Skip navigation

Squashburger med gedeost og grillede peberfrugter

En vegetarisk burger med saftig squashbøf og blød gedeost. Her er bøf og grillede peberfrugter lavet fra bunden, men skal det gå virkelig hurtigt, kan du nøjes med at stege skiver af squash, og anrette dem i burgerbollen med gedeost og syltede peberfrugter fra glas.

""

Ingredienser

  • 4 grove burgerboller
  • evt. mayonnaise
  • blandet salat, gerne med bitre salater som radicchio, frisé eller endive
  • 1 rødløg, i tynde skiver

Bøffer:

  • 1 stor bagekartoffel, ca. 300 g
  • 2 squash, i alt ca. 600 g
  • 1 løg
  • 2 tsk groft salt
  • 2-3 spsk mel
  • olie til stegning
  • 4 tykke skiver gedeost, ca. 200 g

Peberfrugter:

  • 4 peberfrugter, gerne røde og gule
  • 1/4 dl olivenolie
  • 1/4 dl balsamicoeddike
  • salt

Sådan gør du: 

Peberfrugter:

Sæt peberfrugterne på en stegegaffel eller lignende, og læg dem direkte ind i gasblusset, hvis du har gaskomfur. Eller skru helt op for din ovn, og tænd for grillen. Læg peberfrugterne ind under den varme grill.

Steg peberfrugterne – i blus eller ovn – til skindet er nærmest sort. Kom dem i en frysepose (eller flere), luk dem tæt, og lad peberfrugterne køle en smule af. Tag peberfrugterne ud af posen, og flæk dem. Skrab frø og frøvægge ud, og fjern forsigtigt skindet. Skær peberfrugterne i strimler, og vend dem med olivenolie, eddike og salt.

Du kan fryse squashbøfferne ned, de kan tøes op stykvis til et nemt måltid. Squashbøfferne kan også bruges som tilbehør til en fyldig salat eller lignende.

Bøffer:

Skrub eller skræl kartoflen. Riv kartoffel, squash og løg groft, og vend grøntsagerne med salt. Kom dem i en si, og lad dem dryppe af i 20 minutter. Klem så meget væde som muligt fra grøntsagerne, og form dem til 4 bøffer. Steg dem forsigtigt i olie på en varm pande. Steg bøfferne ved middelvarme i 5-6 minutter på hver side. Kom gedeost på, når de er næsten færdige, så den kan smelte en smule.

Du kan fryse squashbøfferne ned, de kan tøes op stykvis til et nemt måltid. Squashbøfferne kan også bruges som tilbehør til en fyldig salat eller lignende.

Burgere:

Lun fire grove boller, flæk dem og smør dem evt. med mayonnaise. Fyld dem med salat, bøffer med gedeost, peberfrugt og rødløg.

Servér straks burgeren. Hvis du vil have tilbehør til, er burgeren god med dampede grøntsager eller en fyldig salat, som f.eks. en frisk kålslaw.

Forslag til tilbehør: 

Hvis du synes, der mangler tilbehør, kan du lave en hurtig kålslaw af fint strimlet kål, rød, hvid eller rosenkål, vendt med lidt sukker, eddike og yoghurt.