Smoothie - Bær med grønt touch
Kombinationen af spinat, bær og krydderurter giver en velsmagende og frisk proteindrik.
Ingredienser
- 2-3 stængler persille (ca. 10 g)
- 3-4 store dobbeltskud basilikum
- 2 små klumper frossen spinat (ca. 25 g i alt)
- 175 g blandede frosne bær, f.eks. en blanding af ribs, solbær, blåbær og jordbær
- 3 spsk valleproteinpulver
- 1/2 tsk stødt kanel
- 1 knsp vaniljepulver
- 1/2 tsk grøn the (kan udelades)
- 1/2 tsk økologisk citronskal, fintrevet
- 4-5 dl rismælk
- 4-6 isterninger
- evt. 1 spsk flydende honning
Sådan gør du:
Put de frosne bær i en gryde med en skefuld vand, og giv bærrene et opkog. De skal koge et minuts tid, tag dem så af varmen og lad dem køle af. De køler hurtigst af, hvis du hælder dem over i en kold skål eller i blenderglasset.
Put alle ingredienserne i en blender, og blend det sammen til en cremet smoothie. Smag eventuelt til med honning.
Den samlede tilberedning er 30 minutter, fordi solbærrene skal køle af. Den reelle arbejdstid er 5 minutter.