Hvad skal du spise, når du har kræft?
Hvis du kan spise, som du plejer, og ikke taber dig, så er den mad, der er sund for dig som kræftpatient, præcis den samme, som er sund for alle andre.
Vigtigt at bevare normalvægten
Et vigtigt formål med at spise sundt er, uanset om du har kræft eller ej, at bevare normalvægten.
Overvægt øger risikoen for at få blandt andet hjertekarsygdomme, diabetes og kræft. Undervægt er heller ikke godt, når du skal igennem en krævende kræftbehandling.
Når du er i behandling for kræft, er det dog først og fremmest vigtigt, at du ikke taber dig. Hold derfor øje med, om du spiser nok til at holde vægten.
Hvis du kan spise som du plejer og ikke taber dig, kan du følge nedenstående råd.
8 kostråd til kræftpatienter
1. Spis varieret
Sund mad er at spise mange forskellige råvarer. Det er altså ikke et spørgsmål om at spise store mængder af nogle få særligt udvalgte råvarer. Selv om broccoli er sundt og som flere andre grøntsager indeholder kræftforebyggende stoffer, er det ikke sundt kun at spise broccoli.
Ved at spise et bredt udvalg af grøntsager, frugt, kornprodukter, fisk og kød, sikrer du, at kroppen får alle de næringsstoffer, den har brug for. Det er langt bedre at få alle nødvendige næringsstoffer end at få meget store mængder af nogle få.
Der findes mange forskellige diæter, som nogle gange fremhæves som særligt gode for kræftpatienter. Nogle af dem kan være fine bud på sund mad, men der er ikke evidens for, at de er sundere end at spise en almindelig, varieret kost.
2. Skru ned for kødet
Kræftens Bekæmpelse anbefaler generelt, at du højst spiser 350 gram kød fra okse, kalv, lam og gris om ugen.
Hvorfor disse typer af kød øger risikoen for kræft – særligt risikoen for tarmkræft – er der ikke helt klarhed over. Det handler sandsynlig om kødets indhold af såkaldt hæm-jern (stoffet som giver den røde farve), og at der dannes kræftfremkaldende stoffer, når kødet bliver stegt eller grillet ved høj varme.
Faktum er i hvert fald, at kød fra okse, kalv, lam og gris (ofte omtalt som rødt kød) giver øget risiko for kræft i tarmen, når vi spiser det i store mængder.
Hold især indtaget af forarbejdet kød på et minimum. Det vil sige pålæg, bacon, pølser og lignende produkter, hvor kødet er blevet blandet med andre ingredienser og tilberedt industrielt. De forarbejdede produkter indeholder ofte nitritsalt, som er kræftfremkaldende, ligesom røgning hyppigt bruges i forarbejdningen. Ved røgning dannes kræftfremkaldende stoffer.
Fisk, kylling og kalkun er gode, magre og proteinholdige alternativer til de mørke kødtyper. Derudover er tørrede bønner, kikærter, linser og lignende gode kilder til protein.
Du kan sagtens spise en sund kost, som er helt vegetarisk, hvis du gerne vil det. Hvis du spiser vegansk, hvor kosten udelukkende er plantebaseret, kan det som kræftpatient være en god idé at tale med en diætist, så du sikrer dig, at du får alle nødvendige næringsstoffer.
3. Spis fuldkorn
Fuldkorn har en kræfthæmmende virkning. To af de væsentligste grunde er, at fibrene i fuldkornet er gode for tarmsystemet og at fuldkorn mætter godt, og derfor hjælper os til at holde normalvægten. Særligt er det meget velunderbygget at fuldkorn beskytter imod udvikling af tarmkræft. Derudover peger ny forskning på, at kræftpatienter, der spiser meget fuldkorn, klarer sig bedre.
Du kan f.eks. spise fuldkorn som gryn og flager, i brød, pasta og andre kornprodukter. Det orange fuldkornsmærke ’Vælg fuldkorn først’, som findes på mange madvarer i butikkerne, er en garanti for, at produkterne har et højt indhold af fuldkorn.
Fuldkorn betyder, at hele kornet – både kim, frøhvide og skal/klid – er med i et kornprodukt. For at mel kan kaldes fuldkornsmel, skal hele kornet altså formales. Det har til gengæld ikke noget at gøre med, hvor fint eller groft, melet er formalet.
Fuldkorn er sundt fordi de fleste kostfibre, vitaminer og mineraler i et korn sidder i kornets skal og kim. Hvis skal og kim er skilt fra, før kornet males til mel, får vi ikke alle de gode stoffer, kornet indeholder. Så får vi primært stivelsen, der er i frøhviden. Det gælder f.eks. almindeligt hvedemel og altså også brød, pasta, kiks osv. af almindeligt hvedemel.
Vil du spise sundt, er det derfor godt at vælge fuldkorn og begrænse dit forbrug af hvidt hvedemel, hvidt brød og pasta.
Solsikkekerner og hørfrø får et brød til at se groft ud, men kerner og frø er ikke fuldkorn. Ofte vil et brød med færre frø og kerner derfor have et højere fuldkornsindhold. Frø og kerner indeholder meget fedt. Derudover har de et højt indhold af tungmetallet cadmium, som ophobes i kroppen. Solsikkekerner og hørfrø bør derfor kun spises i begrænsede mængder.
Nogle kræftpatienter oplever, at de på grund af sygdom eller behandling har svært ved at spise fuldkornsprodukter. Andre har brug for mange kalorier uden at skulle spise store mængder mad. I de tilfælde er det helt fint at vælge rugbrød og havregryn fra i en periode.
4. Fedtstoffer er vigtige, så du ikke taber dig
Det er vigtigt at få fedtstoffer i maden, hvis du som kræftpatient har svært ved at holde vægten. Fedt er den mest koncentrerede energikilde.
Vælg gerne olivenolie og spis fede fisk som f.eks. laks og makrel. Mandler, nødder og avocado er også gode kilder til fedtstoffer.
Hvis du har tabt dig i kræftforløbet, kan du i en periode have brug for ekstra kalorier. Så giver det god mening at skrue op for fedtindholdet i maden ved f.eks. at bruge smør på brødet og piskefløde i sovsen.
5. Spis frugt og grønt. Vælg varieret - og især de grove grøntsager
At spise frugt og grønt er med til at forebygge overvægt, hvilket er en væsentlig del af en kræftforebyggende kost. Samtidig er frugt og grønt gode kilder til en række vitaminer og mineraler, og de grove grøntsager er derudover rige på fibre og andre sund plantestoffer.
Det er godt at spise mange forskellige frugter og grøntsager, og det kan være fint at have særligt fokus på at spise de grove grøntsager som kål, løg og rodfrugter.
Det er populært at presse juice af frugt og grønt. Juice indeholder ofte meget energi i form af frugtsukker. Hvis du har kvalme, kan juice være godt. Juice kan dog ikke erstatte et måltid, da du ikke får alle næringsstoffer og fibre med, når frugt og grønt presses. Et bedre alternativ kan være smoothies, hvor frugt eller grønt blendes.
Hvis du ikke har problemer med appetitten, kan juice og smoothies resultere i, at du får unødvendigt meget energi, da det ikke mætter i lige så høj grad at drikke som at spise. Desuden kan variationen nemt blive mindre – juice og smoothies indeholder ofte store mængder af få slags frugt eller grønt.
Har du lille appetit og har du tabt dig, er det en god idé at skrue lidt ned for frugt og grønt i din mad, da det giver få kalorier. Spis dog f.eks. gerne avocado og nødder, der har et højt fedtindhold.
6. Tjek varedeklarationen – vælg produkter med få og genkendelige ingredienser
I dag spiser vi mange industrielt fremstillede fødevarer med lange varedeklarationer. Der er ikke nødvendigvis noget usundt eller kræftfremkaldende i et produkt, fordi ingredienslisten er lang. Men vi kender ikke de fulde effekter af alle tilladte tilsætningsstoffer eller af de mange forskellige blandinger af tilsætningsstoffer, der findes i vores fødevarer i dag.
Det er derfor et godt tryghedsprincip som udgangspunkt at gå efter fødevarer, som ikke indeholder alt for mange ingredienser, og hvor du kan genkende de råvarer, der står i ingredienslisten.
Tilsætningsstofferne nitrat, nitrit og røgaroma, der ofte tilsættes pålæg og røgvarer, er kræftfremkaldende. Det er derfor en god idé at begrænse forbruget af eller helt undgå madvarer med disse tilsætningsstoffer.
7. Spar på tilsat sukker og salt
Der er ikke bevis for, at sukkerholdige fødevarer påvirker risikoen for at få kræft, eller at sukker har en negativ effekt, når du har kræft. Men sukkerholdige fødevarer indeholder sjældent stoffer, som kroppen har brug for. De kan kaldes tomme kalorier – altså kalorier, som kun giver kalorier.
For mange tomme kalorier er med al sandsynlighed en væsentlig årsag til overvægt. Derfor er det en vigtig generel anbefaling at undgå sukker i større mængder. Det gælder uanset, om man har kræft eller ej. Som kræftpatient i behandling kan du dog have brug for ekstra kalorier, og det kan sukkerholdig mad være med til at give. Det gælder eksempelvis, hvis du har tabt dig eller kun kan spise små mængder mad. Derfor kan det være fint i en periode at se bort fra dette råd.
Vi har endnu ikke stor viden om salt i maden og kræft, men undersøgelser viser, at et højt saltindhold i maden giver en øget risiko for mavekræft. Derudover giver det øget risiko for hjertekarsygdomme. Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse at spare på tilsat salt og meget saltholdige madvarer, som f.eks. pålæg.
8. Hvis du taber dig meget, gælder andre regler
Hvis du på grund af sygdom eller behandling taber dig meget eller har en meget lille appetit, er det vigtigste formål med din mad at modvirke, at du taber dig. Du skal altså spise mad, der selv i små portioner, indeholder meget energi. Det betyder, at du, indtil din vægt og appetit igen er normal, skal se bort fra de syv råd ovenfor og i stedet tænke på at spise mad, der har et højt fedtindhold og som giver dig protein. Spar til gengæld på de madvarer, vi normalt betragter som sunde, altså frugt, grønt og fuldkorn, da de mætter meget, men har et lavt energiindhold.
Find opskrifter og flere gode råd på under gode råd ved nedsat appetit og vægttab efter kræft eller i pjecen 'Småt men godt - god mad til kræftpatienter med lille appetit og vægttab', som kan downloades eller bestilles gratis i Kræftens Bekæmpelses webshop.
Find gode opskrifter
Her kan du finde opskrifter på sund mad, når du har kræft. Du kan søge på særlige behov som f.eks. synkebesvær eller mad med højt indhold af energi og protein.
Opskrifter