Skip navigation

Lynstegt kyllingekød med grønkål og østerssauce

Her får du grønkål i asiatiske klæder. Hvis du vælger fuldkornsnudler eller quinoa som tilbehør, er det lynhurtig og lækker hverdagsmad. Vælger du fuldkornsris, er tilberedningstiden lidt længere.

""

Ingredienser

  • 400 g kyllingebryst i strimler
  • olie til stegning
  • 250 g grønkål
  • 1 stort løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 tsk sukker
  • 1 1/2 dl østerssauce
  • 1/2 dl vand

Tilbehør:

  • evt. 75 g cashewnødder, kogte fuldkornsnudler eller quinoa

Sådan gør du: 

Hvis du vil servere cashewnødder til, så rist dem på en tør pande, til de har fået lidt farve, og lad dem afkøle.

Skyl grønkålen grundigt, rib den (fjern stilkene) og hak den. 

Skær løget i både og hvidløgene i tynde skiver. Brun kødet i olie i en brandvarm wok eller stegegryde. Tag det op. Sautér grønkålen i et par minutter i den varme wok. Kom løg og hvidløg ved, og lad det lige få varmen. Tilsæt sukker, østerssauce og vand, og lad det koge op. Kom kødet tilbage i wokken, og lad det varme igennem.

Servér straks, gerne med et drys ristede cashewnødder og med nudler eller quinoa til.

Du kan udskifte grønkål med bok choi, sølvbeder eller spinat. Husk at bok choi og spinat har kortere tilberedningstid end grønkål.