Yoga og kræft
Yoga er en blid form for træning med fokus på smidighed, styrke og vejrtrækning. Yoga kan have en positiv effekt på stress og angst. Læs om forskellige typer yoga og find øvelser, du kan lave hjemme i stuen.
Hvad er yoga?
Mange tænker mest på yoga som en motionsform, hvor der er fokus på en række fysiske stillinger og stræk. Men yoga er som udgangspunkt baseret på en flere tusind år gammel indisk filosofi, hvis formål er at give udøveren en naturlig balance mellem krop og sind.
Derfor er der i yoga fokus på forskellige fysiske stillinger (asana), der skal holdes i et stykke tid og måske udføres i en bestemt rækkefølge - kombineret med kontrolleret vejrtrækning (pranayama) og meditationsteknikker.
Der findes i dag mange forskellige former for yoga, der hver har deres egen tilgang til, hvordan yoga skal praktiseres. Der er forskel på intensiteten og varigheden af øvelserne inden for de forskellige typer yoga.
Find den type yoga, der er god for dig:
- Hatha yoga er egentlig en betegnelse for de fysiske stillinger i yoga, og derfor kan timer i hatha yoga variere meget i indhold. Overordnet set er der dog fokus på selve stillingerne, og der laves derfor kun én øvelse ad gangen. Hatha yoga er for dig, der gerne vil have en mere rolig yogaform med pauser mellem hver øvelse
- Restorativ yoga er en blid yogaform, hvor der er fokus på afspænding og afslapning og på at skabe balance mellem krop og sind. Ofte er de forskellige stillinger kombineret med vejrtrækningsøvelser og meditation. Restorativ yoga er godt for dig, som gerne vil lade op og finde ro
- Yin yoga er en blid yogaform, hvor der er fokus på stræk og afspænding frem for styrke. De enkelte stillinger holdes i flere minutter, så der kan skabes ro og fordybelse. Yin yoga er derfor god for dig, der har brug for afspænding og ro i sindet
- Vinyasa yoga kaldes også for flow-yoga og er en mere tempofyldt yogaform, hvor der ud over selve øvelserne også er fokus på vejrtrækningen og flowet eller skiftet mellem øvelserne. Der er ikke mange pauser i vinyasa yoga, og det er derfor godt for dig, der gerne vil have pulsen op og sved på panden. Power-yoga, der tilbydes i mange fitnesscentre, er baseret på vinyasa yoga
- Astanga yoga er ligesom vinyasa yoga en dynamisk yogaform, hvor man har fokus på skiftet fra den ene stilling til den næste. Men hvor øvelserne i vinyasa kan variere fra gang til gang, er det altid de samme øvelser i den samme rækkefølge, som laves i astanga yoga. Astanga yoga er derfor godt for dig, der godt kan lide at være i bevægelse og at vide, hvad du går ind til
- Kundalini yoga er en yogaform, hvor timerne er bygget op af bestemte sekvenser, såkaldte ’kriyaer’. De enkelte sekvenser/kriyaer er meget forskellige og kan bestå af særlige stillinger, vejrtrækningsøvelser eller chanting, som alle har det formål at udfolde ’kundalini-energien’ i kroppen.
- Bikram yoga er en udfordrende yogaform, der består af 26 stillinger, der udføres i en bestemt rækkefølge i et 40 grader varmt lokale. Stillingerne er relativt hårde, da de holdes i lang tid og både har fokus på at styrke muskulaturen og løsne op. Bikram yoga er en varm og sveddryppende affære og er derfor godt for dig, der kan lide at blive udfordret fysisk. I mange yogastudier og fitnesscentre tilbydes ’hot yoga’, hvor forskellige typer yoga udføres i et 37-39 grader varmt lokale.
Selvom typerne af yoga er meget forskellige, er det dog fælles for dem alle, at der er fokus på at skabe balance mellem sind, krop og sjæl.
Se videoer med yogaøvelser, du kan lave derhjemme:
Hvad er effekten af yoga?
Effekten af yoga er blevet undersøgt i flere studier og reviews, men kvaliteten af undersøgelserne varierer meget. Undersøgelserne tyder dog på, at yoga kan have en positiv effekt på livskvaliteten hos kræftpatienter, og at både det fysiske og psykiske velbefindende forbedres.
Studierne viser også, at yoga kan mindske tegn på depression og have en positiv effekt på søvnproblemer og på den særlige træthed, fatigue, som mange kræftramte oplever. Nogle oplever også, at yoga kan virke smertelindrende, og flere undersøgelser blandt brystkræftpatienter peger på, at yoga kan have en positiv effekt på kroniske smerter, der skyldes kræftsygdommen.
Yoga, når du samtidig får kræftbehandling
Hvis du har kræft og gerne vil supplere kræftbehandlingen med yoga, er det en god idé at tale med din læge først.
Det er vigtigt, at du finder en certificeret yogainstruktør, som kan hjælpe dig med at lave yogaøvelserne korrekt. Kræftpatienter kan på grund af operation, kemo- og strålebehandling have brug for, at der bliver taget særlige hensyn. Vælg derfor gerne en instruktør, der har erfaring med at arbejde med kræftpatienter.
Yogaøvelser, du kan lave derhjemme
Her finder du flere videoer med simple yogaøvelser med fokus på åndedrættet og på at strække ud. Yogainstruktør Anne Mette Skautrup guider dig:
Yogaøvelser