Skip navigation

Squashdelle

Disse squashdeller er perfekte at have med i en madpakke eller at have i køleskabet til et nemt mellemmåltid, du kan spise i dagens løb. Opskriften har et højt indhold af energi og protein.

""

Ingredienser

  • 150 g feta eller salatost (mindst 40+)
  • 250 g squash, groftrevet
  • 1 lille løg, meget finthakket
  • 1 dl persille, finthakket
  • 2 æg
  • 100 g kikærtemel
  • ½ dl rapsolie til stegning
  • salt og peber

Sådan gør du: 

Riv squashen groft, og drys med et nip salt. Pres væden af squashen med hænderne, og lad squashen dryppe af i en sigte.

Bland så squashstrimler med kikærtemel, finthakket løg, persille og æg, og rør farsen godt sammen. Smuldr fetaen, og bland det i farsen. Smag til med salt og peber. 

Form farsen til 12 små deller, og steg dem på en pande i rigelig olie ved jævn varme. Dellerne er færdige, når de er faste og gyldne på begge sider.

Små portionsstørrelser:

Denne opskrift er særligt til kræftpatienter med lille appetit og vægttab. Derfor er indholdet af energi og protein højt, og portionsstørrelsen er mindre end normalt. En portion fylder cirka en desserttallerken.

Energi: 

1 squashdelle indeholder 430kJ/102 kcal og 6 g protein.