Kræftbehandling kan påvirke evnen til at få børn hos piger og kvinder

Hvis du vil have muligheden for at få børn efter behandlingen for kræft, er det vigtigt, at du taler med din læge om risikoen for at miste evnen til at få børn, inden behandlingen for kræft starter. Tag gerne din eventuelle partner med til samtalen.

Kræftbehandling kan påvirke evnen til at blive gravid på flere måder:

• Efter fjernelse af begge æggestokke eller livmoderen, kan man ikke få børn
• Kemoterapi kan medføre, at man bliver midlertidig eller varig steril
• Strålebehandling i nærheden af kønsorganerne kan medføre, at man bliver midlertidig eller varig steril

Når antihormonbehandling medfører kunstig overgangsalder hos kvinder, har man som regel vanskeligt ved at få børn. Ens evne til at få børn kan dog komme igen efter endt behandling.

Hvis æggestokkene eller livmoderen er fjernet, kan man ikke blive gravid

Når begge æggestokke og livmoderen er fjernet ved operation for æggestokkræft eller livmoderkræft, kan du ikke længere blive gravid. Ved fjernelse af æggestokkene, stopper produktionen af kønshormoner, og yngre kvinder vil derfor gå i tidlig overgangsalder.

Helt unge kvinder med en mild slags kræft i livmoderen i tidligt stadie kan i særlige tilfælde få fjernet slimhinden i livmoderen, uden at hele livmoderen bliver opereret væk. På den måde kan man bevare muligheden få at blive gravid senere. Behandlingen kræver dog længere tids hormonbehandling og gentagende kikkertundersøgelser af livmoderen. Efter graviditeten vil man så få fjernet livmoderen.

Nogle få kvinder med den sygdomsdisponerende variant i BRCA1- eller BRCA2-generne får også fjernet æggestokke og æggeledere for at forebygge udvikling af kræft i æggestokke, æggeledere og bryst.

Behandling af livmoderhalskræft

Efter en keglesnitsoperation ved tidlig livmoderhalskræft er det fortsat muligt at gennemføre en graviditet. Et keglesnit kan medføre en let øget risiko for tidlig fødsel.

Hvis du i stedet skal have fjernet livmoderen eller have ud- og indvendig strålebehandling, kan du ikke blive gravid bagefter.

Fertilitetsbevarende operation af livmoderhalskræft

Hvis du ønsker at bevare evnen til at få børn, kan du i nogle tilfælde få en operation, hvor selve livmoderen bevares, så du senere kan gennemføre en graviditet. Denne operation (trakelektomi) udføres på Rigshospitalet og er kun mulig, hvis kræftknuden er mindre end to cm.  

Hvis du har fået foretaget trakelektomi kan du blive gravid og gennemføre graviditeten. Livmoderhalsen er dog afkortet, og du har under operationen fået indopereret en bændel omkring den lille rest af livmoderhalsen. Der er en risiko for at føde for tidligt pga. afkortning af livmoderhalsen, og du skal føde ved kejsersnit. Du vil blive kontrolleret ekstra under graviditeten.  

Nogle typer kemoterapi kan nedsætte evnen til at få børn

Alt efter typen af kemoterapi, dosisstørrelsen og ens alder kan kemoterapi påvirke evnen til at få børn midlertidigt eller varigt. Det skyldes, at kemoterapi kan slå æggene i æggestokken ihjel. De fleste kvinder oplever, at deres menstruation stopper, mens de får kemoterapi.

Nogle kvinder har dog stadig æg på trods af kræftbehandlingen, også selvom menstruationen standser. Disse kvinder vil stadig kunne blive gravide, så man bør altid bruge prævention under samleje, da fostret kan tage skade af kemoterapien, hvis man skulle blive gravid, mens man er i kræftbehandling.

Hos nogle kvinder bliver evnen til at få børn kun nedsat midlertidigt, da æggestokkenes funktion vender tilbage efter behandlingen, og de får menstruation igen. Der kan gå op til 12 måneder, før menstruationen vender tilbage. Jo yngre man er, jo større er chancen for, at man får regelmæssig menstruation igen og bliver i stand til at få børn efter behandling med kemoterapi.

Selv om man får menstruation igen, er det dog ikke sikkert, at man kan blive gravid.

Nogle former for kemoterapi ødelægger alle æggene i æggestokken, og så vil man ikke kunne blive gravid længere. Man vil så få symptomer på overgangsalder: uregelmæssige blødninger, hedeture, tørhed i skeden, humørsvingninger og ophør af menstruationen.

Mange er dog i stand til at få børn efter at have fået kemoterapi.

Risikoen for at blive varigt steril ved kemoterapi stiger:

• Ved større dosis kemoterapi
• Jo ældre man er
• Hvis man får flere former for kemoterapi samtidig

Ved knoglemarvstransplantation og stamcelletransplantation er dosis af kemoterapien så høj, at man med meget stor sandsynlighed bliver steril.

Flere typer kemoterapi kan påvirke fertiliteten, men især såkaldte alkylerende stoffer kan nedsætte evnen til at få børn

Alkylerende stoffer anvendes især til behandling af følgende kræftsygdomme:

Læs mere på medicin.dk:

Om alkylerende midler

Strålebehandling af underlivet før overgangsalderen

Strålebehandling i nærheden af underlivet hos unge kvinder, f.eks. ved livmoderhalskræft, kan efter et par ugers behandling udløse kunstig overgangsalder, da behandlingen sætter æggestokkene ud af funktion. 

Overgangsalderen kan være midlertidig, men for nogle kvinder vil tilstanden være varig og betyde, at man bliver steril. Strålebehandling af livmoder- eller livmoderhalskræft fører ofte til varig sterilitet.

Hvis piger og unge kvinder får strålebehandling i nærheden af underlivet, kan det også øge risikoen for abort eller for tidlig fødsel ved en graviditet senere i livet.

Hvis man skal have strålebehandling af andre organer i underlivet – f.eks. tarm, endetarm eller blære – vil lægen forsøge at afskærme ens æggestokke, så de ikke bliver bestrålet. Dog kan det ikke helt udelukkes, at ens evne til at få børn nedsættes ved strålebehandling i nærheden af æggestokkene.

I nogle tilfælde kan man måneder til år efter afsluttet strålebehandling af tyktarmen opleve nedsat evne til at få børn eller at gå i for tidlig overgangsalder.

Risikoen for at blive steril ved strålebehandling stiger:

• Jo højere stråledosis man bliver behandlet med
• Jo ældre man er
• Hvis man får kemoterapi samtidig

Ved knoglemarvstransplantation, hvor hele kroppen bliver bestrålet, bliver man med meget stor sandsynlighed steril.

Antihormonbehandling af brystkræft

Antihormonbehandling af brystkræft anvendes, når kræftknuden er følsom over for østrogen (receptorpositiv brystkræft), da dette kan modvirke østrogens indflydelse på kræftcellernes vækst. Kvinder, som ikke er gået i overgangsalder, anbefales antihormonbehandling med tamoxifen i 10 år.

Man går ikke i kunstig overgangsalder af antihormonbehandling med tamoxifen, men man kan godt få uregelmæssige blødninger pga. uregelmæssig ægløsning som følge af behandlingen.

Når antihormonbehandlingen stopper, starter den normale ægløsning som regel igen inden for et halvt år, og det er så muligt at blive gravid igen.

Hvis man er tæt på naturlig overgangsalder, er det dog ikke sikkert, æggestokkene begynder at fungere igen, og man vil så ikke længere kunne blive gravid.

Det er vigtigt, at man ikke bliver gravid i de 10 år, hvor man er i antihormonbehandling, da fosteret kan tage skade af behandlingen. Det kan blive et problem for kvinder, der nærmer sig overgangsalderen ved start på tamoxifenbehandlingen og stadig gerne vil have børn. Tal med din behandlende læge, hvis det er tilfældet for dig. Når der er et ønske om graviditet før de 10 års behandling er afsluttet, kan man i de fleste tilfælde holde en pause med behandlingen i en periode efter aftale med den behandlende læge.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Tamoxifen

Muligheder for at få børn efter kræft

Hvis kvinder og piger skal i behandling for kræft og gerne vil have muligheden for at få børn efter behandlingen, kan de deponere æg eller æggestokke, inden behandlingen går i gang.