmet tilbydes hele døgnet og er gratis. Hjælpen kan for eksempel være at holde styr på medicinen, at være med til den personlige pleje, at lindre for smerter og andre gener og ikke mindst at støtte og vejlede.
Du kan selv ansøge eller bede dine pårørende, egen læge eller sygehus om at kontakte den kommunale hjemmesygepleje. Du kan ofte også bruge din egen læge til at koordinere og være ansvarlig for, at du får den bedste lindrende behandling.
Muligheder for pleje og hjælp i hjemmet:
Uanset hvor du er i dit sygdomsforløb, er det vigtigt, du fortæller, hvordan du har det, og hvilke gener, du oplever. Langt det meste kan lindres. Både smerter og andre ubehagelige gener fra sygdommen. Hvis du er i tvivl, så spørg din læge. Næsten uanset hvordan du har det, kan der gøres noget.
Lindrende behandling og pleje skal mindske eller eventuelt helt fjerne de symptomer, du oplever. Den lindrende behandling kan f.eks. være medicin mod smerter, kvalme, luft eller væske i kroppen, åndenød, træthed og uro.
Lindrende behandling er også omsorg, sygepleje, samtale og hjælp til at håndtere f.eks. angst. Desuden kan lindrende behandling være fysioterapi i form af blid massage, afspænding og åndedrætsøvelser.
Ofte er det din læge, der koordinerer den lindrende behandling. Det kan være ved hjemmebesøg eller over telefonen. Det kan også være en socialrådgiver, psykolog eller fysioterapeut, der står for den lindrende behandling. Nogle gange udføres den af et palliativt team, der besøger dig derhjemme.
Det palliative team består af blandt andet læger og sygeplejersker med specialuddannelse i lindrende behandling og pleje.
Når man bliver alvorligt syg, og kræfterne aftager, kan hjælpemidler være en stor hjælp til at klare sig bedre i hjemmet. F.eks. kan en rollator forebygge, at man falder, hvis balancen svigter, og en kørestol kan gøre det muligt at komme udenfor. En bækkenstol kan give mulighed for at komme på toilettet, når turen til toilettet bliver for lang.
Hvis du ligger meget i sengen, kan det være en hjælp at bruge en el-plejeseng, hvor hovedgærdet kan hæves og sænkes ved at trykke på en knap. Hele sengen kan hæves, så højden passer til hjælpernes arbejdsstillinger. Nogle kommuner tilbyder også linnedservice.
Hjælpemidlerne kan lånes gratis, og de kan bestilles gennem den kommunale hjælpemiddelcentral, hjemmesygeplejen, din egen læge eller på sygehuset.
Det er også muligt at få lavet ændringer i boligen, så det kan blive mere sikkert og lettere at bevæge sig rundt i huset. Det kan f.eks. være at få fjernet dørtrin og få sat håndtag op på badeværelset.
Ændringerne er gratis og foretages efter vurdering af hjemmeplejen og ergoterapeuten i kommunen i samråd med dig og dine pårørende. Læs mere om rettigheder til hjælpemidler i boligen:
Hjælp til personlig pleje, huslige opgaver og eventuelt indkøb anses som en varig hjælp, når man er døende, og er derfor gratis. Du kan selv ansøge eller bede dine pårørende, egen læge, sygehuset eller hjemmesygeplejersken om at kontakte kommunen.
Hvis I har udgifter til medicin, sygeplejeartikler, boligændringer, hjælpemidler eller hjemmehjælp, vil de blive betalt af kommunen.
Du får 100 pct. tilskud til medicin af Lægemiddelstyrelsen, hvis du er uhelbredelig syg. Det er din læge, der skal ansøge.
Hjælpen ydes med fuld dækning, uanset om lægemidlet er tilskudsberettiget eller ej, og uanset om det drejer sig om håndkøbslægemidler. De skal blot være ordineret af lægen og skrevet på recept.
Udgifter til indkøb af særlige hudplejemidler og sygeplejeartikler (f.eks. bleer og stomiposer), der ikke indgår i hjemmeplejens sortiment, kan man søge om at få dækket af kommunen.
Hvis lægen har ordineret energi- og proteinberigede ernærings-præparater på specialrecept, dækkes 60 pct. af udgiften af sygesikringen. De sidste 40 pct. kan man søge kommunen om at dække.
Nogle får brug for lindrende fysioterapi. Det kan for eksempel være massage, der kan give kroppen afslapning og ro. Hvis lægen ordinerer denne behandling, kan der søges økonomisk støtte af kommunen.
I alle kommuner kan man få bragt mad ud, som man selv skal betale for. Der findes også flere private udbydere.
Den lokale menighedspleje og Dansk Røde Kors er eksempler på organisationer, der tilbyder besøg af en frivillig hjælper, som typisk kommer et par timer om ugen efter aftale.
Den frivillige tager sig ikke af pleje-opgaver, men kan f.eks. læse højt, tage med til lægebesøg eller være der, mens de pårørende er ude. Alle frivillige har tavshedspligt.
Spørg kommunen eller hjemmesygeplejen om tilbud i dit område.
App til at aftale praktisk hjælp
Gennem appen 'Sammenholdet' kan du oprette et netværk, hvor I kan koordinere opgaver som madlavning, børnepasning og transport - og du kan opdatere dit netværk på, hvordan det går. Du kan hente appen gratis her:
Omsorg og lindring på hospice
Et hospice er et tilbud til uhelbredeligt syge og til døende mennesker. Her tilbydes man omsorg og lindring af smerter eller andre problemer, som f.eks. åndenød, angst og uro.
For ca. 20 pct. er et hospiceophold midlertidigt
Nogle gange kommer patienter, der gerne vil dø hjemme, blot midlertidigt på hospice. Man kan ansøge om et ophold for at få behandling og lindring af mere specialiserede problemer, men også for aflastning og lindring af smerter eller andre problemer, som f.eks. åndenød, angst og uro. Et lindrende ophold er typisk på 14 dage til 3 uger.
Egen læge eller sygehuset henviser til hospice
Det er gratis at komme på hospice, og det er din læge eller sygehuslæge, der skal henvise dig.
Der er nogle kriterier (visitationskriterier), man skal opfylde for at komme på hospice. Kriterierne varierer lidt fra hospice til hospice. Du kan henvende dig til det enkelte hospice eller se på deres hjemmeside for at finde ud af de præcise kriterier.
Find en oversigt over hospicer her:
Tværfagligt personale på hospice
Personalet på et hospice er tværfagligt. Der er sygeplejersker og læger, og der kan være mulighed for at tale med en fysioterapeut, diætist, psykolog, socialrådgiver eller præst. Nogle steder er der også en musikterapeut eller zoneterapeut.
Hvert hospice har også en række frivillige, der hjælper med praktiske gøremål og står til rådighed for samtaler og samvær for både patienter og pårørende, hvis man ønsker det.
Hverdagen på et hospice er anderledes end på hospitalet
På et hospice har man enestue og har også mulighed for at tage mindre, private ejendele med og være sammen med sine pårørende i det omfang, man ønsker det. På langt de fleste hospicer er der mulighed for at være medindlagt eller overnatte. Hverdagen på et hospice er præget af ens egne behov og ønsker.
Et hospiceophold kan vare fra få dage til flere uger. De fleste patienter kommer på hospice, fordi de har mange smerter eller lever med andre problemer som f.eks. åndenød, angst eller uro. Nogle gange kan problemerne lindres så meget, at man kan komme hjem til sig selv igen.
Unge under 18
I tilfælde hvor unge patienter under 18 år ønsker at komme på hospice, må man undersøge visitationskriterierne for det enkelte hospice.
Hjælp fra det specialiserede, palliative team
Det palliative team er et tværfagligt specialistteam, der bl.a. består af specialuddannede sygeplejersker, læger, psykologer og fysioterapeuter. De kan både forebygge, afhjælpe og lindre de smerter og symptomer, du måtte opleve. Og de kan hjælpe med at håndtere de udfordringer, der kan opstå, når man er uhelbredeligt syg.
For at få hjælp af et palliativt team, skal du visiteres til det. Din egen læge eller lægen på sygehuset kan hjælpe med at kontakte teamet. Teamet tager så stilling til, om du skal visiteres til dem, eller om de kan hjælpe dig på anden vis.
Udkørende palliativt team
Hvis du har komplekse symptomer og problemstillinger, kan du få hjælp af et udkørende palliativ team. Et palliativt team er tilknyttet et hospital eller et hospice, men kører ud til patienter, der bor hjemme, er på sygehus eller på plejehjem. Du skal henvises af din læge.
Hjælp hjemme eller på hospitalet
Mange kræftpatienter oplever at være skiftevis hjemme, på hospitalet og eventuelt på hospice i den sidste tid. Man kan få hjælp af det palliative team både derhjemme og på hospitalet.
Hvis du er hjemme i den sidste tid, kan det palliative team samarbejde med din egen læge og hjemmesygeplejen. På den måde får du den bedst mulige smertelindring, pleje og omsorg hjemme hos sig selv. Det palliative team kan være med til at skabe en større tryghed i derhjemme og medvirke til, at man ikke bliver unødigt indlagt på hospitalet.
Hvis du er indlagt på sygehuset i den sidste tid, kan det palliative team hjælpe lægerne og sygeplejerskerne på afdelingen med råd og vejledning. De kan vejlede i god smertelindring af symptomer og i de psykiske og sociale problematikker, som du og dine pårørende kan opleve i den sidste tid.
Hvis man kommer på hospice, kan man ofte fortsat få behandling af det palliative team. Nogle hospicer har deres eget palliative team.
Guide: Den sidste tid
I guiden får du et kortfattet overblik over de ting, der kan være godt at vide, hvis du ved, du skal dø af din sygdom. Du kan læse i dybden om de forskellige ting på siderne om den sidste tid.
Piraveena og Helle er vågere
I videoen fortæller Helle og Piraveena om deres frivilligjob i Røde Kors' vågetjeneste, hvor de sidder hos døende mennesker. For nogle gange har de pårørende brug for en pause - og ingen skal være alene i deres sidste timer. Læs også 40-årige Camillas dagbog fra en dag på vagt i Vågetjenesten.
Livets sidste timer – en vågers fortælling