Kostråd til dig, der oplever problemer med at spise
Både kræftsygdom og behandling kan give bivirkninger, som påvirker dine spisevaner. Her kan du få mere viden og gode råd, hvis du oplever spiseproblemer.
Hvad er spiseproblemer?
Når du har kræft, kan du opleve forskellige problemer med at spise. Det kan skyldes forskellige faktorer, som typen af kræft og hvilken behandling du får. Det er almindeligt at opleve mindre appetit eller kvalme. Kræftbehandlingen kan også give bivirkninger, som påvirker dine madvaner, f.eks. smagsforandringer, mundtørhed eller mave- og tarmproblemer.
Hvis du oplever problemer med at spise, kan det være svært at få nok protein og kalorier. Det kan betyde, at du taber dig. Når du taber dig, taber du ud over fedt også muskelmasse. Selvom du måske synes, du vejer for meget, er det ikke godt at tabe muskelmasse under et kræftforløb. Hvis du taber dig, fordi din appetit er lille, vil en stor del af vægttabet udgøres af muskelmasse. Et vægttab kan derfor svække immunforsvaret og mindske muskelstyrken. Et stort vægttab og undervægt kan betyde, at du må holde pause i din behandling.
Uanset om du døjer med nedsat appetit, smagsforandringer eller sår i munden, kan du på forskellige måder imødekomme problemerne ved at tilpasse den mad, du spiser.
Gode råde om forskellige spiseproblemer
Du kan læse mere om de specifikke spiseproblemer og finde råd til at afhjælpe dem herunder.
En del kræftpatienter kan opleve perioder, hvor sygdommen eller behandlingen giver forskellige smerter i munden. Det kan f.eks. være sår, betændelse eller svamp, som gør det svært at spise og synke almindelig mad.
Læs mere om, hvordan du kan tilpasse din mad, hvis du oplever sår og betændelse i munden:
Nogle oplever smagsforandringer som følge af kræftbehandlingen. Nogle synes, at maden smager for sødt, for salt, for syrligt eller for bittert. Andre oplever, at maden har en metalagtig smag, eller at den slet ikke smager af noget. Det er også almindeligt, at ting, man plejer at kunne lide, nu smager helt anderledes eller ubehageligt.
Læs mere om, hvordan du kan tilpasse din mad, så den smager dig bedre:
Mundtørhed er en af de mest almindelige bivirkninger ved mange typer kræftbehandlinger og medicin. Hvis spytkirtlerne bliver skadet, producerer de ikke spyt i samme mængde som før, og slimhinderne i munden og halsen bliver derfor tørre. Det kan være meget generende og bl.a. gøre det svært at tale og synke.
Læs mere om, hvad du kan spise, hvis du oplever mundtørhed og synkebesvær:
Kvalme og eventuelt opkastning er en almindelig bivirkning til nogle kræftformer og -behandlinger. Nogle er plaget af kvalme og opkastninger hver dag, mens andre kun oplever det i korte perioder, f.eks. i forbindelse med kemoterapi. Det er også almindeligt at have kvalme uden at kaste op.
Læs mere om, hvad du kan gøre for at lindre symptomerne:
Det er almindeligt at miste appetitten og tabe sig i et kræftforløb. Både kræftsygdommen i sig selv og forskellige former for behandling kan øge kroppens behov for kalorier og protein. Derudover kan kræftbehandlingen give bivirkninger, som gør det svært at spise. Bekymring, angst og depression kan også påvirke lysten til at spise.
Læs mere om, hvad du kan gøre, hvis du oplever nedsat appetit og vægttab:
Diarré, tendens til tynd afføring, luftdannelse og rumlen i maven er problemer, som mange kræftpatienter oplever. Når man har diarré, kommer maden gennem tarmen uden at blive fordøjet og optaget ordentligt. Det betyder, at kroppen optager færre næringsstoffer, vita-miner og mineraler og mindre væske.
Læs mere om, hvad der er godt at spise, hvis du oplever diarré og tarmproblemer:
Hvis du er blevet opereret i mavesækken eller har fået den fjernet, kan du opleve det, der kaldes ’dumping syndrom’. Symptomerne er alment ubehag, kvalme, opkast, oppustethed, mavekrampe, diarré, svimmelhed og træthed. Svedtendens, hjertebanken og svimmelhed er også almindeligt. Dumping syndrom kan opstå under og i op til 1-3 timer efter måltidet.
Læs mere om dumping syndrom, og hvordan du kan mindske generne:
Halsbrand mærkes oftest som en sviende og brændende fornemmelse opadtil i maven eller i spiserøret. Nervøsitet, stress og nogle former for medicin kan føre til, at mavesækken danner mere mavesyre end normalt, som giver den ubehagelige fornemmelse. Når mavesyren når op til svælget og munden, og man kan smage syren, kaldes det sure opstød. Halsbrand og sure opstød opstår som regel efter måltidet og kan blive fremprovokeret af, at du bøjer dig forover eller løfter og bærer noget tungt.
Læse mere om, hvordan du kan forsøge at lindre problemer med halsbrand:
Mange kræftpatienter oplever perioder med forstoppelse. Typiske symptomer på begynden-de forstoppelse er problemer med at komme af med afføringen, mavekneb, oppustethed samt eventuelt kvalme og appetitløshed. Hvis du lider af forstoppelse, er det vigtigt at få masser af væske, daglig motion og fiberrig kost.
Læs mere om, hvordan du kan tilpasse din mad, hvis du lider af forstoppelse:
Opskrifter til dig med særlige behov
Her kan du finde opskrifter, der er særligt gode, hvis du har problemer med at spise.
Du kan selv filtrere din søgning til at finde opskrifter, der er særligt gode til et bestemt spise-problem som f.eks. ’synkebesvær’, ’god ved kvalme’, ’let at synke’ og ’energirig’. Der er også tips ved flere af opskrifterne til, hvordan opskriften kan tilpasses, så maden f.eks. får et højere energiindhold eller bliver lettere at synke.
Find alle opskrifter her: