Vitaminer og kræft

Vi får det nødvendige A-vitamin gennem kosten, bl.a. fra grøntsager, lever, kød og æg. A-vitamin kan lagres i vores fedtvæv, det er derfor ikke strengt nødvendigt at få A-vitamin hver dag. Forskning antyder, at kosttilskud med store mængder A-vitamin kan øge risikoen for kræft - i hvert fald hos rygere.

Betegnelsen 'A-vitamin' dækker over en række stoffer, der er ”karotenoider” eller ”retinoider”. Karotenoiderne findes især i grøntsager med klare farver som f.eks. peberfrugter og gulerødder.

En af de former for A-vitamin, der oftest tales om i kræftsammenhænge, er betakaroten. Retinoiderne stammer fra animalske produkter – særligt lever, kød, mælk, æg og smør. A-vitaminer er antioxidanter.

Behov og mangel

A-vitamin er fedtopløseligt, hvilket betyder at det kan oplagres i fedtvæv (og i leveren). Det er derfor ikke strengt nødvendigt at få A-vitamin hver dag – de fleste vil kunne klare sig uden indtag af A-vitamin i flere måneder uden at opleve mangel.

I Danmark anbefales et gennemsnitligt indtag på 700 RE hos kvinder og 900 RE hos mænd. Langt de fleste får tilstrækkeligt gennem kosten.

RE (retionol ækvivalenter) er et udtryk for den samlede A-vitaminvirkning i kroppen.

Mangel på A-vitamin er dog et stort problem i ulande, hvor særligt børn med A-vitaminmangel har øget risiko for at få infektioner og risiko for at udvikle natteblindhed.

Overdosering af A-vitamin

Hvis man spiser kosttilskud med for meget A-vitamin gennem længere tid, vil man opleve symptomer som kvalme, opkastning og hovedpine. For meget A-vitamin over længere perioder kan også medføre knogleskørhed. Meget store mængder A-vitamin kan give akutte symptomer som tør, kløende og skællende hud og i værste fald leverforgiftning.

Særligt gravide skal være påpasselige med ikke at få for meget A-vitamin, da det kan have alvorlige konsekvenser for fosteret. Derfor frarådes gravide kosttilskud med høje doser A-vitamin, ligesom de ikke bør spise lever.

A-vitamin forebygger ikke kræft - tværtimod øges risikoen for kræft hos rygere

For 20 år siden var der stort fokus på en mulig kræftforebyggende effekt af beta-karoten - og særligt rygere var i fokus. Man vidste, at rygning udsætter kroppens celler for mange såkaldte ”frie radikaler” – det man også kalder ”oxidativt stress” - og at rygning derfor leder til en øget risiko for kræft. Teorien var, at den oxidative stress kunne modvirkes af høje doser beta-karoten, fordi beta-karoten er en ”antioxidant”.

Store lodtrækningsforsøg, hvor rygere fik enten tilskud med beta-karoten eller placebo (snydebehandling), blev sat i gang. Desværre var resultatet, at tilskud med beta-karoten ledte til forøget risiko for lungekræft. Derfor frarådes rygere i dag at tage tilskud med høje doser beta-karoten.

De biologiske mekanismer bag den forøgede risiko er ikke kendte. Dog har nyere forskning foreslået, at store mængder af A-vitamin (og E-vitamin) nedregulerer aktiviteten af det protein der hedder p53. P53 spiller en væsentlig rolle for kroppens eget forsvar mod kræft.

Der er ingen argumenter mod at spise beta-karotenrige grøntsager (f.eks. gulerødder og peberfrugter).

Forskningen som helhed viser, at tilskud med A-vitamin ikke forebygger kræft.

A-vitamin til kræftpatienter

Anbefalingerne omkring A-vitamin til kræftforebyggelse er også gældende til kræftpatienter. Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at kræftpatienter har gavn af kosttilskud med A-vitamin, og hvis man er ryger, bør man direkte undgå tilskud.

Flere forskere undersøger en mulig positiv effekt af C-vitamin i behandling af kræft, men har endnu ingen klare svar. Noget forskning peger dog på, at store doser C-vitamin kan hæmme effekten af kemo- og stråleterapi, det er derfor vigtigt at drøfte brug af C-vitamin med sin læge.

Hvad er C-vitamin?

C-vitamin kaldes også ascorbinsyre og findes primært i frugt og grøntsager. I den typiske danske kost er citrusfrugter, grøntsager og kartofler de vigtigste kilder til C-vitamin.

C-vitamin er et vandopløseligt vitamin, og det ophobes ikke i kroppen. Det betyder, at man helst skal have C-vitamin i sin kost dagligt. Er kosten helt uden C-vitamin gennem flere måneder, udvikler man sygdommen skørbug.

C-vitamin i forhold til kræft

Interessen for C-vitamins rolle i behandling og forebyggelse af kræft går helt tilbage til 1950’erne. Den tidligste interesse knyttede sig til C-vitamins rolle som en antioxidant. 

Frie radikaler (som også kaldes oxidanter) er stoffer, der dannes i kroppens stofskifteprocesser. De frie radikaler kan gøre skade på cellernes arvemateriale (DNA) og derved øge risikoen for udvikling af kræft.

Antioxidanter er stoffer, der kan uskadeliggøre de frie radikaler ved at binde sig til dem. C-vitamin kan, ligesom en række andre vitaminer og mineraler, virke som en antioxidant.

Antioxidanter

I 1970'erne blev der offentliggjort beskrivelser af patienter med fremskreden kræft i bl.a. tarm, lunger, mave, bryst, nyre, blære og æggestokke, der - som supplement til deres øvrige behandling - blev behandlet med store mængder C-vitamin enten i pilleform eller ved indsprøjtninger. Resultaterne pegede i retning af en forbedret overlevelse hos de ellers uhelbredelige kræftpatienter.

Der blev i den sammenhæng fremsat hypoteser om, at C-vitamin muligvis både kunne øge effekten af kemoterapi og mindske kemoterapiens bivirkninger.

Ingen videnskabelig dokumentation for virkninger af C-vitamin hos kræftpatienter

Baseret på de tidlige beretninger om gavnlige effekter af C-vitamin hos patienter med kræft i fremskredne stadier, er der siden udført en del forskning. Meget af den rapporterede forskning kan dog ikke bruges til at konkludere ud fra, da de fleste studier ikke lever op til de nødvendige kvalitetskrav.

I 2015 udkom en rapport, der samler den eksisterende viden på området - resultater fra i alt 34 forskningsprojekter. I rapporten konkluderes det, at den eksisterende forskning ikke viser, at C-vitamin har en kræfthæmmende effekt, uanset om C-vitamin gives i pilleform eller via indsprøjtninger. Læs også:

C-vitamin i højdosis

C-vitamin i samspil med kræftmedicin – tal med din læge

Der er forskning, der peger på, at store doser C-vitamin hæmmer effekten af kemo- og stråleterapi, og der er forskning, der tyder på den modsatte effekt.

Det er derfor vigtigt, at du taler med den behandlende læge om brugen af C-vitamin. 

Når du også får kræftbehandling

Så meget C-vitamin får vi i gennemsnit

I de nordiske anbefalinger hedder det, at voksne skal have 75 mg C-vitamin om dagen. Det gennemsnitlige indtag fra kosten er 114 mg om dagen. Det betyder, at langt de fleste får den mængde C-vitamin, de har brug for.

Bivirkninger ved C-vitamin

Alvorlige bivirkninger ved C-vitamin er sjældne. Men store doser C-vitamin kan give kvalme og diarré.

C-vitamin i store doser kan lede til nyresten, og hvis man har tendens til nyresten eller lider af nedsat nyrefunktion, bør man være særligt forsigtig.

C-vitamin øger jernoptagelsen og bør derfor ikke anvendes af personer med jernophobningssygdomme. Hæmolytisk anæmi er en risiko hos personer med glucose 6-phosphat dehydrogenase mangel (G6PD).

Kan C-vitaminer forebygge kræft?

C-vitamins antioxidative effekter er grundlaget for teorien om, at C-vitamin kan forebygge kræft. Der er nogle studier, der peger på, at en kost med et højt indhold af C-vitamin medfører en lavere risiko for udvikling af en lang række kræftformer. Derimod har studier af C-vitamin givet som kosttilskud ikke fundet en nedsat kræftrisiko. Der er ikke noget, der tyder på, at C-vitamin øger kræftrisikoen. 

Vi danner D-vitamin, når huden rammes af solens stråler, og vi får D-vitamin fra kosten. Forskere diskuterer, om tilskud af D-vitamin kan forebygge kræft.

Vi får D-vitamin fra kost og sollys

D-vitamin findes i en række fødevarer, særligt fede fisk, men også æg, kød, mælk og fedtstoffer (smør og margarine) indeholder D-vitamin. Den vigtigste kilde til D-vitamin er dog solen. Ved hjælp af solens UV-B stråler omdannes stoffet 7-dehydrocholestrol til D-vitamin i huden.

Hvor meget D-vitamin, der dannes, afhænger af, hvor meget af huden, der er fri, og hvor stærk solen er. Ved stærk sol – f.eks. midt på dagen ved skyfrit vejr i sommermånederne, dannes der store mængder D-vitamin i løbet af få minutter. Herefter sørger en naturlig reguleringsmekanisme for, at D-vitamin dannelsen i vores hud stoppes. Dermed sikrer kroppen selv, at der ikke dannes for meget D-vitamin.

Fra oktober til marts når solen ikke højt nok på himlen i Danmark til, at der kan dannes D-vitamin i vores hud. I denne periode trækker kroppen på det lager af D-vitamin, der er dannet gennem sommeren, i kombination med den D-vitamin, vi får fra vores kost.

Så lidt sol skal der til for at få nok D-vitamin

Det er ikke nødvendigt at solbade i timevis for at få tilstrækkeligt D-vitamin.

Man får dækket sit behov for D-vitamin ved at være i solen med frit ansigt og hænder i få minutter midt på dagen i sommermånederne.

Hvis man bruger solcreme, dannes der mindre D-vitamin i huden, men forskningen kan ikke vise, at personer der bruger solcreme har mindre D-vitamin i blodet, end folk der ikke bruger solcreme.

Man kan også opbygge D-vitamin ved at opholde sig længere tid i solen uden for de farligste midtertimer.

Læs om, hvordan du beskytter dig i solen:

Skru ned for solen

Behov, mangel og overdosering

Det er svært at fastsætte et behov for D-vitamin indtag, da vi i princippet slet ikke behøver at indtage D-vitamin. Om sommeren vil kostens indhold af D-vitamin være uden betydning for de fleste, fordi den mængde D-vitamin, der dannes i huden, er fuldt tilstrækkeligt. Det gælder dog ikke for folk, der kun sjældent er ude i dagstimerne og/eller altid har hele kroppen tildækket.

Der kræves ikke ret meget fri hud til dannelse af D-vitamin. Frit ansigt og korte ærmer vil i de fleste tilfælde være nok. Om vinteren spiller kostens indhold en større rolle.

Blodets indhold af D-vitamin varierer helt naturligt henover året

Den eneste måde til at vurdere om man får nok D-vitamin er en blodprøve. Det anbefales, at man har mindst 50 nmol/l D-vitamin i blodet. Har man mindre end 25 nmol/l D-vitamin i blodet, er der tale om egentlig D-vitamin mangel. Men hos langt de fleste af os vil blodets indhold af D-vitamin variere henover året. Det er f.eks. meget typisk for en dansker at have 80 nmol/l D-vitamin i august mod 40 nmol/l i marts.

Vi ved ikke, om det er et sundhedsmæssigt problem at ligge under de anbefalede 50 nmol/l på nogle tidspunkter af året, hvis man ligger over på andre tidspunkter. Men sandsynligvis er der kun grund til bekymring, hvis man ligger lavt over hele året. Dvs. at hvis man om efteråret får taget en blodprøve, der måler under 25 nmol/l D-vitamin i blodet, er det sandsynligvis er tegn på, at man kunne have brug for et kosttilskud med D-vitamin. Hvis værdien stammer fra en blodprøve taget i det tidlige forår, er der mindre grund til bekymring.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle voksne og børn over 4 år tager et dagligt tilskud D-vitamin i vinterhalvåret. For nogle befolkningsgrupper er der særlige anbefalinger. Læs Fødevarestyrelsens anbefalinger om kosttilskud med D-vitamin:

Fødevarestyrelsens anbefalinger om D-vitamin

Bivirkninger ved overdosering af D-vitamin

Symptomer efter for store mængder D-vitamin ses i praksis kun ved højdosis kosttilskud (typisk over 100 mikrogram per dag for voksne) og selv her sjældent. Symptomerne er mavesmerter, opkastning, hovedpine, dehydrering og hjerterytmeforstyrrelser.

Det er ikke muligt at få for meget D-vitamin gennem kosten eller via solen.

Kan kosttilskud med D-vitamin forebygge kræft?

Flere forskere diskuterer, om for lidt D-vitamin øger risikoen for udvikling af kræft. Mange undersøgelser har vist, at personer, der har lave niveauer af D-vitamin i blodet, har en højere risiko for at udvikle kræft, særligt i tarmen. Omvendt har andre undersøgelser (lodtrækningsstudier), hvor raske mennesker har fået D-vitamin som kosttilskud, ikke vist, at tilskud med D-vitamin nedsætter risikoen for udvikling af kræft. Resultaterne er altså ikke entydige.

Kosttilskud med vitaminer forebygger ikke kræft

Ved mange vitaminer og mineraler har forskerne set det samme mønster: Lave blodniveauer af et vitamin er relateret til øget risiko for at udvikle sygdom, f.eks. kræft, men kosttilskud med det samme vitamin nedsætter tilsyneladende ikke risikoen for udvikling af kræft.

De præcise årsager til, hvorfor kosttilskud ikke nedsætter risikoen for kræft, kender vi ikke. Men en del af forklaringen ligger sandsynligvis i, at lave blodniveauer af et vitamin delvist er en markør for en usund livsstil; f.eks. usund kost, og i forhold til D-vitamin også en stillesiddende livsstil, der gør at man sjældent kommer udenfor. Den øgede risiko man har for at udvikle kræft, fordi man spiser usundt eller er fysisk inaktiv, kan ikke modvirkes med et D-vitamin tilskud.

Baseret på den viden vi har i dag, er der ikke baggrund for at anbefale kosttilskud med D-vitamin for at forebygge kræft. Desuden har nogle forskningsundersøgelser antydet, at personer med meget høje niveauer af D-vitamin i blodet har en øget risiko for at udvikle en række sygdomme, herunder kræft.

Forskning i D-vitamin til kræftpatienter

I forhold til D-vitamins betydning for kræftpatienter, er billedet meget lig det, vi ser i forhold til forebyggelse af kræft. Mange forskningsprojekter har vist, at de kræftpatienter der har lave blodniveauer af D-vitamin - enten før deres diagnose eller efter - har større risiko for at dø af deres kræftsygdom. Samtidig har de undersøgelser, hvor forskerne har undersøgt, om det så gavner kræftpatienter at tage et kosttilskud med D-vitamin, ikke fundet gavnlige effekter.

Forklaringen er måske den samme som ved forebyggelse af kræft, nemlig at det at have lave blodniveauer af D-vitamin er et mål for en usund livsstil og/eller et generelt dårligt helbred - uden at det i virkeligheden handler om D-vitamin i sig selv.

Det bedste forskningsprojekt der findes, er et studie offentliggjort i 2015 med 2000 amerikanere, der havde fået fjernet polypper i tyktarmen, og derfor havde forhøjet risiko for at udvikle egentlig tarmkræft. Her var resultatet, at 20 mikrogram D-vitamin om dagen i 3-5 år, ikke nedsatte risikoen for at få en ny polyp.

Der mangler dog flere store, velgennemførte forsøg blandt kræftpatienter, før der kan konkluderes med sikkerhed på, om D-vitamin har en effekt på kræft.

Kunstig D-vitamin undersøges som en del af fremtidig kræftmedicin

D-vitamin spiller også en rolle i den forskning, der arbejder med udvikling af nye lægemidler. Her undersøges de såkaldte ”D-vitamin analoger” for mulige kræfthæmmende virkninger. Med de kunstigt fremstillede D-vitamin analoger kan man nå op på meget høje koncentrationer uden at udsætte kroppen for overdoseringssymptomer.

Der er ingen tvivl om, at D-vitamin er vigtigt for os. Men det væsentligste spørgsmål: ”har jeg gavn af at tage kosttilskud med D-vitamin”, kan vi desværre endnu ikke besvare. Det gælder både i forhold til raske personer, der gerne vil forebygge kræft, og kræftpatienter, der gerne vil sikre sig det bedst mulige helbred. Der er dog store, gode studier i gang flere steder i verden, og vi vil forhåbentligt være betydeligt klogere om 4-5 år.

Vores behov for E-vitamin dækkes af en varieret kost rig på grøntsager, frugt og fuldkorn, og kroppen regulerer selv blodets indhold af E-vitamin. Forskning viser, at E-vitamin som kosttilskud ikke forebygger kræft.

E-vitamin er en fællesbetegnelse for otte fedtopløselige stoffer (tokoferoler og tokotrienoler), der især findes i planter og planteolier. De bedste kilder til E-vitamin er planteolier og plantemargarine, nødder, frø og æggeblomme.

Den type E-vitamin, der findes i kosttilskud, er oftest syntetisk fremstillet og har en lidt anderledes kemisk struktur. E-vitaminer er antioxidanter.

Behov, mangel og overdosering

I modsætning til de øvrige fedtopløselige vitaminer oplagres E-vitamin ikke i leveren. Alligevel er kroppens E-vitamin status meget velreguleret, og kroppen kan tilsyneladende klare sig i årevis uden at få tilført E-vitamin. Direkte mangel på E-vitamin ses stort set aldrig.

Kroppens egen regulering af blodets indhold af E-vitamin betyder også, at forgiftningssymptomer ved overdosering er meget sjældne.

Det anbefalede daglige indtag af E-vitamin er 8 milligram (mg) per dag for kvinder og 10 milligram (mg) per dag for mænd.

E-vitamin forebygger ikke kræft

Som mange andre stoffer med antioxidative virkninger har E-vitamin været i fokus for mulige kræftforebyggende effekter. Forløbet af forskningen i E-vitamin ligner det, vi har set for andre antioxidanter. Laboratorieforsøg, hvor forskere har undersøgt celler og lavet dyreforsøg, har peget på, at E-vitamin har egenskaber, der kan virke kræftforebyggende. E-vitamin kan teoretisk set hindre kræft i at opstå, ligesom man har set, at E-vitamin kan få kræftceller til at begå selvmord (apoptose).

Forskningsstudier lavet med mennesker har vist, at personer, der spiser få E-vitaminholdige fødevarer og/eller har lave blodniveauer af E-vitamin, har en højere risiko for at udvikle kræft. Forskerne har været særligt interesserede i prostatakræft.

På den baggrund er der lavet flere store forskningsforsøg, de fleste har ikke fundet nogen sammenhæng. Men i et amerikansk studie, hvor hele 35.000 amerikanske mænd fik enten højdosis E-vitamin, selen eller placebo (snydebehandling) imellem 7 og 12 år, fandt forskerne en 17 pct. øget risiko for prostatakræft blandt de mænd, der fik tilskud med E-vitamin.

Den biologiske forklaring bag den øgede risiko ved høje doser E-vitamin kendes ikke i detaljer, men dyreforsøg og celleforsøg har peget på, at store mængder E-vitamin muligvis kan mindske effekten af det protein der hedder p53. P53 er et af kroppens vigtigste forsvarsværker mod kræft.

Baseret på den viden, vi har i dag, er der således ikke baggrund for at anbefale kosttilskud med E-vitamin. Til gengæld er der bekymring for, at høje indtag af kosttilskud med E-vitamin kan give en øget kræftrisiko.

E-vitamin til kræftpatienter

Der er ikke noget, der tyder på, at kræftpatienter har gavn af tilskud med E-vitamin, og bekymringen for, at store mængder E-vitamin mindsker effekten af proteinet p53 og derved nedsætter kroppens eget kræftforsvar, gælder også for kræftpatienter.

Kræftpatienters behov for E-vitamin er sandsynligvis det samme som hos raske mennesker, og der gælder de samme anbefalinger for alle. Hvis man som kræftpatient problemer med at spise en varieret kost, pga. f.eks. kvalme eller synkebesvær, kan man få dækket sit behov via en almindelig multivitamin-/mineralpille.

E-vitamin kan give komplikationer ved operation

Vær opmærksom på, at høje doser E-vitamin som kosttilskud kan have en række bivirkninger, som f.eks. forlænget blødningstid, hvilket blandt andet kan give komplikationer i forbindelse med operation. Læs mere:

Naturlægemidler og kosttilskud samtidig med operation