Skip navigation

Rød drikkeyoghurt

Start dagen med en energirig drikkeyoghurt med smag af hindbær og citron. Yoghurten fungerer også godt som et lækkert mellemmåltid. Opskriften har et højt indhold af energi og protein.

""

Ingredienser

  • 1,5 dl græsk yoghurt 2%
  • 2 dl A38 (eller et lignende surmælksprodukt)
  • 2 spsk (60 g) hindbærmarmelade (alle slags marmelade kan bruges)
  • lidt citronsaft

Sådan gør du: 

Blend alle ingredienserne godt sammen i en blender eller med en stavblender. Smag til med citronsaft.

Servér drikken kold.

Små portionsstørrelser:

Denne opskrift er særligt til kræftpatienter med lille appetit og vægttab. Derfor er indholdet af energi og protein højt, og portionsstørrelsen er mindre end normalt. En portion fylder cirka et lille glas på 1½-2 dl. 

Energi: 

1 dl indeholder 326kJ/77 kcal og 7 g protein.

Ernæringsdrikke:

Ernæringsdrikke er et godt supplement til din mad, hvis du ikke kan spise nok. Specielt kan ernæringsdrikke bidrage med vigtig ekstra protein, hvis du i en periode har svært ved at dække et øget behov efter for eksempel en operation eller efter stort vægttab og tab af muskelmasse. Du kan også købe ernæringsdrikke på apoteket og internettet. Nogle ernæringsdrikke indeholder alle nødvendige næringsstoffer og kan derfor erstatte almindelig mad, hvis du har svært ved at spise