Spring navigation over

Broccolisuppe

Denne fyldige broccolisuppe med kartoffel og cheddarost har et højt indhold af energi og protein. Server eventuelt suppen med sprød bacon eller rugbrødscroutoner på toppen.

""
Suppen øverst er en tomatsuppe med nudler. Find opskriften her på hjemmesiden.

Ingredienser

  • 3 spsk smør eller olie
  • 1 lille løg, finthakket
  • 3 fed hvidløg, finthakkede
  • eller pressede
  • evt. ½ tsk chiliflager
  • salt og peber
  • 250 g broccoli, skåret i små stykker
  • 1 kartoffel, skåret i små tern
  • 5 dl bouillon
  • 1 dl piskefløde
  • 50 g cheddarost, revet
  • salt og peber

Sådan gør du: 

Sautér løg og hvidløg i smør eller olie ved middel varme, til de er klare og bløde.

Tilsæt kartoffeltern og bouillon. Læg låg på gryden, og lad suppen simre i 10 minutter.

Kom broccoli ved, og kog i yderligere 5 minutter, til både kartofler og broccoli er møre. Tilsæt fløde, og bring i kog. Blend suppen, til den er helt cremet og ensartet i konsistensen.

Rør revet ost i suppen, smag til med salt og peber og servér.

Små portionsstørrelser:

Denne opskrift er særligt til kræftpatienter med lille appetit og vægttab. Derfor er indholdet af energi og protein højt, og portionsstørrelsen er mindre end normalt. En portion fylder cirka en lille skål på 1½-2 dl. 

Energi: 

1 portion (ca. 2 dl) indeholder 1169 kJ/278 kcal og 8 g protein.