Der er ingen grund til at kaste sig ud i særlige diæter, fordi du har fået kræft. Den kost, der hjælper dig bedst, er almindelig sund mad. Oplever du spiseproblemer under behandlingen, finder du her inspiration til retter, der kan være gode for dig.
Kræftbehandlingen kan give problemer som kvalme, mundtørhed, betændelse i mundslimhinden og tarmproblemer. Få gode råd og hjælp til at lindre de forskellige gener.
Hjælp til spiseproblemerSmoothie med blåbær, ærtesuppe eller søde rugmuffins? Her finder du opskrifter, som er gode for dig, der har kræft eller gerne vil forebygge sygdommen.
OpskrifterFå svar på nogle af de hyppigste spørgsmål om mad og kræft. Hvad er myter og hvad skal du holde dig fra?
Frugt og grønt beskytter mod kræft, men den direkte forebyggende effekt har i nyere undersøgelser vist sig at være beskeden. Det vil sige, at forskerne kun har fundet en lille nedsat risiko for dannelsen af kræft blandt raske personer, der har et stigende indtag af frugt og grønt.
Frugt og grønt fylder meget både på tallerkenen og i maven og er samtidig fattig på energi. En kost med meget frugt og grønt gør det derved nemmere at undgå overvægt. Og overvægt er en risikofaktor for udvikling af kræft.
Et højt indtag af frugt og grønt (min. 600 g om dagen) er generelt meget sundt også i forhold til andre sygdomme end kræft som f.eks. diabetes type II og hjerte-karsygdomme.
Kød fra okse, svin og lam – særligt hvis det er forarbejdet – øger risikoen for kræft i tyk- og endetarm.
Den officielle danske anbefaling er, at man maksimalt bør spise 350 gram om ugen. Fra et kræftforebyggelsesperspektiv er der dog ingen gode argumenter for, at man behøver at spise kød, og man kan derfor sagtens vælge at spise langt mindre eller helt undgå det.
Hvad angår forarbejdet kød er det Kræftens Bekæmpelses anbefaling, at man begrænser sit indtag til et absolut minimum eller helt undgår denne type kød. Produkterne indeholder ofte meget nitritsalt, som man ved er kræftfremkaldende, ligesom røgning hyppigt bruges i forarbejdningen. Ved røgning dannes kræftfremkaldende stoffer.
Hvis man alligevel vælger at spise forarbejdet kød, kan det være en idé at vælge økologiske produkter. Det er nemlig ikke tilladt at tilsætte nitrit til økologiske produkter i Danmark. Det er dog vigtigt at påpege, at nitrit er det eneste punkt, hvor der er forskel. De økologiske produkter indeholder lige så meget af de øvrige kræftfremkaldende stoffer som konventionelle produkter.
Planteøstrogener er stoffer, der findes i planter, og som ligner det kvindelige kønshormon østrogen. Der findes planteøstrogener i de fleste plantebaserede fødevarer. Vi får dagligt nogle milligram planteøstrogener naturligt gennem maden.
Betydningen af planteøstrogener i forhold til kræft er kompliceret, bl.a. fordi forskellige planter indeholder forskellige typer af planteøstrogener i forskellige mængder. Som udgangspunkt behøver man ikke tænke over indholdet af planteøstrogener i kosten. Dog er det muligvis værd at have en lille opmærksomhed, hvis man har/har haft en østrogenfølsom brystkræft.
Sukker giver ikke i sig selv kræft. Det er helt i orden at spise sukker som en del af en sund og varieret kost.
Et stort forbrug af sukker og sukkerholdige fødevarer, som f.eks. slik og sodavand, kan dog indirekte øge risikoen for kræft af flere grunde:
Enkeltstående råvarer bliver ofte fremhævet som særligt gode mod kræft, f.eks. broccoli, gurkemeje og grøn te. Man kan næsten få det indtryk, at man kan spise sig rask ved hjælp af en enkelt fødevare. Tanken er besnærende, men det er desværre ikke så ligetil.
Selv om forskere i laboratorieundersøgelser kan se, at en bestemt plante hæmmer kræftcellers vækst, er det for de fleste fødevarer langt sværere at finde bevis for samme positive effekt, når de testes på mennesker. Her viser enkelte stoffer og råvarer sig sjældent at have en markant virkning på kræft. Spis hellere en varieret kost med mange forskellige råvarer frem for at fokusere på en enkelt.