Planteøstrogener i kosten og kosttilskud

Hvad er planteøstrogener?

Planteøstrogener er plantestoffer, som har en kemisk struktur lig det kvindelige kønshormon østrogen. Netop fordi planteøstrogenerne ligner østrogen, er de særligt interessante i forhold til hormonfølsom brystkræft.

Planteøstrogener kan overordnet inddeles i de tre grupper: isoflavoner, lignaner og coumestaner.

Hvilke fødevarer indeholder planteøstrogener?

Planteøstrogener findes i stort set alle plantebaserede fødevarer. Indholdet varierer dog meget.

Isoflavoner findes særligt i soja

Soja adskiller sig fra alle andre fødevarer ved at have et meget højt indhold af isoflavoner. Indholdet i andre bælgplanter (kikærter, hvide bønner, røde bønner, kidneybønner osv.) er meget lavere. På samme måde er indholdet i nogle sojaprodukter, f.eks. sojasovs, meget lavt. Men produkter som sojayoghurt og tofu indeholder ganske høje koncentrationer.

Sojalecithin bruges som tilsætningsstof (emulgator) i mange fødevarer og i medicinproduktion. De mængder, der bruges i den forbindelse, er meget lave. Sojalecithin sælges også som kosttilskud og her er mængderne også så lave, at det ikke er af betydning. Desuden findes der en række kosttilskud med isoflavoner - både baseret på soja og på rødkløver.

Fødevarer med højt indhold af isoflavoner:

• Edamamebønner
• Nogle typer plantefars
• Sojaproteindrik
• Sojayoghurt
• Tempeh (gærede sojabønner)
• Tofu
• Kosttilskud med soja og rødkløver (kan stå som isoflavoner, daidzein, genistein, glycitein)

Lignaner fra hørfrø og fuldkorn

Den fødevare med højest indhold af lignaner er frø, særligt hørfrø. De færreste spiser dog frø i meget store mængder. En af hovedkilderne til lignaner i den danske kost er fuldkorn.  

Fødevarer med højt indhold af lignaner:

• Hørfrø
• Kål
• Fuldkornsrugbrød
• Kosttilskud med lignaner (kan stå som lignaner, secoisolariciresinol, diglucoside, SDG)

Coumestaner fra flækærter og rødkløver

Coumestaner indgår i mindre grad i den danske kost, og primær kostkilde er flækærter. Man kan dog finde coumestaner i en række kosttilskud herunder i rødkløver-kosttilskud.

Fødevarer med højt indhold af coumestaner:

• Flækærter
• Pintobønner
• Alfalfa (lucerne)
• Kosttilskud med alfalfa og rødkløver (kan stå som biochanin A, formononetin)

Planteøstrogener og brystkræft

Østrogen er en central faktor i forhold til brystkræft. Især efter overgangsalderen vil flertallet af de kvinder, der har fået brystkræft, få at vide, at deres kræft er 'østrogenfølsom'.

At kræften er østrogenfølsom betyder, at den har brug for østrogen for at vokse. Man ved, at østrogenniveauet i blodet påvirker risikoen for at udvikle brystkræft, og behandlingen af østrogenfølsom brystkræft handler i høj grad om at holde østrogenniveauet i kroppen så lavt som muligt.

Netop fordi planteøstrogenerne har en kemisk struktur, der ligner østrogen, er de særligt interessante i forhold til brystkræft.

Det vigtige spørgsmål er, om planteøstrogenerne fremmer kræft ligesom kroppens naturlige østrogen, eller om planteøstrogenerne måske - helt modsat - kan modvirke østrogens uønskede virkninger. De forskningsresultater, vi har i dag, peger i begge retninger.

Isoflavoner og coumestaner er de typer planteøstrogener, der ligner det 'rigtige' østrogen mest. Lignaner har meget mere svag østrogenlignende effekt.

Soja og forebyggelse af kræft

I befolkningsundersøgelser foretaget i Asien har forskerne fundet, at asiatiske kvinder, der spiser meget soja, har en mindre risiko for at udvikle brystkræft sammenlignet med kvinder, der spiser mindre soja. Desuden er forekomsten af brystkræft lavere i asiatiske lande sammenlignet med den vestlige del af verden.

Med resultaterne fra Asien kunne man tro, at soja nedsætter forekomsten af brystkræft. Men når man har set på høje og lave indtag af soja blandt kvinder fra USA og Europa, har forskerne ikke fundet den samme beskyttende effekt.

Måske er forklaringen på forskellen mellem de asiatiske og de vestlige kvinder, at det har en betydning, om man har spist soja gennem opvæksten og puberteten. 

Undgå kosttilskud med soja og rødkløver, hvis du har eller har haft brystkræft

Hos Kræftens Bekæmpelse har vi valgt et forsigtighedsprincip i forhold til den type planteøstrogener, der hedder isoflavoner.

Udover isoflavoner, indeholder soja og rødkløver også den type planteøstrogener der hedder coumestaner. Der er forsket mindre i coumestaner, men laboratorieforsøg viser, at coumestaners biologiske effekt minder om isoflavonernes.

Fordi vi stadig mangler klare svar fra forskningen, anbefaler vi, at du undgår kosttilskud baseret på soja og rødkløver, hvis du har eller har haft brystkræft.

I en almindelig sund kost er mængden af soja generelt ikke et problem

I udgangspunktet er det ikke nødvendigt at bekymre sig om mængden af isoflavoner som en del af en varieret kost.

Du behøver ikke pille sojabønnerne fra i salatskålen eller bekymre dig om hverken sojaprotein eller sojalecithin, der er tilsat mange industrielt fremstillede fødevarer. Fødevarer som tofu og sojamælk er sandsynligvis også OK.  

Soja - hvis du er i behandling for brystkræft

De fleste kvinder med brystkræft får tilbudt anti-østrogen medicin (Tamoxifen) og/eller aromatasehæmmende behandling (Letrozol/Femar) gennem mange år efter deres operation. Formålet med denne behandling er, at de kræftceller, der måtte være tilbage i kroppen, 'sultes' i forhold til østrogen, så de ikke kan vokse.

Denne 'østrogenfjernende' behandling har været et stort fremskridt i behandlingen af brystkræft. Det vil derfor være meget problematisk, hvis planteøstrogenerne virker ligesom østrogen, eller hvis de påvirker anti-østrogenbehandlingen. Omvendt vil det være en fordel, hvis planteøstrogenerne kan være med til at holde det 'rigtige' østrogen væk fra kræftcellerne.

Der er lavet få studier af begrænset kvalitet med kvinder med brystkræft, som generelt viser, at kvinder på tamoxifen eller aromatasebehandling har en bedre overlevelse, hvis de spiser isoflavoner. Dog viser dyre- og cellestudier med østrogen-følsomme brystkræftceller, at soja nedsætter virkningen af aromatasehæmmere og tamoxifen. Den eksisterende forskning giver os derfor ikke klare svar på, hvorvidt det er gavnligt eller skadeligt for kvinder i behandling med aromatasehæmmere og tamoxifen at spise soja og rødkløver.

Lignaner (f.eks. fuldkorn, frø og bær) og brystkræft

Lignaner er ligesom isoflavonerne en planteøstrogen, men den østrogenlignende effekt er mindre. 

Lignanerne findes i de fleste fiberrige fødevarer, og rugbrødet er den fødevare, vi i Danmark får flest lignaner fra.

En række studier har målt enterolakton, der er et nedbrydningsprodukt fra lignanerne, i blodet hos kvindelige deltagere i befolkningsundersøgelser fra Europa (herunder Danmark) og USA. Generelt viser studierne, at kvinder, der inden deres brystkræftdiagnose havde høje niveauer af enterolakton i blodet, har en mindre risiko for at dø 10-15 år efter deres kræftdiagnose. Det tyder altså på, at en kost rig på lignaner kan have gavnlige effekter, og i hvert fald er der ingen tegn på uønskede effekter af lignanerne.

Der er generelt ikke grund til at bekymre sig for, at man får for mange lignaner fra kosten. 

Hørfrø adskiller sig dog ved at indeholde store koncentrationer af lignaner. Nogle spiser hele skefulde af hørfrø på morgenmaden dagligt eller bruger mange hørfrø til at bage rugbrød. Desværre har vi ikke viden til præcis at sige, hvornår det kan risikere at blive 'for meget'. En anden faktor er, at hørfrø indeholder tungmetallet cadmium, som vi heller ikke bør få for meget af.

Hvis man bruger kosttilskud, kan man dog stadig få høje koncentrationer. Det kan ikke udelukkes, at høje doser lignaner kan have uønskede effekter, og derfor råder vi til, at man er forsigtig med at tage kosttilskud.

Helt generelt tyder alt dog på, at en kost rig på rugbrød og andre fuldkornsprodukter, bær, grøntsager og frugt, er et meget fornuftigt valg.

Salvie og kræft

Salvie indeholder også planteøstrogener. Kosttilskud baseret på salvie bliver også markedsført på at mindske gener ved overgangsalderen. Det er svært at give præcis rådgivning i forhold til mulige virkninger og bivirkninger, da salvie dækker over en stor gruppe urter med mere end 100 forskellige arter.

Desuden bruges salvie på mange forskellige måder. I Danmark kender vi bedst læge-salvie (Salvia officinalis), hvorfra bladene er en velkendt krydderurt. Ved andre typer salvie er det roden eller frøene, man bruger.

Forskere har undersøgt læge-salvie for kemoterapilignende effekter, mens roden af Salvia miltiorrhiza indeholder stoffet tanshinone IIA, som ser ud til at hæmme væksten af brystkræftceller i reagensglasforsøg. I museforsøg har forskere fundet, at tilskud af læge-salvie (i kombination med lucerne) virker østrogent, hvilket taler for forsigtighed hos brystkræftpatienter.

Da vi ved meget lidt om salvies effekt, kan man ikke give en detaljeret oversigt over virkninger, bivirkninger og mulige interaktioner med kræftbehandling. Generelt findes der ikke overbevisende forskning udført med mennesker.

Almindelig brug af salvie som krydderurt, er dog med al sandsynlighed helt uproblematisk.

Læs mere om planteøstrogener og kræft:

Memorial Sloan-Kettering Cancer Center - Soja
Amerikansk kræftforskningscenter, som skriver om nye forskningsresultater inden for alternativ behandling 

Memorial Sloan-Kettering Cancer Center - Rødkløver