Skip navigation

Salat med ristet kyllingelever

En enkel og frisk måde at spise lever på. Kyllingelever er hurtig at tilberede og mild i smagen i forhold til lever fra andre dyr. Kan du ikke lide lever, så brug kyllingekød i stedet eller lav salaten vegetarisk, evt. som tilbehør.

""

Ingredienser

  • 300 g kyllingelever
  • lidt olie til stegning
  • salt
  • 1/2 radicchiosalat
  • 1/2 romainesalat
  • 3-4 friske figner, i kvarte
  • 75 g hakkede valnødder

Dressing:

  • 2 tsk dijonsennep
  • 1 spsk flydende honning
  • 2 spsk æbleeddike
  • 4 spsk olivenolie
  • salt og peber

Tilbehør:

  • evt. ristet rugbrød eller groft brød

Sådan gør du: 

Rens kyllingeleverne for sener og evt. fedt. Dup dem tørre på køkkenrulle, og steg dem i lidt olie på en varm pande, til de er gyldne og gennemstegte. Krydr med salt.

Rør sennep, honning og eddike sammen. Tilsæt olivenolie og rør dressingen tyk. Smag til med salt og peber.

Snit radicchio og romainesalat. Rør sennep, honning, æbleeddike og olivenolie sammen til en dressing, og smag til med salt og peber. Vend salaten med dressingen.

Anret salaten med lever, figner og valnødder, og servér straks. Giv evt. ristet rugbrød eller groft brød til.