Spring navigation over

Pastasalat med laks og grønt

Denne salat med fuldkornspasta og varmrøget laks er både mættende, frisk og fyldig. Den egner sig særligt godt som en lækker frokost eller et nemt aftensmåltid.

""

Ingredienser

  • 200 g fuldkornspasta – skruer penne eller lign
  • 250 g grønne bønner
  • 1 ps sugarsnaps
  • 2 stilke bladselleri
  • 1 bdt forårsløg
  • ½ agurk
  • 1 bdt persille
  • 1 bdt dild
  • 1 fed hvidløg
  • 3 spsk olivenolie
  • 2-3 spsk æblecidereddike
  • 200 g varmrøget laks

Sådan gør du: 

Salaten:

Pastaen koges som anvist på pakken. Alle grøntsager skylles og rengøres.

Bønnerne koges i letsaltet vand i 2-3 minutter. Sugarsnaps skæres i aflange mundrette stykker. Det samme gøres med sellerien.

Forårsløgene skæres i skrå tynde skriver. Agurken halveres og det inderste fjernes med en ske. Skær nu i tynde skiver.

Krydderurterne skylles og hakkes fint. Det hele blandes i en skål.

Anret den varmrøgede laks ovenpå salaten, eller vend den forsigtigt i.

Dressingen:

Bland fint revet hvidløg, olivenolie og eddike og smag til med lidt salt og peber inden den tilsættes salaten.