Depression ved en kræftsygdom
En kræftsygdom kan være psykisk belastende både for den kræftramte og de pårørende, og det er normalt at opleve tunge følelser. Nogle udvikler en egentlig depression. Hvis du får en depression, kan den behandles med psykologsamtaler og/eller medicin.
Hvis tristhed og modløshed varer ved
Det er almindeligt at føle sig trist og modløs under og efter et behandlingsforløb for kræft. De tunge følelser kan svare til symptomer på en depression, men er som udgangspunkt naturlige reaktioner på den situation, du står i. Hvis symptomerne varer ved over længere tid og eventuelt forværres, er det en god idé at tale med din læge.
Det er vigtigt at huske på, at selv om mange oplever følelser som nedtrykthed og modløshed i forbindelse med kræft, vil de færreste udvikle en depression, der kræver behandling.
Stor psykisk belastning kan udløse en depression
Kræft udløser ikke i sig selv en depression. Men den belastning, som kræftsygdommen medfører f.eks. i form af angst, uvished, krævende behandlingsforløb og sorg over at gøre andre kede af det, kan for nogle udløse en depression.
Naturlige reaktioner eller symptomer på depression
Der er forskel på tunge tanker og følelser pga. en kræftsygdom og en egentlig depression, men nogle gange kan symptomerne være de samme. F.eks. kan man i begge situationer opleve en følelse af nedtrykthed, nedsat energi, selvbebrejdelser, ligegyldighed og søvnproblemer.
Selv om man i begge situationer kan opleve svingninger i humøret, så vil man ved en depression opleve, at de tunge følelser er mere vedvarende. Ved en naturlig belastningsreaktion vil der derimod være større tendens til, at humøret kan svinge, og at man påvirkes af glædelige begivenheder som f.eks. besøg af gode venner/familie, eller når man får besked om positive behandlingsresultater.
Giv dig selv lov til at reagere psykisk: Det er naturligt, at humøret svinger
Prøv at give dig selv lov til ikke hele tiden at være glad og positiv. Det er naturligt at opleve følelsesmæssige rutsjeture, hvor humøret svinger mellem håb og håbløshed. At man ind imellem bliver trist, er ikke det samme som at være deprimeret.
Vær ikke hård ved dig selv, fordi du reagerer psykisk, men se hellere reaktionerne som udtryk for, hvor stor en belastning kræftsygdommen er – uanset om du har kræft eller er pårørende til en kræftramt.
Del dine tanker og oplevelser med andre
Det er en god idé at tale med andre om dine tanker og følelser. Det kan føles som en lettelse og en trøst, at andre hjælper dig med at bære noget af alt det svære, og det kan mindske den følelse af ensomhed, som mange kan føle.
Hvis man har en depression, kommer man nemt til at isolere sig. Læg mærke til, om det hjælper dig eller gør det værre, hvis/når du isolerer dig. Forsøg at fastholde sociale aktiviteter, hvis du oplever, at de hjælper dig til at komme i bedre humør – også selvom tristheden måske vender tilbage, når du er alene igen.
Pas på dig selv – motion påvirker humøret
Forsøg at være fysisk aktiv hver dag. Det behøver ikke være hård motion eller i lang tid. En gåtur er også fin. Mange oplever at føle sig bedre tilpas efter at have rørt sig. Nogle bruger motion til at adsprede sig fra tankerne om sygdommen, og andre bruger f.eks. en gåtur til at tænke tingene omkring sygdommen igennem for så at lægge dem til side, når de kommer hjem.
Skriv dine tanker og aktiviteter ned
At skrive dagbog eller logbog kan hjælpe dig til bedre at holde styr på dine tanker, og det kan hjælpe til, at dagene ikke flyder ud i ét, hvor alt opleves uoverskueligt. Prøv evt. at give dagens begivenheder et tal på en skala fra 1 (det dårligste humør) til 10 (det bedste humør). På den måde kan du se, om dit humør svinger i løbet af dagen, og hvilke aktiviteter der hjælper dig til at komme i lidt bedre humør. Hvis dit humør konstant ligger meget lavt, bør du søge professionel hjælp.
Det er okay at være sårbar og ked af det, og at der er dage, hvor det hele er lidt sort. Jeg skrev dagbog, det hjalp mig.
Ved bekymring for depression
Hvis du har kræft eller er pårørende til en kræftpatient og er bekymret for, om du er ved at udvikle en depression, er det en god idé at inddrage din praktiserende læge for at have hans eller hendes løbende vurdering af din tilstand. Mange praktiserende læger vil gerne bruges som tovholdere før, under eller efter kræftbehandlingen.
Din læge kan bruge et spørgeskema til at vurdere dine symptomer
For at vurdere dine symptomer og stille en eventuel diagnose på depression vil din læge typisk:
- Tage blodprøver for at udelukke fysisk sygdom som diabetes eller stofskiftesygdom
- Tale med dig om dine symptomer og almene tilstand
- Udlevere eller gennemgå et spørgeskema, som kan kortlægge og måle omfanget af dine symptomer
Ud fra dine svar i spørgeskemaet og lægens almene indtryk af dine symptomer kan lægen stille en eventuel depressionsdiagnose.
Depression kan behandles med psykologsamtaler og/eller medicin
Hvis du har en depression, vil lægen tilbyde dig behandling. Nogle depressioner kan behandles ved samtale med psykolog, mens nogle depressioner skal behandles med antidepressiv medicin eventuelt suppleret med støttende samtaler.
Nogle praktiserende læger tilbyder selv samtalebehandling. Hos den praktiserende læge kan du igennem sygesikringen få op til syv gratis samtaler inden for 1 år. Din praktiserende læge kan også henvise dig til en psykolog, hvor du kan få økonomisk tilskud fra sygesikringen.
Årsager til depression
Depression er ikke nogens skyld og har ingen simple psykologiske forklaringer. Nogle mennesker har en større risiko for at få en depression end andre. Der kan være tale om både en biologisk (arvelig) og en psykologisk sårbarhed. Mennesker, der tidligere har haft en eller flere depressioner, har større risiko for at få en depression, når de får kræft, end andre. Hvis der er andre i ens familie, som har haft en depression, er risikoen også forøget.
Hvis man får kræft i en situation, hvor man i forvejen er skrøbelig – ved f.eks. problemer i forhold til omgivelserne, arbejde, økonomi eller dødsfald i familien – vil den psykologiske sårbarhed være større.
Dét at få kræft er i sig selv en stor psykisk belastning. Man kan føle, at man mister kontrollen over sit liv, er hjælpeløs i forhold til sygdommen og bange for at dø. Derudover kan selve sygdommen og behandlingen medføre nogle ændringer i kroppen, der kan udvikle sig til en depression. Træthed, smerter og mindsket fysisk formåen kan også øge risikoen for depression.
Aggression er et overset symptom på depression
Forskning peger på, at mænds depressioner ikke altid opdages, fordi de i højere grad end hos kvinder viser sig ved udadreagerende adfærd med aggression, vredesudbrud og misbrugsadfærd (alkohol/stoffer). Depressionerne kan også vise sig ved, at mændene trækker sig fra deres nærmeste og f.eks. bliver besat af at arbejde og afviser at modtage hjælp fra andre.
Det er vigtigt at huske på, at disse symptomer også kan optræde hos kvinder, og at mænd lige så vel kan reagere med mere klassiske symptomer på depression.
Det kan være en god idé at få talt med sin praktiserende læge, hvis man har nogle af disse symptomer, da de måske kan være udtryk for en uopdaget og ubehandlet depression.
Ved svære depressioner kan man få tanker om selvmord
Det er helt naturligt, at tanker om selvmord kan dukke op, når man er i en presset livssituation. Bliver tankerne om selvmord ved over tid, eller bliver de mere konkrete, er det vigtigt at søge hjælp.
Læs mere om depression:
Hvis du har brug for viden, råd og vejledning om psykisk sygdom og psykiatri.
Selvhjælpskursus i Kræftens Bekæmpelses rådgivninger
I Kræftens Bekæmpelses rådgivninger findes 'Ditliv'-kurser, både for dig, der er kræftpatient, og for pårørende. Kurset handler om, hvad man selv kan gøre, og giver konkrete værktøjer til at arbejde med kost, søvn, motion og tanker.
Selvhjælpskursus i din kommune
'LÆR AT TACKLE angst og depression' er et gratis tilbud for patienter og pårørende, som udbydes i 67 af landets kommuner. På kurset får du redskaber til at håndtere dine symptomer og arbejde med de reaktioner, der kan følge med langvarig sygdom. Læs mere: