Hjælp til pleje i den sidste tid
Der er forskellige muligheder for at få hjælp og støtte i den sidste tid, både derhjemme, på hospitalet, fra et palliativt team eller på hospice. Her kan du læse om mulighederne for at få omsorg, pleje og lindring i den sidste tid.
Pleje og hjælp i hjemmet
Som udgangspunkt er tanken, at det ikke skal være dyrere for dig og dine pårørende, at du bliver plejet i hjemmet, end hvis du havde været indlagt. Derfor kan I få dækket de udgifter, der kan være ved at blive plejet derhjemme.
Sygepleje i hjemmet tilbydes hele døgnet og er gratis. Hjælpen kan for eksempel være at holde styr på medicinen, at være med til den personlige pleje, at lindre for smerter og ikke mindst at støtte og vejlede. Du kan selv ansøge eller bede dine pårørende, egen læge eller sygehus om at kontakte den kommunale hjemmesygepleje.
Få vejledning og hjælp af hjemmesygeplejerske og egen læge
Hjemmesygeplejersken kan ofte guide dig i, hvor I skal søge om at få dækket udgifter eller få bevilget hjemmehjælp osv. Du kan ofte også bruge din egen læge til at koordinere og være ansvarlig for, at du får den bedste lindrende behandling.
Muligheder for pleje og hjælp i hjemmet:
Lindrende behandling og pleje skal mindske eller eventuelt helt fjerne ubehagelige symptomer. Den lindrende behandling kan omfatte forskellig medicin, som er smertestillende, luftgivende, væskereducerende m.v.
Lindrende behandling er også omsorg, sygepleje, samtale og hjælp til at tackle f.eks. angst. Desuden kan lindrende behandling være fysioterapi i form af blid massage, afspænding og åndedrætsøvelser.
Ofte er det din læge, der koordinerer den lindrende behandling. Det kan være ved hjemmebesøg eller over telefonen. Det kan også være en socialrådgiver, psykolog eller fysioterapeut, der står for den lindrende behandling. Nogle gange udføres den af et palliativt team, der besøger dig derhjemme.
Det palliative team består af blandt andet læger og sygeplejersker med specialuddannelse i lindrende behandling og pleje.
Når man bliver alvorligt syg, og kræfterne aftager, kan hjælpemidler være en stor hjælp til at klare sig bedre i hjemmet. Eksempelvis kan en rollator forebygge, at man falder, hvis balancen svigter, en bækkenstol kan give mulighed for at komme på toilettet, når turen til toilettet bliver for lang, og en kørestol kan gøre det muligt at komme udenfor.
Hvis du ligger meget i sengen, kan det være en hjælp at bruge en el-plejeseng, hvor hovedgærdet kan hæves og sænkes ved at trykke på en knap. Hele sengen kan hæves, så højden passer til hjælpernes arbejdsstillinger. Nogle kommuner tilbyder også linnedservice.
Hjælpemidlerne kan lånes gratis, og de kan bestilles via den kommunale hjælpemiddelcentral, hjemmesygeplejen, din egen læge eller på sygehuset.
Det er også muligt at få lavet ændringer i boligen, så det kan blive mere sikkert og lettere at bevæge sig rundt i huset. Det kan f.eks. dreje sig om at fjerne dørtrin og opsætte håndtag på badeværelset.
Ændringerne er gratis og foretages efter vurdering af hjemmeplejen og ergoterapeuten i kommunen i samråd med dig og dine pårørende. Læs mere om rettigheder til hjælpemidler i boligen:
Hjælp til personlig pleje, huslige opgaver og eventuelt indkøb betragtes som en varig hjælp, når man er døende, og er derfor gratis. Du kan selv ansøge eller bede dine pårørende, egen læge, sygehuset eller hjemmesygeplejersken om at kontakte kommunen.
Hvis I har udgifter til medicin, sygeplejeartikler, boligændringer, hjælpemidler eller hjemmehjælp, vil disse udgifter blive betalt af kommunen.
Du får 100 pct. tilskud til medicin af Lægemiddelstyrelsen. Det er din læge, der skal ansøge. Lægemiddelstyrelsen kan give tilskuddet, hvis du er uhelbredelig syg. Hjælpen ydes med fuld dækning, uanset om lægemidlet er tilskudsberettiget eller ej, og uanset om det drejer sig om håndkøbslægemidler. De skal blot være ordineret af lægen og skrevet på recept.
Udgifter til indkøb af særlige hudplejemidler og sygeplejeartikler (f.eks. bleer og stomiposer), der ikke indgår i hjemmeplejens sortiment, kan man søge om at få dækket af kommunen.
Hvis lægen har ordineret energi- og proteinberigede ernæringspræparater på specialrecept, dækkes 60 pct. af udgiften af sygesikringen. De resterende 40 pct. kan man søge kommunen om at dække.
Nogle får brug for lindrende fysioterapi. Det kan for eksempel være massage, der kan give kroppen afslapning og ro. Hvis lægen ordinerer denne behandling, kan der søges økonomisk støtte af kommunen.
I alle kommuner kan man få bragt mad ud, som man selv skal betale for. Der findes også flere private udbydere.
Den lokale menighedspleje og Dansk Røde Kors er eksempler på organisationer, der tilbyder besøg af en frivillig hjælper, som typisk kommer et par timer om ugen efter aftale. Den frivillige kan læse højt, ledsage til lægebesøg eller være der, mens de pårørende er ude. Den frivillige tager sig ikke af opgaver omkring plejen. Alle frivillige har tavshedspligt.
Spørg kommunen eller hjemmesygeplejen om tilbud i dit område.
Omsorg og lindring på hospice
Et hospice er et gratis tilbud til uhelbredeligt syge og døende mennesker. Et hospice tilbyder omsorg, livskvalitet og lindring af smerter eller andre problemer, f.eks. ved åndenød, angst og uro.
Nogle gange kommer patienter, der gerne vil dø hjemme, midlertidigt på hospice, hvis de har brug for smertebehandling og lindring af andre problemer.
Egen læge eller sygehuset henviser til hospice
Det er gratis at komme på hospice. Der er nogle kriterier (visitationskriterier), man skal opfylde for at komme på hospice. Kriterierne varierer lidt fra hospice til hospice. Du kan henvende dig til det enkelte hospice eller se på deres hjemmeside for at finde ud af de præcise kriterier. Find en oversigt over hospicer her:
Tværfagligt personale på hospice
Personalet på et hospice er tværfagligt. Der er sygeplejersker og læger, og der kan være mulighed for at tale med en fysioterapeut, diætist, psykolog, socialrådgiver eller præst. Nogle steder er der også en musikterapeut eller zoneterapeut.
Hvert hospice har også tilknyttet en række frivillige, der hjælper med praktiske gøremål og står til rådighed for samtale og samvær, såfremt en patient eller pårørende ønsker det.
Hverdagen på et hospice er anderledes end på hospitalet
På et hospice har man enestue og har også mulighed for at tage mindre private ejendele med og være sammen med sine pårørende i det omfang, man ønsker det. Hverdagen på et hospice er præget af ens egne behov og ønsker.
Et hospiceophold kan vare fra få dage til flere uger. De fleste patienter kommer på hospice, fordi de har mange smerter eller lever med andre problemer som f.eks. åndenød, angst eller uro. Nogle gange kan problemerne lindres så meget, at man kan komme hjem til sig selv igen.
Unge under 18
I tilfælde hvor unge patienter under 18 år ønsker at komme på hospice, må man undersøge visitationskriterierne for det enkelte hospice.
Palliativt team kan lindre smerter
Palliativ betyder lindrende, og det palliative team er et tværfagligt specialistteam, der bl.a. består af specialuddannede sygeplejersker, læger, psykologer og fysioterapeuter, som kan lindre smerter og symptomer og hjælpe med at håndtere de udfordringer, der kan opstå, når man er uhelbredeligt syg.
For at få hjælp af et palliativt team, skal du visiteres til det. Din egen læge eller lægen på sygehuset kan hjælpe med at kontakte teamet. Teamet tager da stilling til, om du skal visiteres til dem, eller om de kan hjælpe dig på anden vis.
Hjælp hjemme eller på hospitalet
Mange kræftpatienter oplever at være skiftevis hjemme, på hospitalet og eventuelt på hospice i den sidste tid. Man kan få hjælp af det palliative team både derhjemme og på hospitalet.
Hvis du er hjemme i den sidste tid, kan det palliative team samarbejde med din egen læge og hjemmesygeplejen. På den måde får du den bedst mulige smertelindring, pleje og omsorg hjemme hos sig selv. Det palliative team kan være med til at skabe en større tryghed i hjemmet og medvirke til, at man ikke bliver unødigt indlagt på hospitalet.
Hvis du er indlagt på sygehuset i den sidste tid, kan det palliative team hjælpe lægerne og sygeplejerskerne på afdelingen med råd og vejledning. De kan vejlede i god smertelindring af ens symptomer, i kommunikation og i de psykiske og sociale problematikker, som du og dine pårørende kan opleve i den sidste tid.
Hvis man kommer på hospice, kan man ofte fortsat få behandling af det palliative team. Nogle hospicer har deres eget palliative team.